Tænd et lys på afstand
Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen.

Se her, hvordan man kan sætte fut i et lys uden at holde tændstikken tæt på vægen, og læs om videnskaben bag bar-tricket nedenfor. (Video: Videnskab.dk)

Se her, hvordan man kan sætte fut i et lys uden at holde tændstikken tæt på vægen, og læs om videnskaben bag bar-tricket nedenfor. (Video: Videnskab.dk)

At sætte ild til en væge på afstand karakteriserer et rigtigt Videnskab.dk bar-trick:

Det overrasker som en tryllekunst, det bunder i god gammeldags kemi, og det er meget simpelt at udføre. Og så er remedierne selvfølgelig nemme at skaffe, uanset om man befinder sig i en lurvet bodega eller i en trendy café. 

Alt, hvad der skal til, er nemlig et stearinlys og nogle tændstikker.

Stearinen fordamper

For at forstå, hvorfor flammen blusser op på ny, når tændstikken holdes et par centimeter over vægen, er man nødt til at vide, hvordan et stearinlys virker, forklarer forskningsassistent Troels Bach Nielsen fra Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi ved Aalborg Universitet.

lys brænd bar trick

Røgen fra vægen er afgørende for, at lyset kan tændes på afstand. (Foto: Shutterstock)

»Når lyset brænder, bliver den flydende stearin eller paraffin suget op igennem vægen, hvorefter den fordamper fra de varmeste områder på vægen. Den damp, der stiger op, er en blanding af sod og fordampet stearin eller paraffin, alt efter hvad lyset er lavet af,« siger Troels Bach Nielsen. 

Når lyset er tændt, er det denne damp, der brænder, og ikke selve vægen eller det flydende stearin, selvom det ser sådan ud. Og det er derfor, at dampen kan antændes, selvom den er sivet et stykke væk fra vægen.

Ilden slår tilbage

»Det er, fordi dampen i blanding med luft er brandbar. Den kan tændes, så længe koncentrationen er høj nok, og den flamme kan så slå tilbage og tænde lyset på ny,« fortæller Troels Bach Nielsen. 

Afspilles videoen langsomt, ses det da også, at det netop er i det øjeblik, hvor tændstikken kommer i kontakt med røgen, at der opstår en flamme. 

Denne flamme brænder lynhurtigt ned igennem røgen og helt ned til vægen, hvor lyset tændes på ny.

Stearinen er stadig varm

Det kræver dog, at røgen hænger sammen hele vejen, og at der er den rette koncentration af damp og luft til stede. Hvis der er et brud i dampen på vej tilbage, kan ilden ikke nå hele vejen ned til vægen.

Lyset gentændes, fordi vægen stadig er fuld af varm, flydende stearin, og der skal derfor ikke meget til, før lidt stearin fordamper og holder forbrændingen kørende, forklarer forskeren.

Brændeovne udnytter bortsivne gasser

Han nævner, at man forsøger at undgå, at gasserne på den måde siver bort, når man eksempelvis designer motorer til biler. 

Trick brugt i undervisning

Den berømte engelske kemiker Michael Faraday brugte tilbage i 1800-tallet dette trick til at undervise i flammers kemi og fysik.

»Dels er det jo træls bare at lukke forskellige brændstoffer ud af udstødningen, fordi det ikke nødvendigvis er rart at få ud i naturen. Men man prøver også at udnytte brændstoffet bedst muligt, fordi det jo koster penge,« forklarer Troels Bach Nielsen.

Nogle brændeovne har derfor et tokammersystem. Det første kammer er til den primære forbrænding. De gasser, som undslipper i første omgang, siver videre ind i det andet kammer, hvor det meste af det resterende gas brænder op.

Serien er lavet i samarbejde med Experimentarium.

Bartrick Classic: Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 19. februar 2010.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk