Annonceinfo

NYT OM NAVNE

ForskerZonenPriser, udnævnelser og nyt job i forskningsektoren.

Nedenfor kan du læse seneste nyt om forskere og andre i forskningsrelaterede jobs på danske universiteter og virksomheder.  

Hvis du ønsker at få et opslag med, så kan du selv skrive det ind i kommentarfeltet.

Redaktionen forbeholder sig ret til at slette irrelevante opslag.

Arrangementer, konferencer mm skal lægges i KALENDEREN.

Kim Lebek Jensen får ca. 1. mio. kr. fra Lundbeckfonden

Nikkelkatalyse kan gøre lægemidler grønnere

Homoallyliske aminer har stor anvendelse i den farmaceutiske industri, hvor de bruges til fremstilling af lægemidler. En ny metode skal sørge for, at homoallyliske aminer kan fremstilles uden brug af giftige reagenser. Med lidt over én mio. kr. støtter Lundbeckfonden et forskningsprojekt, som har til formål at udvikle en mere anvendelig syntese af denne stofklasse. På Massachusetts Institute of Technology skal ph.d. Kim Lebek Jensen de næste to år ved hjælp af nikkelkatalyse forske i at fremstille de vigtige homoallyliske aminer på en ny og grønnere måde.

Kim Lebek Jensen får ca. 1 mio. kr. fra Lundbeckfonden

Nikkelkatalyse kan gøre lægemidler grønnere

Homoallyliske aminer har stor anvendelse i den farmaceutiske industri, hvor de bruges til fremstilling af lægemidler. En ny metode skal sørge for, at homoallyliske aminer kan fremstilles uden brug af giftige reagenser. Med lidt over én mio. kr. støtter Lundbeckfonden et forskningsprojekt, som har til formål at udvikle en mere anvendelig syntese af denne stofklasse. På Massachusetts Institute of Technology skal ph.d. Kim Lebek Jensen de næste to år ved hjælp af nikkelkatalyse forske i at fremstille de vigtige homoallyliske aminer på en ny og grønnere måde.

60 mio. kr. til Syddansk Universitet fra Villumfonden

Udforskning af de helt basale livsprocesser trækker 60 mio. kr. til Syddansk Universitet

Hvordan fungerer de helt grundlæggende processer, der styrer livet på celleniveau? Dette har altid fascineret forskere, og de er nået rigtigt langt – men ikke langt nok. Der er stadig lang vej endnu, før vi til fulde forstår de helt grundlæggende mekanismer, der opretholder livsprocesserne og kan gøre os syge eller overvægtige. 60 mio. kr. fra Villum Fonden gør det nu muligt for SDU at indkøbe nyt forskningsudstyr, så universitetets forskere kan trænge endnu dybere ned i livets mysterier.

http://www.sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Naturvidenskab/Nyheder/13_06_18_vi...

Nils Fallentin ny forskningsdirektør for NFA

Ny forskningsdirektør på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Nils Fallentin, humanfysiolog og ph.d., er udnævnt til ny forskningsdirektør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Se mere her:

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2013/ny-forskningsd...

Nye donationer til akutområdet fra TrygFonden

Overlæge John Asger Petersen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har modtaget 2.000.000 kr. fra TrygFonden til at optimere indsatsen til opsporing og behandling af akut kritisk syge patienter med Early Warning Scores (EWS). Hvert år sker mange hjertestop, uventede dødsfald og akutte overførsler til intensivafdelinger blandt indlagte patienter. I op mod 60 pct. af tilfældene er der dokumenterede varslingssymptomer. EWS har til hensigt at opdage sådanne symptomer på hændelser i tide. Det sker ved, at der tildeles point bl.a. for patientens iltmætning, blodtryk og puls, hvilket resulterer i en konkret handlingsanvisning. Projektet vil undersøge, om EWS svigter, og hvad årsagen hertil er. Dertil kommer udvikling af en målrettet indsats mod de barrierer, som betyder, at EWS nogle steder ikke er fuldt implementeret. Formålet er at skabe ny viden om patientsikkerhed og akutindsatser.

Overlæge, ph.d., dr.med. Hanne Christensen fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital har modtaget 1.758.444 kr. fra TrygFonden. Donationen gør det muligt at undersøge og sammenligne, hvorvidt CT- eller MR-scanning er mest optimalt til at påvise blodpropper i hjernen i forbindelse med slagtilfælde. Apopleksi, der dækker over blodprop og blødning i hjernen, er den tredjehyppigste dødsårsag og den hyppigste årsag til invaliditet blandt voksne. CT- og MR-scanning anvendes til at afdække, hvorvidt en patient har fået en blodprop eller en blødning i hjernen. Det er altafgørende, at dette afklares hurtigt, så behandlingen kan iværksættes. En effektiv behandlingsform ved blodpropper er trombolysebehandling, hvor medicin fortynder blodet, og derved opløser blodproppen. Anvendes denne behandlingsform ved en blødning i hjernen, kan det derimod få fatale følger. Projektets formål er at øge overlevelsen blandt patienter ved tidlig afklaring af blodprop i hjernen.

Projektkoordinator Christian Kjær har på vegne af DBU Jylland modtaget 1.043.700 kr. fra TrygFonden, som gør det muligt at tilbyde førstehjælpskurser til de jyske fodboldklubber via et fireårigt projekt. Alle arrangørfodboldklubberne får ud over førstehjælpskurserne en hjertestarter, som de kan placere i deres klubhuse. Projektet bygger videre på resultaterne af et pilotprojekt, der viste, at mange fodboldklubber er interesserede i at lære førstehjælp. DBU Jylland vil synliggøre tilbuddet om førstehjælpskurser via DBU Jyllands hjemmeside og seks udviklingskonsulenter, som er i daglig kontakt med klubberne, samt gennem nyhedsbreve. Formålet er at udbrede kendskabet til at kunne yde førstehjælp og opbygge en førstehjælpskultur som en naturlig del af det at være medlem af en forening.

Overlæge lic.med. og ekstern lektor Jens Lauritsen har på vegne af Odense Universitetshospital modtaget 850.500 kr. fra TrygFonden. Med donationen kan forskere sammenligne og kombinere data fra lægeambulancer og skadestuer med henblik på at indføre regelmæssig opdatering af GIS-data (Geografisk Informations System), så kommuner og andre hurtigt kan få GIS-baserede ulykkesdata. I forlængelse heraf vil projektet også fokusere på, om der geografisk set er forskel på behandlingen af traumepatienter via lægeambulancer og på sygehuset, herunder hvorvidt lægeambulancerne kan færdigbehandle patienterne, så de ikke belaster sygehusene. Projektet vil frembringe vigtige data om årsagen til trafikskader samt udvikle simple procedurer omkring skadesregistrering således, at registreringen ikke er afhængig af højt kvalificerede medarbejdere. Formålet er at fremskaffe viden om akutindsatser, som på sigt kan udbredes på landsplan.

Kresten Lindorff-Larsen får 1 mio. kr. fra Lundbeckfonden

Bedre metoder til at forudsige proteiners struktur

Lektor og ph.d. Kresten Lindorff-Larsen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet har for nylig modtaget 1 mio. kr. fra Lundbeckfonden til sit arbejde med at forstå sammenhængen mellem proteiners struktur og funktion. Ved nemmere at kunne bestemme proteiners struktur kan man hurtigere få en ide om, hvordan de virker, og hvordan de bedre kan udnyttes. En kombination af computerberegninger, biologisk sekvensanalyse og eksperimentel biofysik skal hjælpe ham på vej til at bestemme strukturen af komplicerede, biologisk relevante proteiner mere præcist.

Nyoptagne i Kraks Blå Bog

I den nye udgave af Kraks Blå bog er mange fra videnskab- og forskningsverdenen optaget.

Se en liste over samtlige nyoptagne her:

http://sites.gadsforlag.dk/blaabog/nyoptagne.aspx

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd: Natur og Univers

Hermed offentliggøres resultatet af Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers’(FNU) hoveduddeling 2013. I alt er der givet 47 bevillinger fordelt på virkemidlerne DFF-Forskningsprojekt 1 og 2

Ved ansøgningsfristen den 29. oktober 2012 havde rådet modtaget 197 ansøgninger til DFF-Forskningsprojekt 1 og 88 ansøgninger til DFF-Forskningsprojekt 2 med et samlet ansøgt beløb på ca. 928 mio. kr.

Se mere på:
http://fivu.dk/forskning-og-innovation/tilskud-til-forskning-og-innovati...

