13 tips til brug af mundbind: Sådan undgår du åndenød, dug på brillerne, eller at ørerne gør ondt
To australske forskere formidler fagpersoners bedste tips til brug af mundbind.
COVID-19 corona sygdom smitte bakterier maske mundbind smittespredning antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Mundbind kan være en frustrerende oplevelse for brillebrugere. (Foto: Shutterstock)

Mundbind kan være en frustrerende oplevelse for brillebrugere. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Mundbind i al kollektiv trafik bliver snart et krav. Og det er nok noget, mange af os lige skal vænne os til.

Mundbind kan være både ubehagelige og frustrerende, særligt hvis vi ikke er vant til at gå med dem.

For personer med briller, eller som er bange for ikke at kunne trække vejret ordentligt, kan det være en ekstra stor udfordring.

Sundhedsfagligt personale, som bruger mundbind i længere tid i dagligdagen, har udviklet en række nyttige nødløsninger, som de gerne vil dele med resten af os.

Hvordan afværger jeg, at briller dugger?

Personer med briller risikerer, at mundbindet får brilleglassene til at dugge, hvilket reducerer udsynet.

Når vi ånder ud, bevæger den varme ånde sig opad og ud af mundbindet. 

Her rammer den varme ånde de køligere brilleglas, hvilket resulterer i kondensation.

Hvis vi ustandseligt skal tage brillerne af for at pudse dem, øger vi risikoen for smitteoverførsel, så det er afgørende, at vi afværger eller minimerer, at brillerne dugger. 

Her følger en række tips:

1. Sæbe og vand

Vask brillerne med vand og sæbe (eksempelvis opvaskemiddel) og tør dem med en mikrofiberklud, som man almindeligvis får med, når man køber et par briller.

Du kan også købe billige mikrofiberklude hos optikeren.

Papirlommetørklæder kan efterlade fnuller og smudspartikler, som tiltrækker fugt til brilleglassene.

Sæbe reducerer risikoen for dug på brilleglassene.

Kirurg forklarer, hvordan han afværger, at brillerne dugger. (Video: The Royal College of Surgeons of England)

2. Barberskum

Påfør et tyndt lag barberskum på indersiden af brilleglasset, og tør det så forsigtigt af. Det tilbageværende barberskum afværger, at brilleglassene dugger.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

3. Rensespray til brilleglas

Rensespray til brilleglas tørrer helt klart. Du bør dog sikre dig, at rensesprayen er kompatibel med glassets eksisterende belægning.

Rensespray kan købes hos optikeren eller online.

4. Sørg for, at mundbindet slutter helt tæt

Du bør sikre dig, at mundbindet sidder helt tæt over næseryggen, så mindsker du også risikoen for, at varm ånde får brilleglassene til at dugge.

5. Poselukkere og piberensere

Hvis du laver dit eget mundbind, kan du bruge en poselukker (eksempelvis fra en pose med brød) eller en piberenser i den øverste kant. Så kan du forme kanten, så den slutter tæt over næsen og ansigtet.

6. Kirurgisk tape

Nogle gange bruger sundhedsfagligt personale kirurgisk tape, som er specielt fremstillet til brug på huden, til at få mundbindet til at slutte helt tæt. 

Du kan købe hudvenligt, mikroporøs kirurgisk tape på apoteket eller online.

7. Fugtigt papirlommetørklæde

Et let fugtigt, foldet papirlommetørklæde under mundbindets øverste kant forhindrer også, at den varme ånde får brillerne til at dugge.

8. Nylonstrømpe over mundbindet

Ifølge de australske sundhedsmyndigheder kan du også få mundbindet til at slutte helt tæt over næsen og kinderne ved hjælp af en nylonstrømpe over mundbindet.

Desværre er helt ikke helt så enkelt som enten at tage briller eller mundbindet på først for at afværge, at briller dugger.

Det bedste, du kan gøre, er at sikre, at mundbindet slutter så tæt som muligt hen over næsen og kinderne.

Jeg har det ikke godt med at skulle gå med mundbind. Hvad gør jeg?

Nogle er måske bekymrede for, om de kan trække vejret normalt, når de har mundbind på; især hvis det er helt nyt for dem at have mundbindet på.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen og andre er der ikke evidens for, at mundbind får iltniveauet i blodet til at falde, eller at man ikke får udåndet kuldioxid, så niveauet af affaldsgassen i blodet stiger.

COVID-19 corona sygdom smitte bakterier maske mundbind smittespredning antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Verdenssundhedsorganisationen afliver myten om, at mundbind får iltniveauet i blodet til at falde, eller at man ikke får udåndet kuldioxid, så niveauet af affaldsgassen i blodet stiger. (Illustration: WHO)

Her er en række tips, hvis du alligevel er ængstelig.

9. Øv dig derhjemme.

Tag mundbindet på et par minutter før, du skal ud ad døren, så du vænner dig til at have det på.

Ånd langsomt ud og ind; stille og roligt - med dybe indåndinger, mens du fokuserer på, at luften når hele vejen ned i lungerne og så ud igen.

10. Forsøg dig med et andet slags mundbind

Hvis du stadig føler, du har svært ved at trække vejret, kan du forsøge dig med et andet slags mundbind. Du kan enten købe et andet design eller mærke eller lave dit eget ud af et andet materiale.

Av - ørerne gør ondt!

Elastikkerne, som gnaver og irriterer huden omkring ørerne, kan gøre ondt, når man har haft mundbind på i flere timer. 

Her er et par gode tips.

11. Pandebånd med knapper

Du kan bruge et pande- eller hårbånd med knapper. Sy knapper i båndet, så de er placeret lige bag ørerne. I stedet for at sætte elastikken bag øret, sætter du den rundt om knapperne i stedet.

Så får huden ved ørerne en tiltrængt pause, og du kan holde ud at have mundbindet på i længere tid.

12. Eller papirclips eller klemmer

Fold to papirklips ud og sno dem omkring pandebåndet lige bag ørerne, som du snor elastikkerne på mundbindet fast til. 

13. 3D print 

Du kan bruge 3D printer-skabelonerne til at printe dine egne 'øre-beskyttere'.

Måske tager det lidt tid at finde ud af, hvilken metode eller mundbind er det rigtige for dig.

Men med lidt tid og tålmodighed kan du sikre dig, at brillerne forbliver dugfrie, at dine ører ikke gør ondt, og at du ikke er nervøs ved at skulle bruge mundbind.

Sammen med myndighedernes anbefalinger om god håndhygiejne, brug af håndsprit, at hoste og nyse i ærmet, samt at nedbringe antallet af sociale kontakter og sikre behørig afstand mellem hinanden, kan vi gøre vores bedste for at sikre os selv og andre i samfundet.

Craig Lockwood og Zoe Jordan hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.