Evidensbarometer

Videnskab.dk's Evidensbarometer hjælper dig med at navigere i havet af sundhedsnyheder, du støder på i medier, pressemeddelelser, på Facebook, Twitter og andre steder.

Barometeret giver dig en enkel, visuel indikation af, hvor meget evidens der ligger bag en nyhed om forskning på sundhedsområdet.

Evidensbarometeret er baseret på nogle af de centrale kriterier, som både forskere og videnskabsjournalister benytter, når de skal vurdere, hvor vidtrækkende konklusioner man kan drage på baggrund af et stykke forskning.

Kriterierne er forklaret nederst på siden. 

Evidensbarometeret blev oprindeligt lanceret i 2019. Det blev opgraderet i foråret 2022.

Du kan læse mere om tankerne bag Evidensbarometeret, og hvordan det er skruet sammen, i artiklen Nu kommer Videnskab.dk’s Evidensbarometer 2.0.

\  Kontakt

Har du feedback til brugen af Evidensbarometeret, eller ønsker du at samarbejde med projektgruppen bag, så kontakt Videnskab.dk på redaktion@videnskab.dk.

Husk, at intet kan erstatte din egen kritiske sans. Evidensbarometeret er et værktøj, som kan sætte fokus på forhold, som du skal være ekstra obs på. Men det giver ikke det endelige svar.

Hvis du vil lære nogle tricks til selv at gennemskue forskningen, er her nogle tips: 

Forskning i Evidensbarometeret

Læs et videnskabeligt studie om effekten af Evidensbarometeret og tankerne bag:

Reaktion på Evidensbarometeret

Læs professor i videnskabskommunikation Maja Horsts vurdering af Evidensbarometeret her:

Projektpartnere

Evidensbarometeret er udviklet af Center for Faglig Formidling, Videnskab.dk, i samarbejde med IT-Universitetet. Projektet er støttet af Google Digital News.

De fire indikatorer:

\  Videnskabelig publicering: Har forskningen været gennem peer review?

Det er afgørende for, hvor pilen står i Evidensbarometeret, om arbejdet har været gennem fagfællebedømmelse, også kaldet peer review.

Hvis studiet ikke er peer reviewed, lander pilen i det røde felt.

Peer review er en kritisk gennemgang af centrale elementer som metode, beregninger og konklusioner. Den foregår ved, at andre forskere inden for samme forskningsfelt læser forskernes manuskript meget nøje igennem for at se efter mulige fejl og svagheder. Først når fagfællerne har godkendt manuskriptet, kan det publiceres i et tidsskrift.

Rapporter fra interesseorganisationer eller offentlige myndigheder, analyser fra tænketanke og lignende har ikke nødvendigvis været gennem peer review.

Manuskripter præsenteret på såkaldte preprint-servere er aldrig fagfællebedømte. Disse typer arbejde har som udgangspunkt større risiko for at være misvisende og vil derfor altid få pilen til at ligge i det røde felt i Evidensbarometeret.

Læs mere om den videnskabelige publiceringsproces her:

\  Undersøgelsens metode: Hvordan har forskerne fundet deres resultater?

Det har stor betydning for konklusionerne, hvordan forskerne har fundet frem til deres resultater. Altså hvilken metode, forskerne har benyttet.

Inden for sundhedsvidenskaben benytter man mange forskellige metoder. Nogle undersøger effekter på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger, eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser (meta-undersøgelser).

Man taler om et ‘hierarki’ af evidens, hvor de sidstnævnte typer ligger øverst og de små, indledende studier ligger nederst.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne – bevisstyrken – større, jo længere oppe i dette evidenshierarki, forskningen befinder sig.

I Evidensbarometeret tænder vi en advarselslampe, hvis vi er allernederst i evidenshierakiet: Hvis den viden, der gives videre, blot baserer sig på f.eks. hvad et enkelt menneske har oplevet eller en idé, som en forsker ikke har testet i praksis endnu.

Læs mere om videnskabelig metode:

\  Samlet evidens: Hvordan passer det nye studie ind i eksisterende viden?

Samlet evidens dækker over, at langt de fleste studier skriver sig ind i en historierække af andre studier, der tilsammen skaber evidens på feltet.

Pilens placering i det nye Evidensbarometer vil være påvirket af, om et studie går stik imod alt, hvad vi vidste i forvejen, eller lægger sig i slipstrømmen af hidtidig evidens.

Pointen er, at et nyt studie i videnskabens verden aldrig i sig selv vælter al tidligere viden af banen. Det faktum skal indgå tydeligere i Evidensbarometeret, og den bevidsthed vil vi gerne være med til at fremme hos alle, der forholder sig til nyheder om videnskab.

Læs mere om evidens:

\  Er der andet, man skal være opmærksom på?

Videnskabelig troværdighed er kompliceret, og enkle måleindikatorer kan ikke fortælle alt. Nogle gange kan der være specielle omstændigheder, man skal tage med i betragtning, for eksempel:

  • Hvem har financieret forskningen? Er der for eksempel kommercielle kræfter involveret, som kan have interesse i at påvirke resultaterne?
  • Kan der være andre bagvedliggende faktorer, der forklarer en sammenhæng mellem f.eks. behandling og effekt?
  • Er der andre problematiske forhold ved forskningen?

I dette felt på Evidensbarometeret skriver Videnskab.dk’s journalister sådanne forbehold ind, som du skal være særlig opmærksom på.

Læs mere: