Hvorfor leger børn rollelege?
TÆNKEPAUSE: En knytnævesvingende Batman, en snedig ninjaprinsesse eller en forsigtig hundehvalp på gåtur? Over hele verden leger børn rollelege. Hvad gør det godt for?
børn leg tænkning einstein

Når børn leger rollelege, så træner de faktisk deres evne til kontrafaktisk tænkning - og det er vigtigt senere i livet. (Foto: Shutterstock.com)

Et ordsprog lyder, at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk.

Men faktisk bruger børn utrolig meget af deres tid på at gøre og sige ting, som ligger meget langt fra sandheden.

Menneskebørn gør nemlig noget, som ingen andre dyrearter – hverken delfiner, krager eller løveunger – har fundet på. Børn leger nemlig rollelege. De lader som om.

Lege indtager måske nok forskellige udtryk, alt efter hvor på kloden vi befinder os, men i alle tilfælde tillader de børnene at eksperimentere og teste hypoteser om verden. 

Og at teste hypoteser i en tidlig alder er et udtryk for udviklingen af en særdeles nyttig evne i voksenlivet – evnen til at forestille os, hvad der sker, hvis vi gør x, y eller z.

Hvorfor overhovedet indtage legeroller? 

Men hvorfor gør de egentlig det, altså ’lader som om’ i deres leg?

Når små børn tømmer sokkeskuffen, ribber toilettasken eller hælder havregrøden ud på stuegulvet, lærer de, hvordan ting fungerer, og hvad de kan bruges til.

Men hvad i alverden får børn ud af at lege rideskole eller restaurant, når ingen af dem i virkeligheden er hverken jockeyer, kokke eller overtjenere?

Og hvorfor bilder de sig selv og hinanden ind, at de er Wonder Woman, Pippi Langstrømpe eller Batman – alle sammen fiktive karakterer, som aldrig nogensinde vil kunne eksistere i den virkelige verden? Hvad i alverden kan de lære af den slags pjat?

Tænkepauser

Marc Malmdorf Andersen har skrevet bogen 'Tænkepauser - leg', som denne artikel bygger på. 

Tænkepauser er en bogserie fra Aarhus Universitetsforlag. I Tænkepauser formidler forskere deres viden på kun 60 sider i et sprog, hvor alle kan være med. 

Leg er nummer 70 i serien og udkommer i juni 2019.

Læs mere om bogen her.

Rollelegene kulminerer

Allerede fra etårsalderen begynder børn at lege, at ting er noget andet end i virkeligheden.

Min datter på to år kan finde på at tage en banan op til øret og sige ’hallooo?’, hvorefter hun rækker mig den improviserede mobil og selvsikkert konstaterer, at ’mormor er i den anden ende.’

Det fænomen kalder psykologer for ’objekt-substitution’, og vi ved, at det er en af småbørnenes tidligste former for laden som om.

Når børn er mellem tre og fem år gamle, kulminerer deres rollelege. I den alder kan børn lade, som om de har en anden identitet og befinder sig i helt andre sociale situationer, end det rent faktisk er tilfældet.

De kan forestille sig, at de er far, mor og børn og navigere på nye måder i de hierarkiske familierelationer; de kan træde i karakter som ildkuglekastende, flyvende superhelte og eksperimentere med fysikkens love.

Eller de kan endda lege, at de slet ikke er mennesker, men vilde eller domesticerede dyrearter som lydige og loyale hunde eller bittesmå og forsigtige mus.

LÆS OGSÅ: Leg versus spil. Er leg bedre?

Børn leger forskelligt over hele verden

Over hele verden leger børn rollelege. Men hvilke lege varierer i allerhøjeste grad?

For eksempel lader børn fra Marquesas-øerne, en øgruppe i Fransk Polynesien, ofte, som om de sejler i kano, tager på jagt eller fanger fisk, selv om de i virkeligheden befinder sig på land.

Børn fra Indien klæder sig nogle gange ud i farvestrålende gevandter og indtager roller som guden Vishnu eller såkaldte gopis, kvindelige kvæghyrder, som passer på hellige køer i indiske folkeeventyr og religiøse myter.

Amerikanske børn af europæisk afstamning ifører sig ofte kapper og glimtende kjoler i imitation af superhelte, prinsesser og tegneseriefigurer.

Voksne kan præge børns leg, men ikke stoppe den

Men der er også forskelle i, hvor ofte og hvornår børn leger rollelege på tværs af alverdens kulturer.

I de fleste vestlige samfund kultiverer forældre, pædagoger og lærere i høj grad rollelege og opfordrer børn til at lege dem.

Sådan forholder det sig ikke, hvis vi tager på besøg i en landsby hos de yucatanske mayaere i Mexico, hvor børn i alle aldre hjælper til i landbruget, hvis de ikke er i skole.

Her opfatter de voksne indbyggere leg som et gedigent spild af tid, fordi børnene hellere skal koncentrere sig om at opfylde deres huslige pligter. 

Særligt rollelege er de voksne yucatanere modstandere af, da de grundlæggende mener, at man aldrig skal lyve, heller ikke når det bare er for sjov. Af samme grund har børnene heller ikke tegneserier og anden skønlitteratur, som jo også er en form for bevidst løgn.

Men til trods for de voksnes mishag leger yucatanske børn altså rollelege alligevel.

Deres rollelege kulminerer til gengæld først, når de er seks-otte år gamle. På den måde er leg som et ustoppeligt lokomotiv, og selv om vi voksne gør vores bedste for at stille os i vejen, skal det nok bryde igennem enhver forhindring, vi sætter op, før eller siden.