Det Frie Forskningsråd: Samfund og Erhvervs hoveduddeling 2013

Ved ansøgningsfristen den 30. oktober 2012 modtog rådet 36 ansøgninger til DFF-Forskningsprojekt 1, 51 ansøgninger til DFF-Forskningsprojekt 2 og 7 ansøgninger til DFF-Forskningsprojekt 3 med et samlet ansøgt beløb på ca. 402 mio. kr.

Se mere på:

http://fivu.dk/forskning-og-innovation/tilskud-til-forskning-og-innovati...

Martin Johannes Lauritzen mfl. får 2 mio. kr fra Lundbeckfonden

Til kamp mod hjerneskader

En forskergruppe på Glostrup Hospital og Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet under ledelse af professor Martin Johannes Lauritzen har netop modtaget to mio. kr. i støtte fra Lundbeckfonden for deres bestræbelser på at forstå, hvordan hjerneskader kan opstå. Forsøg med mus har vist, at små skyer af calcium spreder sig i hjernen, når den bliver provokeret, når vi ældes og ved iltmangel. Disse små bølger spås at have en central rolle for blodkars evne til at trække sig sammen eller udvide sig, og for udviklingen af vævsskader som følge af blodpropper i hjernen. Ved hjælp af avanceret lysmikroskopi og laserstråling vil forskergruppen sætte calciumbølgerne under lup i håbet om at finde nye måder at beskytte hjernen på.

Nyt tværfagligt kirkecenter placeres i Aarhus

Kirkeminister Manu Sareen har underskrevet en aftale om etablering af et nyt tværfagligt Folkekirkeligt Viden- og Studiecenter, som oprettes ved Århus Pastoralseminarium, Markuskirken, hvor den daglige leder også placeres.

Der sker med effekt fra 1. Januar 2014.

At centeret blev placeret i Aarhus og med tilknytning til Aarhus Universitet, skyldes ifølge lektor dr. theol. Peter Lodberg, ikke mindst, at det tværfaglige miljø på hovedområdet Arts nu er en realitet efter de seneste års reformer.

Ønsket om et sådant forskningscenter er gammelt, fostret blandt biskopperne, folkekirkens ledelse, som længe har villet styrke forskningen i folkekirkelige forhold. Ideen er at forske i, hvordan de folkelige bevægelser, der i dag præger det danske samfund kulturelt, religiøst og værdimæssigt, kan betyde forandringer for folkekirken og for de 80 % af danskerne, som er medlemmer.

- Her er tværfagligheden på Aarhus Universitet et godt redskab for en sådan forskning, og ideen er at involvere forskere fra f.eks. teologi, religionsvidenskab, antropologi, historie og psykologi, siger Peter Lodberg.

Centeret etableres med en fast årlig bevilling fra Folkekirken på 5 mio. kr.

Aarhus Universitet bevilger ca. 1,5 mio. kr. i forskningsmidler og stiller desuden kontorfaciliteter til rådighed.

Kontaktpersoner, som har været med i det forberedende arbejde:

Dr. theol. Peter Lodberg, AU, 871 62481, mobil 21261261, mail pl@teo.au.dk

Lektor, ph.d. og præst Ulla Morre Bidstrup, Århus Pastoralseminarium, 86356868, mobil 20268529, mail umb@km.dk

Lykke Friis bliver prorektor for uddannelse på KU

Københavns Universitets bestyrelse har ansat Lykke Friis som prorektor for uddannelse. Hun tiltræder stillingen den 1. august 2013.

Ansættelsen sker på grundlag af en énstemmig indstilling fra rådgivningsudvalg og rektor. Der var 13 ansøgere, heraf 7 kvinder og 6 mænd.

- Lykke Friis vil afgørende kunne styrke uddannelseskvaliteten, de vigtige internationale relationer og den tydelige og tilgængelige kommunikation, der er vores mål, siger rektor Ralf Hemmingsen

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2013/2013.5/lykke_friis_bliver_prorekt...

Nyt vitamin-tilskud til dansk kræftforskning

Nogle af Danmarks bedste kræftforskere forloves nu officielt i et nyt spændende forskningssamarbejde. Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitet forener kræfterne i en ny alliance og opretter en fælles forskningsafdeling. Forskningen skal sætte patienten endnu mere i centrum

Den ny forskningsenhed er klar 1. juni og får navnet:

Afdeling for Anvendt Kræftforskning.

Målet er at speede forskningen op, så nye resultater fra laboratorierne anvendes hurtigst muligt på patienterne. Afstanden mellem grundforskning og patient skal være så kort som muligt.

Historisk samarbejde

-Der er tale om et epokegørende og historisk samarbejde, som vi har store forventninger til. Målet er at kombinere og udnytte den viden, som forskerne fra to af Danmarks største kræftforskningsmiljøer sidder inde med. Afdeling for Anvendt Kræftforskning skal, som navnet antyder, skabe et stærkt link mellem grundforskningen i laboratorierne og kræftpatienterne på hospitalerne, siger forskningschef Jørgen H. Olsen fra Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse.

Den ny forskningsenhed flytter ind i nyindrettede laboratorier i Center for Kræftforskning, som er Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter på Strandboulevarden i København. Afdeling for Anvendt Kræftforskning ledes af professor Nils Brünner fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Nils Brünner er uddannet læge, har arbejdet på de onkologiske afdelinger i København og har en ekstra uddannelse i molekylær biologi fra USA

Nærkontakt til patienterne

- Vi samarbejder bl.a. om at udvikle nye såkaldte biomarkører, som kan afsløre kræftcellers følsomhed og modstandskraft overfor kemoterapi. Biomarkører er også en slags vejvisere til mere præcise og effektive behandlinger mod kræft. Forskningen starter ofte i laboratoriet med grundforskning, hvor der anvendes kræftceller, som vokser i laboratoriet. Men resultaterne skal hurtigst muligt ud og afprøves i virkeligheden hos patienterne – det er det vi kalder den ”patientnære” forskning, fortæller professor Nils Brünner, som b.la. er anerkendt for sine epokegørende resultater indenfor forskning i brystkræft og tyk-og endetarmskræft.

Afdeling for Anvendt Kræftforskning består af ca. 20 medarbejdere fra Københavns Universitet. De aflønnes af universitetet men arbejder i Kræftens Bekæmpelses laboratorier i tæt samarbejde med de øvrige forskere her, blandt andre, professor Jiri Bartek og lederen af centerets brystkræftgruppe Anne Lykkesfeldt. For et års tid siden indledte Bartek et samarbejde med universitetet omkring resistente kræftceller og DNA-reparationsmekanismer i cellerne:

Forskning speedes op

-Og med den ny afdeling kan vi styrke samarbejdet i det daglige og få nogle fantastiske synergieffekter. Ved at forene vores viden indenfor grundforskning med erfaringer fra den patientnære forskning ude på hospitalerne kan vi sætte ekstra turbo på kræftforskningen, siger professor Jiri Bartek fra Kræftens Bekæmpelse.

Internationalt netværk

Der er kort sagt tale om to af mastodonterne indenfor dansk kræftforskning, som her forenes:

Institut for Veterinær Sygdomsbiologi under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet arbejder tværfagligt med sygdomsbiologi Forskerne i Professor Nils Brünners afdeling undersøger bl.a. kræftcellers respons på forskellige typer behandling. Afdelingen er kendt for en stor ekspertise indenfor netop den patientnære forskning. Forskerne har et stærkt netværk af internationale samarbejdspartnere, som gør det muligt at formidle resultaterne fra grundforskningen ud i klinisk praksis til afprøvning hos behandlere og patienter.

Forskere i verdensklasse

Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning består af godt 200 forskere og fagmedarbejdere fra 22 forskellige lande. Der forskes bredt i kræftsygdomme og forebyggelse, tidlig diagnose, bedre behandling og hjælp til patienter under og efter behandlingen. Kræftens Bekæmpelses forskning udmærker sig år efter år med nye forskningsresultater i verdensklasse og er internationalt anerkendt med en plads i toppen af den internationale forskningsverdens elite.

Egon Bech Hansen: Ny formand for ATV’s Akademiråd

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har fået ny formand for Akademirådet. Institutdirektør for DTU Systembiologi Egon Bech Hansen er valgt til posten og indtræder samtidig i ATV’s Præsidium.

ATV’s Akademiråd har på sit seneste møde valgt Egon Bech Hansen til ny akademirådsformand. Egon Bech Hansen er institutdirektør for DTU Systembiologi og har en baggrund fra det private erhvervsliv.

Han afløser campusdirektør Jacob Steen Møller, DTU, som efter tre år på formandsposten ikke ønskede genvalg, men fortsætter som medlem af Akademirådet. Egon Bech Hansen indtræder samtidig i ATV’s præsidium, hvor Akademirådets formand er fast medlem.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber er en medlemsbaseret organisation, der ud fra en teknologivinkel arbejder for at styrke forskning, uddannelse, innovation og samarbejde mellem virksomheder og universiteter.

Markant forsker og forskningschef

Den nye akademirådsformand Egon Bech Hansen en varm fortaler for tæt samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Før han indledte sin universitetskarriere, har han bl.a. været forsker og forskningschef i Chr. Hansen og Danisco.

”Jeg ser virksomheder og forskningsinstitutioner som to dele, der med fordel kan knyttes sammen. Det har været en rød tråd for mig at være brobygger, og ATV er et vigtigt forum for dette, hvor jeg også vil fokusere på det internationale udsyn i samarbejdet. Jeg vil arbejde for, at danske universiteter udvikler nære kontakter til de bedste virksomheder, uanset deres fysiske placering,” siger Egon Bech Hansen.

Medlemsinddragende projekter
I Jacob Steen Møllers periode som akademirådsformand har ATV styrket medlemsinvolveringen med flere markante projekter, herunder ATV’s jubilæum sidste år, hvor han var formand for organisationskomiteen bag Akademiets store jubilæumskonference.

ATV har i samme periode som et nyt initiativ gennemført akademihøringer i 2012 og 2013, hvor akademimedlemmerne i en undersøgelse er blevet spurgt om deres synspunkter på aktuelle samfundsmæssige spørgsmål.

”Det er medlemmerne, som er ATV’s styrke. Gennem hele ATV’s historie har medlemmernes involvering, integritet og høje faglige og erhvervsmæssige placering bidraget til udvikling af teknisk videnskab til samfundets bedste. Derfor har det været min indgangsvinkel til arbejdet i Akademiet,” siger Jacob Steen Møller.

Yderligere oplysninger

Egon Bech Hansen, akademirådsformand, telefon 45 25 26 20

Jacob Steen Møller, telefon 45 25 13 03

Peter Højland, ny ikke lægelig næstformand i Hjerteforeningen

Peter Højland, Hellerup, blev valgt som ny ikke lægelig næstformand i Hjerteforeningens Hovedbestyrelse. Peter har siden 2011 været medlem af bestyrelsen

Peter Højland er adjungeret professor på CBS og tidligere adm. direktør for SAS Danmark og Superfos. Peter er formand for: Bikubenfonden, Siemens i Danmark, Rambøll Gruppen, Soldaterlegatet (fonden til støtte for Danske soldater i internationale missioner) og Copenhagen Capacity. Derudover er Peter bestyrelsesmedlem i Frederiksbergfonden og kasserer i Danmark AmerikaFonden.

Kontaktinformation:

Kommunikationschef Niels Adler, telefon 22 93 60 38, nadler@hjerteforeningen.dk

http://pressemeddelelse.info/e10/parker/pm/329fb943538b8536/ot144355/view/

Peter Lawætz Andersen modtager 1 mio. kr. fra Lundbeckfonden

Vaccine mod sovende klamydia-bakterier

Professor og vicedirektør fra Statens Serums Institut, Peter Lawætz Andersen, har netop modtaget 1 mio. kr. fra Lundbeckfonden for sit arbejde med at udvikle en vaccine mod klamydia. Ofte er klamydia uden symptomer, og bakterierne snyder kroppens immunforsvar og går i dvale. Ved hjælp af en dyremodel vil forskerholdet forsøge at vække immunforsvaret op til dåd med hjælp fra særlige proteiner, der er karakteristiske for de sovende bakterier. Det vil forhåbentlig blive et vigtigt skridt mod at komme kønssygdommen til livs, som er en af de mest udbredte i Europa.

Dansk smerteforskning får japansk million-donation

Dansk smerteforskning får japansk million-donation

Japansk fond har udset smerteforskningen på Aalborg Universitet under ledelse af professor Lars Arendt-Nielsen til at modtage støtte på minimum fem millioner kroner. Donationen skal forbedre behandlingen af patienter med kroniske smerter, og den kan samtidig bidrage til at trække lægemiddelvirksomheder til Danmark.

Det er første gang, forskere i Danmark er kommet i betragtning til den eftertragtede Shionogi Science Program pris på fem millioner kroner. Som nummer 1 ud af 100 ansøgere er Aalborg Universitets smerteforskere blevet udvalgt til at modtage donationen efter et hårdt udskilningsløb og en langvarig ansøgningsproces med flere kvalifikationsrunder. Repræsentanter for fonden har besøgt Aalborg Universitet to gange for at interviewe professor og forskningschef Lars Arendt-Nielsen fra Center For Sanse-Motorisk Interaktion, og han har også været til to interviews i Japan.

- Det er en fantastisk international anerkendelse og kvalitetsstempling af vores smerteforskning, og donationen vil betyde, at vi yderligere kan intensivere indsatsen for at forstå og måle smerter samt udvikle bedre behandlingsmuligheder for de millioner af patienter, der lider af kroniske smerter, siger Lars Arendt-Nielsen.

Shionogi er en stor japansk farmaceutisk virksomhed, der blandt andet arbejder på at udvikle nye lægemidler til behandling af smerter. Virksomheden, der blev grundlagt i 1879, oprettede i 2007 en fond, der støtter excellent international forskning. Fonden indkalder hvert år interessetilkendegivelser fra forskergrupper, og gennem en lang udvælgelsesproces finder man frem til de bedste forslag, som så indgår i den endelige udvælgelse.

- De næste fem år kan vi nu koncentrere forskningen omkring udvikling af nye smerte-biomarkører, der skal anvendes i udvikling og afprøvning af nye lægemidler til behandling af smerte. Det bliver samtidig en strategisk satsning, hvor vi intensiverer de mange samarbejder, vi har med den internationale farmaceutiske industri. Jeg er ret sikker, på at dette yderligere vil bidrage til at tiltrække endnu flere videnstunge lægemiddelrelaterede virksomheder til Danmark, siger Lars Arendt-Nielsen.

Smerteforskerne på Aalborg Universitetet har de seneste år stået bag en lang række markante gennembrud, hvor de senest har udviklet metoder, der kan måle, om patienter med smerter som eksempelvis slidgigt har et overfølsomt smertesystem. Det har afgørende betydning for smertebehandlingen samt for en eventuel operation.

- I samarbejde med ortopædkirurger og fysioterapeuter i regionen har vi påvist, at slidgigtpatienter, der opereres gentagne gange grundet smerter, ofte ender med at have endnu stærkere invaliderende smerter, end de havde oprindeligt. Med vores nye målemetoder kan vi være med til at forebygge, at det sker, og være med til at foreslå alternative behandlinger, forklarer Lars Arendt-Nielsen.

Yderligere oplysninger:

Professor Lars Arendt-Nielsen, forskningschef ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion, mobil 2094 0764.

Fakta:

· Cirka hver femte dansker lider af kroniske smerter, og ofte er behandlingen ikke optimal grundet manglende kendskab til smertesystemets funktion samt mangel på effektive lægemidler.

· Gennem 25 år har Lars Arendt-Nielsen opbygget smerteforskningscentret ved Aalborg Universitet til i dag at være verdens førende inden for måling af smerter. Det har givet ny viden og erkendelse af, hvordan smertesystemet kan ændre sig hos patienter med kroniske smerter.

· Forskningen har givet helt nye muligheder for lægemiddelindustrien, der udvikler nye smertepræparater, idet målemetoderne på et tidligt tidspunkt kan teste, om et givet præparat har den ønskede effekt. Da det kan koste mere end to milliarder kroner at udvikle et nyt lægemiddel, er der mange penge at spare, hvis man på et tidligt tidspunkt kan beslutte, hvilket præparat der skal udvikles på, og hvilke der skal stoppes.

· Nordjylland har de seneste år haft en tilvækst af videnstunge virksomheder, som arbejder med forskning og udvikling inden for lægemiddelområdet. En virksomhed som CCBR, der laver afprøvninger for lægemiddelindustrien, har flyttet sit hovedkontor til Aalborg, da der er adgang til universitetets forskere, laboratorier samt kandidater med efterspurgte kompetencer. Universitetets brede profil inden for sundhedsfaglige og sundhedsteknologiske uddannelser understøttes yderligere af den nye donation til smerteforskerne.

