Stem på Årets Danske Forskningsresultat 2015
AFSTEMNING: Hvem har skabt det bedste danske forskningsresultat i 2015? Giv din favorit en stemme.

De nominerede til Årets Danske Forskningsresultat 2015 spænder helt fra forskning i kvantemekanik til, hvorvidt Egtvedpigen var dansk eller ej. Du kan afgive din stemme nederst på siden. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)

Igen i år uddeler Videnskab.dk vores ærefulde læserpris Årets Danske Forskningsresultat til Danmarks kvikke forskere og ph.d-studerende.

Men vi kan ikke gøre det alene! Vi har nemlig brug for din stemme til at finde vinderen af prisen.

Ud fra de indstillede forskningsresultater har redaktionen udvalgt 10 fantastiske resultater til afstemningen, som du kan læse mere om og stemme på længere nede i artiklen.

Afstemningen slutter 28. marts, og vinderne hædres 25. april. 2. og 3.-pladsen vil modtage en såkaldt 'hædrende omtale'. Samtlige involverede forskere vil naturligvis modtage omtale, såfremt de har taget del i den vindende forskning.

Stem på ét af resultaterne nederst på siden

Årtier gammelt kvantemekanisk problem løst

Det har siden kvanteteoriernes fødsel været meget svært for forskere inden for kvantemekanik og mikrofysik at regne ud, hvordan enkelte atomer opfører sig i forhold til hinanden. Forskere ved Aarhus Universitet har nu fundet en formel, der hjælper med at regne ud, hvordan transport af information fra atom til atom kan optimeres, hvilket er en forudsætning for tilblivelsen af eventuelle kvantecomputere.

Nominerede: A.G. Volosniev, D.V. Fedorov, A.S. Jensen, Nikolaj T. Zinner (Aarhus Universitet) m.fl.

Læs mere om projektet her: Danskere løser årtier gammelt kvantemekanisk problem

500 års dansk skolehistorie er kortlagt

Det store fembindsværk 'Dansk Skolehistorie: Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år' giver lægmand såvel som forsker indsigt i de lange linjer om den danske skoles udvikling helt frem til i dag. Det afgørende nye ved forskningen er, at det er skolen set nedefra, fra hverdagens perspektiv.

Der lægges vægt på skolens mangfoldighed og dens mange aktører under samfundsmæssige forandringer og skolepolitiske initiativer, interesser og uenigheder fra senmidddelalderen helt frem til 2014. Det demonstreres også, hvordan skolens udvikling hænger tæt sammen med barndommens historie. Værket er et betydningsfuldt bidrag til den altid højaktuelle uddannelsesdebat.

Nominerede: Charlotte Appel (Aarhus Universitet), Ning de Coninck-Smith (DPU, AU) m.fl.

Læs mere om projektet her: Danske skoler blev sparket i gang af folket - ikke staten

Omtale af 5. bind: http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE2730069/skolen-blev-en-boksebold/

Egtvedpigen er slet ikke dansk

Danske forskere har afsløret med analyser af Egtvedpigens tænder, tøj, hår og negle, at hun slet ikke stammede fra Danmark, som det ellers altid har været troet. Forskningsholdet har med en banebrydende metode udviklet af Karin M. Frei taget udgangspunkt i spore-grundstoffet strontium, som findes i planter, jord og vand.

Egtvedpigen er i stedet sandsynligvis født i Sydtyskland og har været på en lang rundtur i Nordeuropa, inden hun nåede til Danmark.

Nominerede: Karin M. Frei m.fl. (Københavns Universitet/Nationalmuseet) m.fl.

Læs mere om projektet her: Sensationel afsløring: Egtvedpigen er slet ikke dansk

Malariaproteinet der måske kan behandle kræft

Forskning i malaria hos gravide viser, at et specifikt 'bindingsmiddel', det vil sige en sukkerstruktur, får malariaparasitterne til at binde sig til moderkagen hos gravide. Dette er det præcist samme bindingsmiddel, som tidligere er blevet påvist i kræft. Dansk forskning har fundet ud af, at et protein i malariaparasitten kan binde sig til kræftcellerne og også bruges til at transportere gift ind i cellerne, så de bliver slået ihjel.

Det er første gang nogensinde, at sukkerstrukturen i cancer kan rammes, og det skyldes, at dette bestemte malariaprotein, der kan fremstilles kunstigt, er blevet brugt. Hvis overgangen fra mus til mennesker bliver en succes, vil malariaproteinet muligvis kunne ramme op imod 90 procent af alle tumor- og kræfttyper.

Nominerede: Ali Salanti, Thomas M. Clausen, Thor G. Theander, m.fl. (Københavns Universitet), Mads Daugaard, m.fl. (University of British Columbia), m.fl.

Læs mere om projektet her: Danske forskere har måske fundet behandling mod kræft

Historien om Jordens kvælstofkredsløb skal skrives om

Lærebøgernes kapitel om Jordens kvælstofkredsløb skal nu skrives om. Hidtil har videnskaben ment, at nitrifikationsprocessen altid bliver udført i to trin, fra ammonium til nitrit og fra nitrit til nitrat. Forskere fra Aalborg Universitet har nu ved hjælp af en helt ny sekventeringsteknologi og dataanalyse gjort en ny opdagelse og påvist eksistensen af en bakterieart, som kan ilte ammoniak til nitrat.

Den nye viden har stor betydning for forståelsen af kvælstofkredsløbet i naturen og inden for landbruget.

Nominerede: Mads Albertsen, Rasmus H. Kirkegaard, Per H. Nielsen (Center for Microbial Communities, Aalborg Universitet) m.fl.

