Ligheden mellem flag i lort og terrorhandlinger er ifølge en dansk forsker, at de begge to spreder sig som det, biologen Richard Dawkins kalder for 'memer'. (Foto: Colourbox)

Videnskab.dk sørger for, at du er med på beatet, når det kommer til alle de spændende indsigter fra den danske forskningsverden. Men af og til giver vi også mikrofonen til forskerne selv – og som altid opdaterer vi dig om, hvad vores bloggere går rundt og grubler over.

For grubler, dét gør de. Selv over de mest uventede emner:

Terrorisme som et flag i en lort

Ifølge ph.d i mikrobiologi Kenneth Klingenberg Barfod er der eksempelvis en vis lighed mellem flag i hundelorte og terrorangreb. Begge dele kan nemlig være et udtryk for, hvordan et kulturelt fænomen kan ses som det, biologen Richard Dawkins engang kaldte for ’memer’:

»Konceptet ’et meme’ sammenlignes ofte med et gen og opfører sig efter den Darwinistiske evolutions principper, hvor det bedst tilpassede gen overlever, mangfoldiggør sig selv, muterer og spreder sig,« skriver Kenneth Barfod.

Det gælder altså ikke bare tendensen til at sætte flag i hundelorte, men også beslutningen om føre politik gennem vold:

»Nye terrorhandlinger indeholder i høj grad altid et vist niveau af gentagelse og forbedring af tidligere terrorhandlinger. Succesrige terrorhandlinger vil sprede informationen om sig selv i langt højere grad end u-udførte handlinger eller mindre succesrige,« skriver Kenneth Barfod.

Hjerneskader er uhåndgribelige

En anden forklaring på, at et menneske pludselig gør noget højest unormalt kan jo også være, at personen lider af en hjerneskade.

I hvert fald gør Jonas Kristoffer Lindeløv os meget klogere på, hvordan man kan forstå eftervirkninger fra hjerneskader. Han er ph.d i kognitiv neurovidenskab ved Cognitive Neuroscience Research Unit ved Aalborg Universitet, og skriver i sit blogindlæg:

»Der er mange myter om, hvad det vil sige at være hjerneskadet. Mange tænker på manglende impulskontrol: uhæmmede og voldelige personer.«

»Der er også en del, som tænker på folk, som slet ikke fungerer og må have hjælp til alt. Men de mest hyppige problemer er altså mere uhåndgribelige og handler om tænkning,« skriver Jonas Lindeløv.

Ifølge de hjerneskadede selv, er det nemlig ikke så meget de fysiske skavanker, der plager dem – det er hukommelsesbesvær, træthed og koncentrationsbesvær, mener Jonas Lindeløv.

Sweet-talk betaler sig

Hvis ikke din partners lidt besynderlige adfærd skyldes en hjerneskade, bliver vi irriteret – og hvad gør vi så? Vi skælder ud.

Amygdala er det sted i hjernen, der styrer, om vi opfatter et input som farligt eller som gevinst - og det sker med lynets hast. Derfor er der ifølge en dansk forsker gode grunde til at tale ordentligt (Foto: Colourbox)

Men måske skulle vi overveje at tale lidt pænere til folk omkring os, skriver Tanja Juul Christiansen, der er ph.d. i kommunikation og forfatter til bogen ’Talens magt’.

For oppe i vores hjerner sidder hjernens livvagt, amygdala. Og den beslutter sig for, om et input fra dine omgivelser er en trussel eller en gevinst på en brøkdel af et sekund.

Dermed er der gode grunde til at tænke sig om, inden du farer i flint:

»Viser vi, at vi hører, hvad vores modtagere siger, at vi sætter pris på deres synspunkt, og at vi oplever deres holdninger som ligeværdige, ja, så højner vi chancen for, at amygdala øjner potentielle gevinster i stedet for potentielle trusler, og det bliver en del mere effektivt at tale eller skrive sammen,« skriver Tanja Christiansen.

Forskere og journalister lever i forskellige verdener

Hvis der er nogle, der går op i kommunikation, er det som bekendt journalister. Faktisk går de så meget op i at få deres budskab ud, at deres verden måske er helt forskellig fra den verden, som forskerne lever i. Det skriver Kristian H. Nielsen, der er lektor ved Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.

Han følger op på en Videnskab.dk-artikel om, hvordan videnskabsjournalister overdriver forskningsresultater:

»Forskning indebærer en langsommelig og vidtforgrenet kommunikationsproces, der har til formål at afklare, om bestemte undersøgelser og dertilhørende resultater er rigtige eller forkerte. Der er som oftest lang vej fra, at selve forskningsaktiviteten udføres og til, at den kan publiceres i internationalt anerkendte forskningstidsskrifter«

»Journalistik er derimod en hastig affære, der går ud på at skabe og bearbejde nyheder (herunder kommentarer, analyser, debat, mm). Nyhedsjournalister arbejder i døgnets rytme. Hver ny dag skal have sine nyheder,« skriver Kristian Nielsen.

Men terrorisme, hundelorte, hjerneskader, sweet-talk og videnskabsjournalistik er ikke de eneste emner fra bloggernes stjernehimmel. Et andet klart lysende indlæg kommer fra Garbi Schmidt, der lægger låg på sin blogserie om religion efter 11. september.

Hvis du fortsætter rejsen, kan du også blive klogere på pelsbranchens reklamefremstød, svenske superstjerner, immunsystemet, højreradikalisme og rumforskningens historie – for slet ikke at tale om forskellen på dyre- og menneskehjerner samt forklaringen på, hvorfor forskerne får mundkurv på.

Så god rejse. Husk at spænde sikkerhedsselen.