· Der er stort politisk fokus på, at Danmark skal være et effektivt land at gennemføre kliniske afprøvninger i. Danmark er i dag det land i Europa, der har den korteste godkendelsestid for kliniske afprøvninger. Med den nye satsning på Aalborg Universitet bliver Danmark ifølge professor Lars Arendt-Nielsen ekstra attraktiv, og det understøtter både politiske og erhvervsmæssige interesser.

Fin Biering-Sørensen: Hæderpris, American Spinal Injury Assoc.

International pris til dansk pioner i indsatsen for rygmarvsskadede patienter

Professor Fin Biering-Sørensen, Afdeling for Rygmarvsskade, Glostrup Hospital har fået en hæderspris for sin indsats for rygmarvsskademedicin af American Spinal Injury Association. Hans indsats for at skabe fælles standarder for indsamling af kliniske data danner nu skole i hele verden.

Når der skal sættes gang i ny forskning i, hvordan patienter med alvorlige rygmarvsskader kan hjælpes bedre, er der stor sandsynlighed for at dokumentationen af patienternes situation bygger på en dansk model. Professor Fin Biering-Sørensen har været tovholder for en unik indsats for at samle alle de medicinske selskaber på området i hele verden om ét fælles sæt af standarder, så patientforløbene kan følges og sammenlignes på tværs af landegrænser. Brugernes egne organisationer har også været en del af arbejdet.

Det er første gang dette er lykkedes inden for en bestemt diagnosegruppe, og det har bl.a. vakt stor interesse hos den amerikanske sundhedsmyndighed National Institute of Health (NIH). NIH har valgt fremover kun at støtte forskning i rygmarvsskadedes forhold, som følger de nye fælles standarder.

Fin Biering-Sørensens indsats som formand for dette arbejde og hans indsats i forskning og udvikling blev markeret, da American Spinal Injury Association for nylig holdt 40 års jubilæumsmøde i Chicago. Her blev han tildelt en Special Award for sin indsats for organisationen og for rygmarvsmedicin i almindelighed.

Ud over indsatsen for standardisering har Fin Biering-Sørensen beskæftiget sig med forskning og udvikling indenfor en bred vifte af områder, der har betydning for mennesker med rygmarvsskade. Det gælder bl.a. nye behandlinger, der støtter blærefunktionen via indsprøjtninger med botolimuntoxin, elektrisk stimulation af muskler, der nu er udbredt i træningen og som noget af det nyeste forskning i helt nye tilbud som et ”udvendigt skelet”, et såkaldt eksoskelet, som kan bruges til genoptræning.

Fin Biering-Sørensen har arbejdet med rygmarvsskadede siden 1982. Til hverdag er han ledende overlæge på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, der er tilknyttet Glostrup Hospital. Afdelingen behandler patienter fra hele Østdanmark, som får en alvorlig rygmarvsskade.

Kontakt: Fin Biering-Sørensen på telefon 24 42 88 82 eller mail: fin.biering-soerensen@regionh.dk

16 mio. kr. fra Lundbeckfonden til MEPRICA, Aarhus Universitet

Miks af psykisk og fysisk sygdom skal under lup. Med 16 mio. kr. fra Lundbeckfonden i ryggen vil Aarhus-forskere nu kortlægge, hvordan praktiserende læger bedst muligt hjælper patienter med psykiske lidelser. Et særligt fokus er på de mange patienter med samtidig psykisk og fysisk sygdom, der forstærker hinanden.

Tirsdag 21. maj lanceres forskningsprojektet MEPRICA – Mental Health in Primary Care – på Forskningsenheden for Almen Praksis og Aarhus Universitet. Over de næste fem år skal en bevilling på 16 mio. kr. fra Lundbeckfonden hjælpe forskerne med at undersøge, hvilken diagnose og behandling patienter med psykiske lidelser får hos deres egen læge – og om behandlingen kan blive bedre.

http://health.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/miks-af-psykisk-og-fysisk-lide...

1.7 mio. til forskning i hiv og kræft

AIDS-Fondet og Kræftens Bekæmpelse har uddelt en ekstraordinær forskningspulje, der skal afdække sammenhængen mellem hiv og kræft. Hiv-smittede får oftere kræft og har en dårligere overlevelse end andre kræftpatienter. Men viden om sammenhængen mellem de to sygdomme, og hvordan de påvirker hinanden, er yderst sparsom. Derfor er AIDS-Fondet og Kræftens Bekæmpelse gået sammen om at udvælge og støtte forskning, der kan bidrage med tiltrængt, ny viden.

- Problemet med hiv og kræft kommer til at stige de kommende år, men hvor både hiv og kræft er relativt godt belyst, mangler vi viden om netop sammenhængen mellem de to sygdomme. Vi er meget stolte over, at vi sammen med Kræftens Bekæmpelse nu kan sætte ekstra fokus på området, siger Henriette Laursen, direktør i AIDS-Fondet

De tre forskningsprojekter skal belyse forholdet mellem hiv og livmoderhalskræft hos hiv-smittede kvinder, hiv og analkræft hos hiv-smittede mænd der har sex med mænd, samt forholdet mellem social gruppering, hiv og kræft.

- På mange områder ved vi, at det desværre ikke er alle patienter, der får del i de gode behandlingsmuligheder – og resultater. De tre projekter, der får støtte, belyser dette alvorlige problem. Hiv og kræft er to alvorlige sygdomme – så samarbejdet og den kombinerede fælles forskning åbner for spændende resultater og dermed for bedre behandlingsmuligheder for patienterne, siger Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

For yderligere oplysninger og kontakt til forskere:
AIDS-Fondet: Ida Brix, ida@aidsfondet.dk; 2628 6553

Om de tre forskningsprojekter
Livmoderhalskræft og HPV infektion hos kvinder, der lever med hiv.
Omkring 7 procent af alle kræfttilfælde tilskrives infektion med human papillomavirus (HPV). Prævalensen af HPV blandt hiv-smittede kvinder er 2-3 gange så høj som hos baggrundsbefolkningen og hos hiv-smittede er mængden af human papillomavirus højere end hos andre. Forholdet mellem hiv og livmoderhalskræft hos kvinder i Danmark er i dag underbelyst.

Forskningsprojektet skal undersøge om hiv-smittede kvinder i lige så høj grad som andre kvinder bliver screenet for livmoderhalskræft samt undersøge forekomsten af celleforandringer og livmoderhalskræft hos hiv-smittede kvinder. Desuden undersøger projektet, om der er forskel i, hvor hurtigt celleforandringer fører til kræft hos hiv-smittede kvinder og alderssvarende kvinder, som ikke er hiv-smittede.

Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
Overlæge, dr. med., Ph.d., Anne Mette Lebech
Støttet med 581.770 kr.

Social ulighed og kræftoverlevelse hos hiv-smittede
Antiretrovial behandling af hiv-smittede i Danmark har bevirket, at den forventede levetid for hiv-smittede nærmer sig den for baggrundsbefolkningen. På trods af denne udvikling er der fortsat en overdødelighed blandt hiv-smittede. Dette kan muligvis tilskrives øget forekomst af kræft og at visse kræftformer særligt rammer hiv-smittede.

Forskningsprojektet skal undersøge forholdet mellem hiv, kræft og social gruppering og herunder om forskelle i hiv-smittede kræftpatienter og andre kræftpatienters overlevelse kan tilskrives ulighed i kræftbehandlingen de to grupper imellem.

Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi, Rigshospitalet
Overlæge, prof. dr. med., Niels Obel
Støttet med 520.990 kr.

Analkræft og HPV infektion hos hiv-smittede mænd der har sex med mænd
En nyligt studie i Danmark har vist, at hiv-smittede mænd der har sex med mænd (MSM) har en 100 gange øget risiko for analkræft sammenlignet med alderssvarende mænd i den generelle befolkning. 80 procent af alle tilfælde af analkræft er forårsaget af HPV infektion. Hvor udviklingen fra HPV infektion til livmoderhalskræft er relativt godt belyst, er det ikke tilfældet med analkræft og viden på området er meget begrænset

Forskningsprojektet skal undersøge, hvor stor en del af hiv-smittede MSM, der også har en HPV infektion, hvor stor en del har analkræft. Desuden undersøges udvikling fra HPV infektion til analkræft samt hvorvidt den HPV vaccination, der i Danmark ikke er introduceret til drenge, påvirker udvikling af analkræft.

Infektionsmedicinsk afdeling Q, Odense Universitetshospital
Professor Åse Bengård Andersen
Støttet med 520.990 kr.

Torsten Lauritzen fra AU modtager international diabetespris

Han har været optaget af forskning i diabetes fra begyndelsen af sin karriere. Og nu bliver Torsten Lauritzen altså belønnet med Camillo Golgi prisen for sit mangeårige bidrag til forskningen. En pris som det Europæiske Selskab for Diabetesforskning uddeler. Som modtager er prisen skal Torsten Lauritzen holde en forelæsning på selskabets årsmøde i Barcelona til september.

Allan Flyvbjerg dekan på Aarhus Universitet, Health er ikke overrasket over, at det netop er Torsten Lauritzen, som får prisen.

”Han har spillet en afgørende rolle i diabetesforskningen i Danmark. Han har været supervisor på talrige ph.d.-afhandlinger, forfattet flere bogkapitler og produceret et imponerende antal danske og internationalt anerkendte videnskabelige bidrag,” fortæller dekanen.

I 1977 blev Torsten Lauritzen uddannet læge, og siden har hans fokus være på forskning i diabetes. Han har blandt andet vist, hvordan hyppige daglige injektioner af insulin og insulinpumpebehandling kan forbedre blodsukkeret.

I 1983 valgte Torsten Lauritzen at blive praktiserende læge. Og det var som praktiserende læge, at han introducerede de første kliniske vejledninger om behandling af diabetes for danske praktiserende læger. Senere deltog han også i udvikling af internationale vejledninger for behandling af diabetes.

Som en af initiativtagerne til et stort internationalt forskningsprojekt, blev Torsten Lauritzen formand for en styregruppe, som undersøgte effekten af screening for type 2 diabetes og efterfølgende intensiv behandling med livsstilsændringer og forebyggede medicin. Formålet med studiet var at undgå de følgesygdomme som diabetes kan give, sygdomme som blodpropper, slagtilfælde, nyrer- og øjensygdom.

Hovedpersonen selv er beæret over at modtage prisen.

”Jeg er utrolig glad, og det betyder yderligere motivation til at forsætte min forskning og undervisning til gavn og glæde for personer med diabetes,” siger prismodtageren.

Yderligere oplysninger

Professor Torsten Lauritzen,
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Direkte telefon: 8716 7931
tl@alm.au.dk

Fornem tysk sukkersygepris går i år til Henning Beck-Nielsen

Tysklands fornemste pris på diabetesområdet går i år til en dansker: Professor, dr. med. Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital.

Det tyske diabetesselskab, der har indstiftet prisen, giver den til Beck-Nielsen for "hans enestående videnskabelige arbejde, der har fået os til at forstå, hvorfor nogle mennesker får diabetes 2."

Prisen er en anerkendelse af, at Henning Beck-Nielsen var blandt de første i verden, som opdagede, at type 1 diabetes og type 2 diabetes ikke skyldes samme sygdom, nemlig mangel på hormonet insulin. Derimod får man type 2 diabetes, fordi ens celler ikke kan reagere på insulin, hvorefter sukkeret hober sig op i blodet. Denne forståelse af insulinresistens har været afgørende for den moderne behandling af type 2 diabetes, som hvert 20. menneske i verden lider af.

http://www.dagensmedicin.dk/karriere/navne/tysk-diabetespris-til-dansk-p...

Kræftens Bekæmpelse styrker dansk kræftforskning med 75 mio. kr.

Rekordstor interesse for forskningsmillioner til kræft

Kræftens Bekæmpelse styrker dansk kræftforskning med hele 75 millioner kr. i år. 53 af Danmarks dygtigste kræftforskere kan dermed glæde sig til at modtage en håndsrækning til hjælp til deres kræftforskning.

Og pengene falder på et tørt sted. Igen i år var interessen særdeles stor og antallet af ansøgere rekordhøjt. I alt 222 ansøgere havde indsendt forskningsprojekter og ansøgt om støtte.

http://pressemeddelelse.info/e10/parker/pm/7e2241b94d5c4b3a/ot144355/view/

Nye donationer til akutområdet fra Trygfonden

Læge Kamilia S. Funder fra Rigshospitalet har modtaget 1.944.525 kr. fra TrygFonden. Donationen skal bruges til at undersøge langtidseffekterne af en akutlægehelikopter for patienter udsat for traume samt patienter med blodprop i hjertet eller hjernen. Projektet ligger i forlængelse af en tidligere undersøgelse på området. Dette projekt adskiller sig ved at omfatte et større antal patienter og ved at fokusere på overlevelse, funktionsniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet samt livskvalitet. Formålet er at bidrage med ny og vigtig viden på området for akutindsatser.

Afdelingslæge, ph.d. Morten Breindahl fra Rigshospitalets Neonatalklinik har modtaget 1.000.000 kr. fra TrygFonden til at udvikle nyt og mere sikkert udstyr til transport af kritisk syge nyfødte samt børn op til to år. Udrykningsteamet består af et hold speciallæger og intensivsygeplejersker, der døgnet rundt er klar til at rejse ud til andre hospitaler i Danmark, inkl. Færøerne og Grønland, og bistå med akut behandling, stabilisering og ledsagelse af kritisk syge nyfødte samt børn op til to år. Det nye transportudstyr vil forbedre kvaliteten af transporternes forløb og dermed sikre, at den rette behandling kan påbegyndes hurtigst muligt, så chancerne for, at de små patienter overlever, forbedres.

Christian Skjærbæk har på vegne af organisationerne bag akutkonferencen DEMC5 modtaget 30.000 kr. fra TrygFonden. Donationen skal bruges til publicering af abstracts fra den femte danske akutkonference, som blev afholdt i april 2013. Akutkonferencen er et vigtigt forum for præsentationer af akutmedicinsk forskning, og den blev arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Akutsygepleje, Reddernes Udviklingssekretariat og Region Midtjylland.

Tre forskere fra AU modtager 2. mio. kr. fra Lundbeckfonden

Tre forskere fra Aarhus Universitet har modtaget 2 millioner kroner fra Lundbeckfonden til et projekt, der skal styrke forskning i genterapi i Danmark.

De tre forskere kan således komme et skridt nærmere udviklingen af DNA-baseret medicin til behandling af en række sygdomme.

I hvert fald har de tre forskere modtaget en økonomisk håndsrækning, som skal være med til at etablere genetisk behandling af blandt andet øjensygdommen AMD, stofskiftesygdommen PKU og anfaldssygdommen HAE.

”Vi håber, at bevillingen fra Lundbeckfonden markerer startskuddet til en langsigtet forskningsindsats, der skal styrke forskning i genterapi i Danmark,” fortæller Jacob Giehm Mikkelsen, der sammen med Lars Aagaard og Thomas Corydon fra Institut for Biomedicin har modtaget bevillingen.

Flere lande i Europa er allerede langt fremme med genterapeutiske behandlingsforsøg, som viser effektiv behandling af eksempelvis arvelige øjensygdomme, defekter i immunforsvaret og blødersygdomme.

”Vi stræber efter, at vores forskning på sigt skal komme patienter til gavn, men vi forventer primært at vores studier og resultater i projektperioden vil være af translationel karakter og knytte basal viden med kliniske interesser,” forklarer Jacob Giehm Mikkelsen.

Han understreger, at det centrale for ham og hans kollegaer er at få skabt dokumentation for behandlingen, og på den baggrund skabe fundamentet for at anvende medicinen i fremtiden.

Projektet løber fra 1. juli 2013 til 30. juni 2016.

Yderligere oplysninger:

Lektor, ph.d. Jacob Giehm Mikkelsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7767
giehm@hum-gen.au.dk

Lektor-MSK, ph.d. Thomas Corydon
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7775
tjc@hum-gen.au.dk

Lektor, ph.d. Lars Aagaard
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7769
laa@hum-gen.au.dk

ATV optager 40 nye medlemmer

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har netop optaget 40 nye medlemmer, som er udpeget på grundlag af deres stærke faglighed og resultater.

Hvert andet år optager Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) nye medlemmer, og i forbindelse med Akademiets årsmøde den 18. april 2013 er der optaget 40 nye akademimedlemmer.

Akademimedlemmerne er udpeget ud fra deres stærke faglighed inden for teknisk videnskab, naturvidenskab eller sundhedsvidenskab. Desuden har de et stærkt engagement i samfundet og har skabt resultater inden for deres felt, hvad enten de er ansat i en virksomhed, på et universitet eller i andre vidensinstitutioner.

