Jeg beskæftiger mig med madhistorie og -kultur med fokus på trykte kogebøger som genre.
Mine undersøgelser favner tiden fra den første kogebog udkom i 1616 og frem til i dag.
I min ph.d.-afhandling har jeg fokuseret særligt på kogebøger udgivet i årene 1900 til 1970.
Sammenlignet med foregående århundreder steg antallet af kogebogsudgivelser voldsomt i 1900-tallet, og kogebogen blev et interessant instrument for forskellige typer af forfattere med forskellige opfattelser af, hvad et godt måltid er.
Gennem kogebogen formidlede forfatterne deres idealer om god mad, og det er de idealforestillinger om mad, måltider og madlavning, som jeg har undersøgt.