Hvad viser forskningen om zoneterapi?
Mere end hver femte dansker har prøvet zoneterapi. Det på trods af, at forskningen dømmer behandlingen effektløs.

Kvinder i alderen 25-64 år er de største forbrugere af zoneterapi. Mænd i aldersgruppen 16-24 samt mænd over 75 bruger derimod sjældent zoneterapi. (Foto: Colourbox)

Når musklerne værker, maven smerter, eller hovedet dunker, sværger mange danskere til zoneterapi  – en behandlingsform der bygger på, at man kan påvirke de forskellige organer ved at trykke på særlige punkter under fødderne.

Der er gennem årene lavet mange forsøg med zoneterapi,   som har vist positiv effekt - bl.a. i forbindelse med hovedpine, fødsler, astma, kronisk forstoppelse og ufrivillig vandladning.

Men en nærmere videnskabelig gennemgang af zoneterapi-studier viser ingen tegn på, at zoneterapi virker.

Det meddeler overlæge og professor, dr.med. Peter Gøtzsche, der leder det uafhængige forsknings- og informationscenter på Rigshospitalet, Det Nordiske Cochrane Center.

Cochrane-reviews viser ingen effekt

Peter Gøtzsche har gennemgået alle såkaldte ’Cochrane-reviews’ om zoneterapi - oversigtsartikler, som sammenfatter og vurderer alle de forskningsresultater, der er offentliggjort.

»Konklusionen er, at der ikke er påvist, at der skulle være forbindelser mellem fodsålen og de indre organer eller hænder eller ører, der også sommetider masseres,« siger han.

»Der er heller ikke påvist nogen effekt af zoneterapi på sygdom.«

Teorien bag zoneterapi er ikke bevist

Heller ikke Helle Johannessen, der er professor fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, har set beviser for, at zoneterapi virker mod sygdom.

Tema om alternativ behandling

Alternativ behandling deler patienterne og forskerne. Nogle kalder det fup og fidus - andre mener, det er vejen frem. Men hvad viser forskningen egentlig om effekten?

Videnskab.dk bringer den næste tid en række artikler om alternativ behandling, hvor vi sorterer i myter og fakta. Dette er tredje artikel i serien.

Hun har forsket i alternativ behandling siden 1988 og udgivet bogen ’Alternativ behandling - praksis og fakta’.

Helle Johannessen uddyber, at zoneterapeuter typisk opererer med to teorier:

  1. Den ene teori er, at der i kroppen er nogle nerveforbindelser, som forbinder særlige reflekszoner på hænder og fødder med specifikke organer eller kropsdele.
     
  2. Den anden teori går på, at man kan påvirke kroppens meridianer – et net af energibaner i kroppen, der er forbundet med hinanden - gennem tryk på fodens zoner. (Se også boks under artiklen)

»Hverken teorien om nerveforbindelser mellem fodzoner og kropsdele eller meridianforklaringen er videnskabeligt underbyggede. Man har forsøgt at påvise reaktioner i organerne, f.eks. nyrerne, ved tryk på de tilsvarende zoner på fødderne, men resultaterne er ikke entydige,« siger Helle Johannessen.

Zoneterapi bruges især af sygeplejersker

Trods de manglende beviser for effekten viser nyere undersøgelser, at zoneterapi er den behandlingsform, som jordemødre, sundhedsplejersker og sygeplejersker oftest bruger på de danske sygehuse.

Det kan skyldes, at medierne har citeret de positive resultater for ukritisk, siger dr. med. Leif Hagerup. Han er speciallæge i hjertesygdomme og har skrevet om zoneterapi og akupunktur i bogen ’ Bedst af alle verdener – myter i det 21. århundrede’.

»Nogle har derved fået indtryk af, at zoneterapi er en integreret del af det danske sundhedssystem, selv om zoneterapi-systemet stadig er uden forbindelse til moderne anatomi og fysiologi,« siger Leif Hagerup.

Patienterne oplever en effekt

Zoneterapeut Leila Eriksen er initiativtager til flere forskningsudvalg og projekter i ind- og udland og har selv skrevet flere rapporter om zoneterapiens effekt

Hun er enig i, at zoneterapien stadig er hæmmet af manglende videnskabelig dokumentation og teori vedrørende effekten.

Fakta

Zoneterapi er den tredje mest brugte alternative behandlingstype i Danmark efter massage og akupunktur.

I alt angiver 23,8 procent af den voksne befolkning, at de har prøvet zoneterapi på et tidspunkt i deres liv. 5,6 procent svarer, at de har brugt det inden for det seneste år.