Se mere på: http://www.atv.dk/da/nyheder/462-atv-optager-40-nye-medlemmer

Anders Fink-Jensen modtager 1.5 mio. kr. fra Lundbeckfonden

Alkoholafhængighedens hemmeligheder

Acetylkolin er et af hjernens klassiske signalstoffer og Neuropsykiatrisk Laboratorium ved Rigshospitalet har i mange år studeret hjernens kolinerge receptorers betydning for kokain- og amfetaminafhængighed. Mens de kolinerge nikotinreceptorer spiller en rolle, når man bliver afhængig af cigaretter, har de kolinerge muskarinreceptorer vist sig at spille en rolle for de belønnende effekter af kokain og amfetamin. Derfor vil professor, overlæge Anders Fink-Jensen fra Psykiatrisk Center København og Neuropsykiatrisk Laboratorium, Københavns Universitet undersøge, om de muskarine receptorerne også har noget at sige ved udvikling af alkoholafhængighed. Samfundsmæssigt er alkoholmisbrug i Danmark et langt større problem end kokain- og amfetaminmisbrug og med en bevilling på 1.5 mio. kr. fra Lundbeckfonden, håber forskerne at blive klogere på mekanismerne bag alkoholafhængigheden

Nyt Videncenter for Folkeoplysning

Videncenter for Folkeoplysning etableres nu som en del af Idrættens Analyseinstitut med en treårig bevilling på 2 mio. kr. årligt fra 2013-2015.

Pressemeddelelse fra Kulturministeriet

Der har længe på det brede folkeoplysningsområde været et stærkt ønske om et nationalt center for de folkeoplysende aktiviteter, og det var et af forslagene i rapporten ’Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning’ fra 2010. Nu er Kulturministeriet og organisationerne på området blevet enige med Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at etablere Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) som en integreret del af Idrættens Analyseinstitut. Vifo kan dermed trække på den erfaring, Idan har med statistik, analyser mv. på idrætsområdet. Vifo skal i lighed med Idan være uafhængig af aktørerne på området.

http://www.idan.dk/da/Nyheder/a352vifopresse.aspx

13 forskere deler 37 millioner kroner

Novo Nordisk Fonden overrækker i morgen DKK 37 millioner til 13 forskere, der skal udforske problemstillinger inden for bl.a. overspisning, fødselsdepressioner, diabetes og hjerte-karsygdomme.

Se mere her:

http://www.novonordiskfonden.dk/da/content/novo-nordisk-fonden-uddeler-1...

Morten Meldal og nyt Center på KU får 35 mio. kr.

Darwin-evolution af ny kemi og nano-medicin
Evolutionær kemi

En helt ny måde at tænke lægemidler. Det er et af de ambitiøse mål for en ny fyrtårnsprofessor i kemi på Københavns Universitet. Kemisk Institut har netop udvalgt den 59-årige Morten Meldal til at drive et kommende forskningscenter i Evolutionær Kemisk Biologi. Med professorudnævnelsen følger 35 millioner kroner til at oprette centeret.

Se mere:

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2013/2013.3/darwin_kemi/

Lundbeckfonden donerer 2 mio. kr. til forskere på AU

Lundbeckfonden har netop doneret 2 mio. kroner til et forskningsprojekt, der kan gøre os klogere på ADHD. I spidsen for projektet står tre forskere fra Instituttet for Biomedicin, Aarhus Universitet, ph.d., lektor Simon Glerup, læge Søren Dinesen Østergaard og populationsbiolog, genetiker Ditte Demontis. Tidligere studier har vist, at deaktivering af de gener, der koder for de såkaldte ”sortilin-lignende” receptorer i hjernen, forårsager udvikling af ADHD-lignende opførsel hos mus. I det nye projekt vil forskerne undersøge, hvorvidt disse gener har samme betydning hos mennesket. Håbet er, at den nye viden kan bidrage til at forbedre diagnostik og behandling af ADHD i fremtiden.

Forskere fra AAU modtager 6.8 mio. kr. fra Villumfonden

Unikke nye mikroorganismer, som forskere fra Aalborg Universitet har opdaget på baggrund af DNA-spor i biogasanlæg, skal nu udforskes og udnyttes i samarbejde med australske eksperter. Villum Fonden giver 6,8 mio. kr. til det fireårige forskningsprojekt, der både kan forbedre fremtidens biogasanlæg og være kilde til nye bioteknologiske produkter.

http://villumfonden.dk/C12576AB002B32AB/0/D30B7E564980E557C1257B32002B4C...

Unge forskere får millionbevilling

Et spontant opstået samarbejde mellem tre forskere fra Aarhus Universitet med vidt forskellig baggrund har netop ført til en bevilling på to millioner kroner fra Lundbeckfonden til forskningsprojektet ”ADHD of mice and men”.
I oktober 2011 mødte molekylærbiolog Simon Glerup og læge Søren Dinesen Østergaard, begge fra Aarhus Universitet, hinanden for første gang under et symposium afholdt af The Grethe Lundbeck European Brain Research Foundation. Det blev hurtigt klart for de to forskere, at de havde en fælles interesse for translationelle studier af sygdom – dvs. forskning der går på tværs af både arter, fag og metoder.

”Simon fortalte om resultaterne af sine adfærdsstudier af gen-modificerede mus, der mangler de såkaldte ”sortilin-lignende” receptorer i hjernen. I forhold til den almindelige muse-stamme er de gen-modificerede mus meget hyperaktive og bliver, helt modsat almindelige mus, mere rolige når de behandles med ADHD medicin,” fortæller Søren Dinesen Østergaard.

Og med en baggrund i klinisk psykiatri, blev han meget fascineret af historien om den ADHD-lignende opførsel, der karakteriserer de gen-modificerede mus. Så ved det første møde blev kimen til en forsknings-hypotese lagt.

ADHD of Mice and Men
”Vi stillede os selv spørgsmålet, at hvis en mus uden de sortilin-lignende hjerne-receptorer har ADHD lignende opførsel, så er ændringer i generne, der koder for netop disse receptorer, måske medvirkende til udvikling af ADHD hos mennesker,” forklarer Simon Glerup.

For at kunne undersøge hypotesen tog de to forskere kontakt til Ditte Demontis, som er populationsbiolog og genetiker på Aarhus Universitet. I de følgende måneder korresponderede de tre forskere livligt om ideen og indsendte i marts 2012 en færdig ansøgning med den Steinbeck inspirerede titel: ”ADHD of Mice and Men” til Lundbeckfonden. I oktober 2012, præcis et år efter forskernes første møde, bevilgede fonden to millioner kroner til projektet, der, over de kommende år, skal realiseres i fællesskab med tyske, hollandske og kinesiske samarbejdspartnere.
Formålet med studiet:
Studiets primære formål er at undersøge, hvorvidt de gen-ændringer, der har givet musen den ADHD-lignende adfærd, er overrepræsenterede blandt mennesker med ADHD i forhold til kontrol-personer. Håbet er, at den nye viden kan bidrage til at forbedre diagnostik og behandling af ADHD i fremtiden.

Yderligere oplysninger
Lektor, ph.d. Simon Glerup,
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
sg@biokemi.au.dk
Mobiltelefon: 51221727

Kerstin Jessica Plessen får 1.5. mio kr. fra Lundbeckfonden

Livet lettere for børn med Tourettes syndrom

Et forskningshold i Børne-og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden under ledelse af professor, overlæge og ph.d. Kerstin Jessica Plessen har modtaget en bevilling på 1.5 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at arbejde med at forbedre behandlingsmulighederne af børn med Tourettes syndrom. En lidelse som ses hos cirka 1 procent af alle børn, og som er kendetegnet ved ukontrollerede bevægelser, ryk, trækninger eller ufrivillige lyde. Forskerne vil blandt andet undersøge, om øget motivation kan være vejen til bedre selvkontrol og undertrykkelse af tics.

Dekan Brian Bech Nielsen bliver ny rektor på Aarhus Universitet

Bestyrelsen for Aarhus Universitet har besluttet at ansætte nuværende dekan ved hovedområdet Science and Technology, Brian Bech Nielsen, som rektor for Aarhus Universitet fra august 2013 og seks år frem.

Rektorstillingen har været opslået både nationalt og internationalt, og 11 personer søgte stillingen. Det var en enstemmig bestyrelse, der tirsdag aften pegede på Brian Bech Nielsen som ny rektor og som efterfølger til nuværende rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

”Vi har lagt vægt på Brian Bech Nielsens store erfaring som forsker, leder og underviser. Bestyrelsen er ved at lægge sidste hånd på strategien frem mod 2020, hvor der blandt andet lægges vægt på interdisciplinaritet og internationalisering. Og det er vores opfattelse, at Brian Bech Nielsen har både de faglige, ledelsesmæssige og menneskelige evner til at lede universitetet og føre strategien ud i livet”, siger bestyrelsesformand Michael Christiansen.

