Frys en øl på to sekunder
BAR-TRICK: Med en smule forberedelse kan man overraske selv den mest erfarne festgænger ved at fryse en øl til is i løbet af bare to sekunder. Se hvordan på video, og læs her, hvorfor tricket virker.

Se tricket her. (Video: Videnskab.dk/Experimentarium Web-TV)

Se tricket her. (Video: Videnskab.dk/Experimentarium Web-TV)

Hvis du har lyst til at drille dine venner eller bare vil sætte gang i den næste fest, kan du meget vel lade dig inspirere af dette kneb, der er en del af vores tema om videnskabelige bartricks.

For de fleste vil nok tabe både næse og mund, hvis du serverer en tilsyneladende helt almindelig, flydende øl, der bliver stivfrossen i det øjeblik, den sættes på bordet.

Og mens vennerne tygger på den solide overraskelse, vil de spidse ører til den videnskabelige forklaring, som professor Jakob Bohr fra Institut for Fysik ved Danmarks Tekniske Universitet her hjælper med at levere.

Øllen er underafkølet

Til at begynde med bør det nævnes, at øllen har ligget i fryseren i cirka 2½ time, inden den blev serveret.

I fryseren er øllen blevet kølet ned til en temperatur, der er lavere end dens frysepunkt, og den er blevet taget ud, lige inden den nåede at fryse til is.

Dermed er øllen blevet forvandlet til en såkaldt underafkølet væske, og det er denne finurlige nedkøling, der er humlen i tricket, forklarer Jakob Bohr.

Et enkelt iskrystal gør forskellen

Underafkølede væsker som den iskolde øl holder sig nemlig flydende, så længe der ikke bliver dannet et iskrystal, der kan sætte skub på faseovergangen fra væske til fast stof.

»Normalt forandrer det hele sig til is, når et lille krystalkorn bestående af måske bare 100 vandmolekyler bliver ved med at vokse. Men hvis der slet ikke er noget korn, så kan de første vandmolekyler ikke finde ud af at sætte sig, og så får man ikke isfasen,« siger Jakob Bohr.

Hårdt stød kickstarter isdannelse

»Krystalliseringen sættes typisk i gang på en overflade eller en urenhed. Men hvis du venter tilstrækkelig lang tid, kan det også ske, at de der 100 molekyler finder sammen af sig selv og sætter sig på den rigtige måde,« siger han.

»Det samme sker, når du ryster flasken og får trykket molekylerne sammen. Det ville måske i løbet af en halv time have ændret sig spontant, så du fremskynder sådan set bare processen ved at banke flasken i bordet,« forklarer professoren, der, som efternavnet antyder, er Niels Bohrs barnebarn.

Masser af bar-tricks

Du kan finde flere nemme tryllekunster fra vores tema om bar-tricks, hvor vi forklarer videnskaben bag 'magien'.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 9. april 2010.

Corona virker bedst

Ligger øllen for længe i fryseren, vil krystalliseringen altså på et tidspunkt gå i gang af sig selv. Fryser man omvendt øllen i for kort tid, vil den ikke nå at blive kold nok til at banke-tricket virker.

2½ til 3 timer ved -18 grader er bedst, og hvis man tager den ud på det helt rigtige tidspunkt, vil hele væsken blive stivfrossen, så man kan vende den på hovedet, uden at øllen løber ud.

Det er oplagt at bruge mexicanske øl som Sol eller Corona, fordi flaskerne er gennemsigtige. Samtidig er disse øl filtrerede, og flaskerne er nye, så de ikke indeholder urenheder, der kan sætte gang i krystalliseringen 'før tid'.

Isslag

Elmast isslag

(Foto: Robert Lawton)

Elmasten her er dækket af isslag, der dannes, når underafkølet regn rammer en overflade.

En underafkølet regndråbe dannes oprindeligt som sne i en frysende kold atmosfære, men falder på sin vej ned fra skyerne igennem et varmt lag luft, hvor snefnugget smelter.

Når dråben forlader det varmere luftlag igen, bliver den kølet ned til en temperatur under 0 grader, men den når ikke at blive til hagl eller sne, før den rammer jorden, hvor dråben straks fryser til is og danner en ekstremt hård og meget glat overflade.

Stødkogning

Ligesom man kan snyde faseovergangen fra flydende til fast stof med underafkøling, så kan man også gøre det samme med overophedning og få flydende væske til nærmest at eksplodere.

Det gøres ved at sætte rent vand i et rent glas ind i en mikrobølgeovn, hvor vandet varmes op til over 100 grader, uden det begynder at koge.

Og pas så på! For når man hælder noget ned i glasset eller væsken bliver rystet, eksploderer det skoldhede vand pludselig, hvilket kan forårsage forbrændinger.

(Video: New York Post)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.