Læs mere om projektet her: 100 år gammel bakterie-misforståelse ryddet af vejen

Sådan husker celler, hvem de er

Ved et fosters udvikling specialiserer celler sig til at blive lever-, blod-, nerve-, hudceller og så videre. Når cellerne deler sig, er det kritisk, at de er i stand til at huske deres identitet og skabe nye celler med de rigtige egenskaber, ellers kan det føre til udvikling af sygdomme såsom kræft.

Den nye forskning viser, hvorledes epigenetisk information i såkaldte histonproteiner overføres under celledeling, og det giver vigtig viden om, hvordan celler husker deres identitet, når de deler sig. Denne viden er helt grundlæggende for at forstå kroppens udvikling, og hvorledes celleforandringer i kræft kan opstå. Desuden kan det give nye redskaber til at manipulere stamceller til regenerering af væv til sygdomsbehandling.

Nominerede: Constance Alabert, N. Reverón Gómez og Anja Groth (Center for Epigenetik & BRIC, Københavns Universitet).
Simone Sidoli og Ole Nørregaard Jensen (Center for Epigenetik & Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet) m.fl.

Læs mere om projektet her: Sådan husker celler, hvem de er

Fuglenes hemmeligheder afsløret

Et omfangsrigt forskningsprojekt med bred dansk deltagelse har været med til at helgenomsekventere og dechifrere 48 fuglearters oprindelse og sammensætning. Ved at kortlægge genomerne fortælles der om udviklingen af de mere generelle kendetegn, som de fleste fugle deler: Hvorfor blev en ugle en ugle, en struds til en struds og så videre.

Fuglene fik ikke bare vinger og begyndte at flyve, men skulle først udvikle lette, luftfyldte knogler og en helt anden lungestruktur og metabolisme, og den udvikling er nu sat i system. Det er også blevet kortlagt, hvordan fuglene synger, og hvorfor de ingen tænder har.

Nominerede: Thomas P. Gilbert, Carsten Rahbek, Jon Fjeldså, Gary R. Graves, Knud Andreas Jønsson, Ludovic Orlando, Eske Willerslev, m.fl. (Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet), Kasper Munch, Mikkel Schierup (Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet). Bent Petersen, Thomas Sicheritz-Ponten (Institut for Systembiologi, DTU). Mads Frost Bertelsen (Copenhagen Zoo), m.fl.

Læs mere om projektet her: Milepæl i biologien: Sådan blev fugle til fugle

En epigenetisk tænd-sluk-kontakt afgør, om du bliver tyk eller ej

Den danske diabetesforsker Kevin Dalgaard har identificeret nogle gener, som gør både mennesker og mus fede. Generne peger på, at epigenetik, hvordan vores DNA er foldet, kan spille en større rolle end genetik, livsstil og kost, når det gælder udviklingen af fedme i verden. I stedet kan det være miljøfaktorer som stress, tarmbakterieflora, temperaturer og så videre, der er udslagsgivende.

Studiet er det første til at vise, at polyfenisme, som er et begreb, der dækker over, at to individer af samme art kan have helt identiske arvemasser, men være forskellige, også eksisterer i mennesker og mus. Hvilke faktorer, der har udløst disse epigenetiske ændringer i mennesker, er nu næste skridt i forskningen på Max Planck Instituttet.

Nominerede: Kevin Dalgaard (Max Planck Instituttet, nu Novo Nordisk) m.fl.

Læs mere om projektet her: Epigenetik: Forskere finder ny mekanisme bag fedme

Verdens hurtigste optiske chip

Internettet vokser cirka 30 procent pr. år, og det samlede energiforbrug svarer til to-tre procent af det globale CO2-udslip. På DTU Fotonik forskes der i nye teknologier, der kan håndtere data på en mere energirigtig måde, og man har derfor fået skabt verdens hurtigste serielle datasignal på 1,28 terabit pr. sekund samt konstrueret en ny optisk chip, der formår at signalbehandle hele dette serielle datasignal på én gang (1,28 terabit pr. sekund svarer til at rippe en DVD på en gigabyte på mindre end 10 millisekunder og er cirka 1000 gange hurtigere end CPU'er i dag).

Forskerne har fremstillet den tre millimeter lange chip i materialet aluminium-gallium-arsenid, som slår alle rekorder med sin båndbredde og hastighed.

Nominerede: Minhao Pu, Hao Hu, Luisa Ottaviano, Elizaveta Semenova, Dragana Vukovic, Leif K. Oxenløwe, Krestin Yvind (DTU).

Læs mere om projektet her: Verdens hurtigste chip skal gøre internettet miljøvenligt

Den moderne europæer stammer fra bronzealderen

DNA fra 101 bronzealderskeletter udgravet fra Jylland i vest til Centralasien i øst viser, at nutidens europæere i det store hele blev skabt i bronzealderen, da steppefolket yamnayaerne indvandrede fra de russiske stepper cirka 3.000 f.v.t.

Diskussionen om, hvorvidt de store kulturelle omvæltninger under bronzealderen var skabt af iderige lokale eller immigranter, synes derfor afsluttet, og en del af forhistorien skal nu omskrives til en migration-ekspansionshistorie. Det er datamæssigt langt det største forhistoriske DNA-studie til dato og kortlægger store dele af den genetiske forhistorie i både Europa og Centralasien.

Nominerede: Eske Willerslev, Morten E. Allentoft, Martin Sikora, m. fl. (Københavns Universitet), Kristian Kristiansen (Göteborg), Simon Rasmussen, Thomas Sicheritz-Pontén, Søren Brunak (DTU), m.fl.

Læs mere om projektet her: Danske forskere omskriver historien: Europæerne blev født i bronzealderen

Afstemningen kan åbnes i et nyt vindue her.