LÆS OGSÅ: Små børns leg kan blive lovpligtig

Børn tester hypoteser

Ifølge den amerikanske filosof og udviklingspsykolog Alison Gopnik prioriterer børn rolleleg, fordi de ligesom forskere på denne måde kan teste nogle helt bestemte hypoteser om, hvordan verden fungerer.

Når små børn leder efter ny information ved at splitte mors toilettaske ad eller tømme fars shampooflaske ned i gabet, så gør de det, fordi de vil teste, om deres nuværende teorier om toilettasker eller shampooflasker nu også er rigtige.

Ofte finder børn ud af, at deres hypotese faktisk viser sig at være forkert: ’Nej, shampoo smager grimt, så det er nok ikke mad.’

På baggrund af disse til tider bitre erfaringer må børnene så finde på en ny hypotese. Men hvad vil det egentlig sige?

LÆS OGSÅ: Ustyrlig leg er vejen til demokratisk dannelse

leg fællesskab demokrati

Leg er vigtig for både børn, unge og voksne. I legen eksperimenterer vi, bliver kreative og oplever verdens muligheder. (Foto: Shutterstock)

Einstein formulerede også hypoteser

Når fysikere finder på nye hypoteser, kræver det ikke kun en god ny idé. De skal også kunne forudsige, hvad der burde ske i et eksperiment, hvis deres hypotese er sand.

Den tysk-amerikanske fysiker Albert Einstein formulerede i starten af 1900-tallet sin almene relativitetsteori, som forudsiger, at alle legemer med masse bøjer rummet.

Meget store legemer som stjerner bøjer endda rummet så meget, at lysstråler på vej forbi dem også vil blive bøjet. Einstein formulerede altså en hypotese om, at lyset i sådanne tilfælde ville kunne rejse i en kurve uden om stjernen og ikke den lige vej forbi.

LÆS OGSÅ: Store opdagelser: Einsteins relativitetsteori

Einstein vidste, at hans hypotese kunne testes ved en solformørkelse, fordi man kunne se stjernerne på himlen, mens solen var oppe.

Kendte man positionen på en stjerne, som helt sikkert befandt sig bag ved solen, burde man altså alligevel kunne se stjernen fra Jorden, fordi lyset fra den ville rejse i en bue uden om Solen.

Den 29. maj 1919 bekræftede den britiske astronom Arthur Eddington ved en solformørkelse Einsteins hypotese og gjorde ved et trylleslag Einstein verdensberømt.

Men Einstein måtte altså først formulere, hvad der burde ske, hvis hans relativitetsteori var rigtig, så han kunne designe et eksperiment til at afprøve denne hypotese.

LÆS OGSÅ: Einsteins Relativitetsteori blåstemplet af hidtil tungeste neutronstjerne

Hypotesen om vægspaghetti

Når en storgrinende tumling tyrer en portion pasta carbonara op på væggen i spisestuen, er det måske svært at se den umiddelbare lighed med Einstein.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Ikke desto mindre er det faktisk det samme princip, der udspiller sig.

Børn tester deres egen hypotese om, hvad deres eksperiment burde medføre af konsekvenser, hvis deres nuværende hypotese er korrekt.

Legemer med masse bøjer rummet; spaghetti glider ned ad væggen.

Særligt i rollelege er denne tilgang meget tydelig. Når min ældste datter tildeler mig rollen som en ond superskurk og præsenterer sig selv som en ædel, snedig og kung fu-kyndig ninja, vil hun så lydløst som muligt forsøge at snige sig ind på mig og højrøstet fremføre sin krigserklæring serveret med en storm af velrettede håndkantsslag og spark over skinnebenet.

Hun ved selvfølgelig godt, at hun ikke rigtigt er en ninja, og at jeg ikke er en superskurk, men legen giver hende alligevel mulighed for at teste en række hypoteser for, hvad der ville ske, hvis hun virkelig var en ninja, som stod ansigt til ansigt med sin ondsindede ærkerival.

Hvad nu, hvis hypotesen er rigtig? 

På samme måde som i Einsteins tilfælde giver rollelege børn mulighed for hver eneste dag at forestille sig og teste, hvad der ville ske, hvis deres hypoteser om a, b, eller c virkelig var rigtige.

Og for at kunne det, skal børnene adskille den faktiske virkelighed fra en forestillet virkelighed. Denne evne kalder psykologer normalt for kontrafaktisk tænkning, og den er utrolig vigtig for mennesker at mestre.

Da den sovjetiske søofficer Vasili Arkhipov i 1962 under Cuba-krisen nægtede at affyre ubåden B-59’s atomtorpedo mod et amerikansk krigsskib, skyldtes det netop, at han kunne forestille sig, hvad der så ville ske.

Altødelæggende atomkrig.

Nationalbanksdirektører kan også regne ud, hvad der vil ske med landets økonomi, hvis de sænker renten. 

Forældre kan forudsige konsekvenserne af, at ungerne får lagkage hver dag til aftensmad, og jeg føler mig temmelig sikker på fremtidsudsigterne for mit ægteskab, hvis jeg konsekvent smider mine beskidte underhylere midt på stuegulvet i stedet for i vasketøjskurven.

På den måde er både den menneskelige tilværelse og menneskehedens succes som sådan dybt afhængig af vores evne til at praktisere kontrafaktisk tænkning, og børns rollelege er et udtryk for, at de øver sig på netop denne evne.

LÆS OGSÅ: Forskere: Dit barn kan lege sig til succes i skolen

LÆS OGSÅ: Personlighedstræk smitter blandt børn

LÆS OGSÅ: Kan metode fra Singapore gøre danske børn skarpe til matematik?

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede