Psykedelisk blad og fibermåne: Her er danske grundforskeres bedste billeder
Danske forskere har indsendt billeder fra deres videnskabelige arbejde til Danmarks Grundforskningsfonds nye fotokonkurrence. Se de 13 smukke fotos og vinderbillederne i artiklens galleri her.

I år har Danmarks Grundforskningsfond lavet et nyt initiativ: 

En fotokonkurrence, hvor fondens bevillingshavere har indsendt fotos fra deres arbejde på forskellige forskningscentre.

»Et foto har stort et potentiale i forhold til at vække nysgerrighed og interesse for den bagvedliggende forskningshistorie,« skriver fonden i en pressemeddelelse

»Vi vil gerne dele vores begejstring for de mange spændende forskningshistorier, og derfor lancerer fonden også i 2018 en fotokonkurrence som et initiativ til at brede forskningen ud til en bredere offentlighed.«

De fascinerende billeder spænder over mange områder, eksempelvis kræft, laserlys, rumteleskoper, planter og virus-infektioner.

Alle fotografierne tager udgangspunkt i forskernes grundforskning, og der er derfor ikke altid en let eller direkte forklaring til, hvad forskningen konkret skal bruges til.

I stedet er der i grundforskning tale om en langvarig proces, hvor selv negative resultater i forbindelse med undersøgelse af meget små genstandsfelter kan vise sig ekstremt brugbare i fremtiden.

Du kan se billederne og læse forskernes beskrivelser af dem i galleriet øverst i denne artikel.

Sådan har juryen bedømt

Billederne er blevet vurderet af et panel bestående af følgende personer:

  • Christine Buhl Andersen, Direktør Glyptoteket;
  • Louise Wolthers, Forskningsansvarlig/kurator Hasselbladstiftelsen
  • Minik Rosing, Professor Statens Naturhistoriske Museum, medlem af DG’s bestyrelse og Louisianas bestyrelse

Disse fagkyndige har tildelt tre fotos henholdsvis første-, anden- og tredjepladsen og beskriver bedømmelseskriterierne efter disse punkter:

  • I hvilken grad fotografiet vækker nysgerrighed hos beskueren
  • I hvilken grad fotografiet fungerer som visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat
  • Fotografiets æstetiske kvalitet

Se vinderbillederne og læs baggrunden for dem i galleriet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det nye krater på Mars, som er foreviget i nedenstående foto.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed. Kanalen henvender sig til unge, som bruger YouTube til at hente inspiration og viden om sundhed.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.