Kilde: Rapporten ’Sundhed og sygelighed i Danmark 2010’ fra Statens Institut for Folkesundheds (SIF)

»Det er rigtigt, at det står sløjt til på det punkt. Men patienternes oplevelser viser jo, at det ikke nødvendigvis betyder, at effekten ikke er der,« mener Leila Eriksen.

Helle Johannessen tilslutter sig den pointe. For når mere end hver femte dansker har smidt strømperne hos en zoneterapeut, skyldes det, at mange mærker en effekt, uanset om behandlingen er videnskabelig dokumenteret eller ej.

»Spørger man patienterne, siger rigtig mange, at zoneterapi giver dem en forhøjet livskvalitet. De oplever, at de får færre smerter og fungerer bedre i hverdagen,« fortæller hun.

Lindringen gælder især patienter, der lider af en lang række kroniske sygdomme, som lægerne ikke kan helbrede.

»Alternativ behandling forbedrer patienternes egne opfattelser af at være syge. F.eks. i forbindelse med mange smerter. Det er en kendt sag, at hvis man har det psykisk dårligt, så oplever man smerter værre. Her kan den alternative behandling gøre smerteoplevelsen mindre, fordi patienterne oplever mere velvære og dermed lærer, hvordan de kan leve med sygdommen,« siger Helle Johannessen.

Læs også: Brugere af alternativ behandling: Det kan ikke skade at prøve

Den oplevede effekt kan også skyldes placeboeffekten. Det kan du snart læse mere om i vores tema om alternativ behandling på Videnskab.dk

Hvad er zoneterapi?

Zoneterapi er en form for massage af primært fødderne.

Zoneterapi bygger på en teori om, at fødder og hænder kan opdeles i zoner, hvor hver af kroppens dele er forbundet med en zone på fødderne – såkaldte ’reflekszoner’. 

Ved at behandle reflekszonerne med massage og forskellige former for tryk kan zoneterapeuten ifølge teorien påvirke organerne og dermed kroppens helbred og velvære.

Zoneterapeuter mener, at behandlingen styrker menneskets selvhelbredende kræfter.

Det bygger zoneterapi på

Mange zoneterapeuter arbejder ud fra en teori om, at der i kroppen strømmer en energi, som kaldes ’qi’ (udtales ’tji’)

Qi strømmer i en række baner kaldet ’meridianer’.

Meridianerne når ud til huden ved en række punkter på kroppen. Disse punkter kaldes ’reflekszonerne’.

Teorien er, at sygdom kan opstå, hvis energistrømmen blokeres, og energien ikke kan flyde frit.

Zoneterapeuterne mener - i lighed med akupunktørerne - at de kan påvirke energibanerne ved at trykke på reflekszonerne. På den måde kan de løse op for de blokeringer, der gør os syge.

Kilde: Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) /Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ)

Historien bag zoneterapi

Zoneterapiens oprindelse er noget uklar. Amerikanerne hævder, at det stammer fra Europa, mens europæere peger på, at Afrika og Asien er hjemstederne for zoneterapi.

Der er dog enighed om, at det er den amerikanske læge, William Fitzgerald, er grundlægger af den zoneterapi, vi kender i dag. Fitzgerald havde hørt, at indianerne havde en gammel tradition for at behandle deres syge på fødderne.

Sammen med en gruppe kolleger undersøgte Fitzgerald de fodpunkter, som indianerne mente havde en virkning, og satte dem i system.

Fitzgerald fandt frem til, at tryk og massage af fodpunkterne og punkter andre steder på kroppen kunne påvirke andre dele af kroppen og få smerter til at gå væk.

Reflekszonerne opstod

I 1930’erne videreudviklede den amerikanske massøse Eunice Ingham Fitzgeralds ideer.

Ingham koncentrerede sig om føddernes reflekszoner, og sammen med Fitzgerald udformede hun en teori om, at zoner på fødderne afspejler organernes tilstand.

Ingham lavede kort over fødderne, hvor de forskellige organers reflekszoner er indtegnet. Disse kort bruges stadig i dag.

Zoneterapien kommer til Europa

Det var den tyske sygeplejerske og massør Hanne Marquardt, som udbredte zoneterapien i Europa. I 1960’erne arbejdede Marquardt som elev hos Ingham i USA. Siden tog hun sin viden med til Europa, hvor hun startede kurser og skoler i zoneterapi.

Via Marquardt begyndte zoneterapi at blive kendt i Danmark i løbet af 1970'erne.

Kilde: Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.