Hvordan fortæller vi historien om Caribien?

Foredraget præsenterer forskningsprojektet, In the Same Sea, som sigter på at vise, at de øsamfund, som opstod på De Små Antiller (øerne i det østlige Caribien) i 1700- og 1800-tallet, blev afgørende præget af forbindelser mellem øerne.

Øerne var små. Der var få ressourcer. 

Slavebunde afrikanere, frie farvede og europæiske kolonister levede i sårbare samfund, som var præget af racebaseret slaveri, plantage produktion og lang-distance handel.

Derfor vendte øboerne sig mod naboøerne, som lå tæt på. Her kunne de få adgang til friske madvarer, fersk vand, nye ideer og rygter.

Kolonister kunne få hjælp, når oprør truede, og de lærte om tiltag til at sikre slaveriets fortsatte eksistens.

Slaver kunne dele viden om oprør, få spirituel lindring og et frirum, fra det hårde, ofte farlige, liv på sukkerplantagerne.

Sammen og hver for sig skabte øboerne en fælles verden præget af slaveri og frihed.

Hvordan fortæller vi historien om Caribien?

Foredraget præsenterer forskningsprojektet, In the Same Sea, som sigter på at vise, at de øsamfund, som opstod på De Små Antiller (øerne i det østlige Caribien) i 1700- og 1800-tallet, blev afgørende præget af forbindelser mellem øerne.

Øerne var små. Der var få ressourcer. 

Slavebunde afrikanere, frie farvede og europæiske kolonister levede i sårbare samfund, som var præget af racebaseret slaveri, plantage produktion og lang-distance handel.

Derfor vendte øboerne sig mod naboøerne, som lå tæt på. Her kunne de få adgang til friske madvarer, fersk vand, nye ideer og rygter.

Kolonister kunne få hjælp, når oprør truede, og de lærte om tiltag til at sikre slaveriets fortsatte eksistens.

Slaver kunne dele viden om oprør, få spirituel lindring og et frirum, fra det hårde, ofte farlige, liv på sukkerplantagerne.

Sammen og hver for sig skabte øboerne en fælles verden præget af slaveri og frihed.