Brian Bech Nielsen er 55 år og født og opvokset i Holstebro. Før han blev dekan på Science and Technology, var han institutleder på Institut for Fysik og Astronomi, hvor han i 2007 blev udnævnt til professor i eksperimentel faststoffysik. Han forskede blandt andet i halvledermaterialer som silicium og i tæt tilknytning til universitetets iNANO-center. Brian Bech Nielsen er mangeårigt medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og beklæder derudover en række bestyrelsesposter. Sidstnævnte har han dog valgt at trække sig fra, når han til august tiltræder som rektor.

”Indtil august har jeg fortsat fokus på at lede Science and Technology, men jeg ser frem til opgaven som rektor. Aarhus Universitet har spillet en helt afgørende rolle i min karriere og i mit liv, og jeg går til rektorstillingen med stor respekt og ydmyghed over for de opgaver, der venter”, siger Brian Bech Nielsen.

Erfaring fra fusioner
Aarhus Universitet har i de senere år fusioneret med flere forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Senest fusionerede universitetet i 2012 med Ingeniørhøjskolen i Århus, som i den sammenhæng netop kom under Brian Bech Nielsens ledelse. Universitetet er i færd med at gennemføre en faglig udviklingsproces, der skal styrke den indre sammenhæng og give bedre muligheder for at bidrage med løsninger på globale udfordringer.
”Opgaven med at samle Science and Technology har været meget omfattende, og den har Brian Bech Nielsen indtil videre løst forbilledligt som dekan. Vi har stor tiltro til, at han som rektor vil fastholde den nuværende kurs og sikre en fortsat positiv udvikling for hele Aarhus Universitet”, siger bestyrelsesformand Michael Christiansen.
Brian Bech Nielsen forklarer, at en af de første store opgaver, han giver sig i kast med, er en rundtur på hele universitetet:
”Aarhus Universitet har på kort tid gennemgået meget omfattende forandringer, som har nødvendiggjort den store reorganisering. Vi må erkende, at implementeringen har givet udfordringer, som vi skal gøre noget ved. Nu handler det om at lytte og justere, hvor det måtte være nødvendigt”, siger dekanen, der ser frem til at møde både studerende og medarbejdere i øjenhøjde og lytte til de problemer, der måtte være.

”Aarhus Universitets adelsmærke har altid været et højt fagligt niveau, og vi kan kun klare os i den internationale konkurrence, hvis vi fortsat udvikler universitetets stærke faglige discipliner. Samtidig skal vi styrke evnen til at samarbejde på tværs med henblik på at kunne levere viden og løsninger til de store og meget komplekse opgaver samfundet står over for”, udtaler den kommende rektor Brian Bech Nielsen.

Europæisk top-hjerneforskning får Lundbeckfond-center i Aarhus

Europas flagskib inden for grundforskning i life sciences, EMBL, inddrager nu Aarhus Universitet som dansk partner. På Lundbeckfondens initiativ vil et nyt eliteforskningscenter, DANDRITE, udgøre de prestigefyldte rammer om international topforskning i neurovidenskab - og forventes at få en halv mia. kr. i ryggen.
Dansk neuroforskning får styrket sine muligheder for at afdække hjernens mysterier med et nyt ambitiøst forskningscenter ved Aarhus Universitet. Med et prestigefyldt, europæisk partnerskab og en betydelig bevilling i ryggen får centret exceptionelle muligheder for at skabe viden, der kan give genlyd.
Det sker, når Europas flagskib inden for grundforskning i life sciences, EMBL (European Molecular Biology Laboratory), inddrager Aarhus Universitet som dansk partner. Danmark bliver dermed for første gang medlem af det nordiske EMBL-partnerskab i molekylær medicin, der blev etableret i 2007, på linje med Norge, Sverige og Finland.

Udvidelsen af partnerskabet, der forlænges i 10 år, bliver fejret på Aarhus Universitet i dag, 5. marts, med indvielse af DANDRITE, the Danish Research Institute of Translational Neuroscience, der skal gøre Aarhus til magnet for international topforskning i molekylær og translationel neurovidenskab. Etableringen af centret er muliggjort ved Lundbeckfondens initiativ til etablering af en EMBL-node i Danmark, og gennemførelsen af international ekspertbedømmelse er sket i samarbejde mellem Det Frie Forskningsråd og Lundbeckfonden.

Fjerde nordiske partner
EMBL har selv laboratorier fem steder i Europa og regnes blandt verdens førende grundforskningsinstitutioner inden for molekylær biologi med omkring 85 forskningsgrupper. Det bliver finansieret af offentlige midler fra 20 lande, herunder Danmark.
“Vi er meget glade for at kunne byde Danmark velkommen som den fjerde partner i det nordiske EMBL-partnerskab inden for molekylær medicin. Aarhus Universitet er blevet udvalgt i national konkurrence som Danmarks repræsentant i netværket. Udvælgelsen er begrundet i universitetets videnskabelige ekspertise inden for neurovidenskab og i forskningsmiljøerne, som udgør et fremragende grundlag for opbygning af et forskningscenter i verdensklasse som DANDRITE”, siger generaldirektør for EMBL, Iain Mattaj.

Nyt center bliver international magnet
På Aarhus Universitet ser rektor Lauritz B. Holm-Nielsen EMBL som en yderst værdifuld samarbejdspartner for forskerne:
”Partnerskabet vil i det hele taget styrke dansk neuroforskning og dens globale forskningssamarbejde. Som national EMBL-partner er Aarhus Universitet også klar til at give vores nye forskningscenter DANDRITE, der har rødder tilbage til vores nobelpristager Jens Chr. Skou, det økonomiske rygstød, der vil give centret fundamentet til at indfri de høje ambitioner og udnytte sit enorme potentiale optimalt”, siger han.
Fem nye forskningsgrupper med verdenstalenter fra det internationale forskningsmiljø skal rekrutteres til DANDRITE via åbne opslag i en transparent proces, der både inddrager EMBL og de øvrige partnerskaber. Talenterne vil opbygge deres egne grupper og vil de næste 5-9 år udfolde deres talent på Aarhus Universitet.
Det forventes, at der i alt vil tilflyde knap en halv milliard til DANDRITE omfattende medfinansiering fra AU og fra eksterne fonde.
Lundbeckfonden har givet 60 mio. kr. over fem år til centret med mulighed for yderligere 60 mio. kr. de følgende fem år.
"EMBL hører til blandt verdens fineste miljøer indenfor molekylær biologi og er kendt for sin model for international rekruttering af unge forskere, dynamisk stilllingsstruktur og høj videnskabelig produktivitet”, siger næstformand for Lundbeckfonden Mikael Rørth.
”I 2007 etablerede EMBL nodes i Norge, Sverige og Finland - et partnerskab indenfor forskellige områder af molekylærbiologisk forskning som med stor succes har videreført denne model i Norden og skabt værdifulde netværk. Lundbeckfonden er stolt over at kunne bringe dansk neuroforskning ind i dette unikke samarbejde med etablering af en EMBL-node i samarbejde med Aarhus Universitet. Lundbeckfonden stræber efter at støtte sundhedsvidenskab i Danmark på en synlig og bæredygtig måde - og anser netop dette initiativ for at være et meget vigtigt og fremtidsorienteret bidrag til styrkelse af dansk neuroforskning".

Vil være først med de nye ideer
På DANDRITE skal Aarhus-forskerne endevende de signalveje i hjernen, der har betydning for vores livsprocesser og særligt for neurologiske og psykiatriske lidelser, og arbejdet vil blive foldet ud i tæt samarbejde med forskningsgrupper i ind- og udland. Groft sagt vil forskerne undersøge, hvordan mønstre opstår i kommunikationen mellem hjernens enheder, hvad der går galt i den kommunikation, når vi bliver syge, og hvordan man kan udvikle lægemidler og behandlingsmetoder til gavn for patienterne.
”Partnerskabet med EMBL er udsprunget af den frie forskning, og DANDRITE har både høje mål, mange penge, frihed og god infrastruktur. Så det er vores ambition at komme først med de nye ideer frem for at stå på skuldrene af andres”, siger direktøren for DANDRITE, professor i protein biokemi Poul Nissen, der skal lede arbejdet sammen med professorerne i medicinsk biokemi Anders Nykjær og Poul Henning Jensen, alle Aarhus Universitet.
For yderligere information:
EMBL:
Kommunikationschef, Lena Raditsch, tlf. +49 6221 387-8125; lena.raditsch@embl.de
Lundbeckfonden:
Forskningschef Anne-Marie Engel, tlf. 3912 8000; ame@lundbeckfonden.dk
DANDRITE:
Professor Poul Nissen (direktør), tlf. 2899 2295; pn@mb.au.dk ; Professor Anders Nykjær tlf. 2899 2384; an@biokemi.au.dk ; Professor Poul Henning Jensen tlf. 2899 2056; phj@biokemi.au.dk
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
FAKTA:

