EMU blev officielt åbnet den 25. august 1999 af den daværende undervisningsminister Margrethe Vestager.
EMU var oprindeligt et akronym for Elektronisk Markedsplads for Undervisningsmateriale, hvilket senere ændredes til Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen. I dag omtales portalen som EMU – Danmarks undervisningsportal.
EMU er en platform for en række selvstændige nettjenester til uddannelsesområdet med adgang fra den lyseblå EMU-bjælke, der findes øverst på alle EMUs sider. Efterhånden er EMU blevet samlingspunkt for ca. 60 sådanne nettjenester.
I dag samarbejder EMU med omkring 50 eksterne parter, der på forskellig vis får deres materialer og budskaber kommunikeret til uddannelsesverdenen via EMU - heriblandt Videnskab.dk.