I denne bog gives der en fremstilling af 50 markante gennembrud i naturvidenskaberne, der alle har været med til at skabe det moderne verdensbillede og vores nutidige forståelse af naturen.
Naturvidenskabens største erkendelser og opdagelser har været med til at skabe vores moderne verdensbillede og forståelse af naturen. Men hvilken betydning har fx Einsteins relativitetsteori, Daltons teori om atomet, den kopernikanske revolution og opdagelsen af radioaktiviteten fået?
De 50 fortællinger dykker ned i de små detaljer, men bibeholder det store perspektiv. Tilsammen giver de læseren et enestående indblik i videnskabens forunderlige verden.
Bogen 50 opdagelser - Højdepunkter i naturvidenskaben, bringes i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.