EMBL: European Molecular Biology Laboratory (EMBL) er et forskningsinstitut, som er etableret med støtte fra offentlige forskningsmidler fra 20 medlemsstater. Forskningen på EMBL varetages af omkring 85 uafhængige grupper, der dækker hele spektret af molekylærbiologi. Laboratoriet består af fem enheder: hovedlaboratoriet i Heidelberg samt fire afdelinger i henholdsvis Hinxton (European Bioinformatics Institute), Grenoble, Hamburg og Monterotondo i nærheden af Rom. Hjørnestenene i EMBL’s mission er at udføre basisforskning inden for molekylærbiologi, at uddanne videnskabsfolk, studerende og gæster på alle niveauer, at tilbyde vitale tjenester til videnskabsfolk i medlemsstaterne, at udvikle nye værktøjer og metoder inden for biovidenskab og at deltage aktivt i aktiviteter vedrørende teknologioverførsel. Omkring 190 studerende er optaget på EMBL’s internationale forskeruddannelse. Derudover fungerer laboratoriet som en platform for dialog med den brede offentlighed gennem forskellige former for videnskabelig kommunikation såsom foredragsrækker, gæsteprogrammer og formidling af videnskabelige resultater.

Lundbeckfonden: Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond med kontrollerende aktieposter i datterselskaberne H. Lundbeck, ALK og Falck. Derudover forvalter fonden en stor portefølje af værdipapirer gennem Lundbeckfond Invest og Lundbeckfond Ventures, som er stiftet med henblik på investering i life science-virksomheder i opstartsfasen samt Lundbeckfond Emerge, der investerer i resultaterne af ny forskning med henblik på kommercialisering.
Fonden giver almennyttige bevillinger til videnskabelig forskning af høj international kvalitet med tilknytning til Danmark med henblik på at gøre en betydende forskel for menneskers sundhed og tilværelse. I 2012 bevilgede Fonden DKK 482 mio. til videnskabelige formål inden for sundheds- og naturvidenskaberne.

Hans Gregersen udnævnt til topforskningsleder i Kina

Hans Gregersen bliver fra den 1. maj 2013 ansat i et nyt kinesisk ”Foreign expert toptalent program”, hvor han sammen med enkelte andre internationale topforskere skal rådgive kinesiske myndigheder og fremme innovation, forskning og virksomhedsledelse. Hans Gregersen har helt specielle kompetencer i denne sammenhæng, da han gennem en årrække har arbejdet i Danmark, Norge, Kina, Irland, Iowa og Californien. Udover tværgående rådgivning vil Hans Gregersen, på baggrund af en stor bevilling fra de kinesiske myndigheder og private partnere, etablere et stort forsknings- og udviklingscenter. Dette er en videreførelse af hans hidtidigt videnskabelige arbejde, der har resulteret i patenter, etablering af virksomheder, og kommercialisering af forskningsresultaterne. Som et led i centerets aktiviteter forventes kinesiske investorer at etablere to nye virksomheder i millionbyerne Shijiazhuang og Chongqing.

Hans Gregersen, der er 50 år, har været professor på ikke færre end otte universiteter i USA, Europa og Kina, hvor han har arbejdet inden for medicin, naturvidenskab, teknologi, og innovation. Han har tidligere opnået international anerkendelse og har bl.a. modtaget ”The Walton Award” opkaldt efter den irske Nobelprismodtager i fysik i 1951 E.T.S. Walton. Udover den medicinske doktorgrad har Hans Gregersen en mastergrad i strategisk ledelse og adskillige ledelses- og bestyrelseskurser, bl.a. på INSEAD.

Hans Gregersen kommer fra en stilling som direktør for det Dansk-Kinesiske Universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing, hvor han siden 2010 har opbygget organiseringen af SDC’s forskningsområder, som allerede har over 70 Ph.D,-studerende tilknyttet. Herudover har SDC etableret kandidatstudier i Vand og Miljø, Public Management, Innovation Management og Neuroscience og Neuroimaging med over 100 studerende i ved centeret i Beijing. Sino-Danish Center udvider i 2013 aktiviteterne med yderligere tre kandidatuddannelser, hvilket kan bringe antallet af studerende op på 300

Søren K. Moestrup tildeles Novo Nordisk Prisen for 2013

Novo Nordisk Prisen for 2013 tildeles professor, dr.med. Søren K. Moestrup for hans banebrydende studier af cellernes transportreceptorer og disses betydning for sygdomsudvikling.

Hvordan kommer næringstoffer og farlige giftstoffer ind og ud af cellerne? Det har professor, dr.med. Søren K. Moestrup, Aarhus Universitet, fundet en række svar på. Søren K. Moestrup har gennem sin karriere identificeret og beskrevet en række såkaldte transportreceptorer, der er afgørende for kroppens optagelse af bl.a. vitaminer, hæmoglobin, enzymer og lægemidler. Den nye viden bidrager til forbedret sygdomsbekæmpelse og udvikling af ny medicin.

For sin originale, banebrydende og internationalt højt anerkendt forskning modtager Søren K. Moestrup Novo Nordisk Prisen 2013. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden og er på 1.500.000 kr

http://www.novonordiskfonden.dk/da/content/novo-nordisk-prisen-2013-til-...

EU bevilger 1000.000.000 euro til hjerne forskning.

Kan kompleksiteten af den menneskelige hjerne blive fanget af en computer?
EU har netop bevilget dette beløb som en af to fremtidige teknologiske flagskibe initiativer.
HBP co - Direktør Dr. Henry Markram bag projektet oplyser, at de realistisk kan simulere en menneskelig hjerne i løbet af 10 år.
Se linket omkring projektet:

http://blogs.scientificamerican.com/guest-blog/2013/02/28/challenges-in-...

Jesper Jensen (Oticon): Deltidsprofessor på AAU

Oticon-specialist skruer op for lydforskningen på AAU

En af Danmarks førende eksperter i høreapparater og digital signalbehandling bliver nu også deltidsprofessor på Aalborg Universitet. Den 42-årige civilingeniør Jesper Jensen fra Oticon har fået lov til at dyrke sin passion for forskning i et usædvanligt professor-bijob, som både skal gavne hans egne, universitetets, virksomhedens og dansk lydindustris interesser.

http://www.electronic-supply.dk/article/view/98077/oticonspecialist_skru...

Danske arkitekter tegner skelsættende forskningsanlæg

Henning Larsen Architects, COBE og SLA har vundet den internationale arkitektkonkurrence om ESS, European Spallation Source, i Lund i Sverige. ESS bliver verdens største og mest avancerede anlæg for neutronbaseret forskning. Med på teamet er også ingeniørvirksomhederne Buro Happold, NNE Pharmaplan og Transsolar.

http://pressemeddelelse.info/e10/parker/pm/a2762f45c4c0220c/ot144355/view/

Ralf Hemmingsen (KU) ansat som rektor for en ny periode til 2017

Bestyrelsen for Københavns Universitet har besluttet at ansætte Ralf Hemmingsen som rektor frem til 1. marts 2017. Ralf Hemmingsen har været rektor siden november 2005, og hans rektorperiode kommer dermed til at løbe i godt 11 år.

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2013/2013.2/ny-rektor/

Klaus Fredborg Ørtoft Madsen: Chief Investment Director Lundbeck

Klaus Fredborg Ørtoft Madsen (41) tiltræder som Chief Investment Director i Lundbeckfonden pr. den 1. juni 2013. Klaus Ørtoft skal indgå som ledende medarbejder i Lundbeckfond Invest, der forvalter Lundbeckfondens investeringsmidler på ca. DKK 11 mia. Han skal bidrage til den fortsatte udbygning og professionalisering af Lundbeckfond Invests forvaltning, der i de senere år er blevet omlagt med en mere aktiv investeringsstrategi, hvor en større del af aktiverne forvaltes internt frem for ved hjælp eksterne forvaltere.

Klaus har siden 2006 bestredet stillingen som Head of Equity Research, Danmark i Handelsbanken Capital Markets, og har konsekvent været en toprangeret aktieanalytiker nationalt og internationalt inden for medtech, forbruger, IT / teknologi sektorer. Klaus har tidligere besiddet stillinger hos Alfred Berg ABN AMRO og BG Bank, Corporate Finance og har 13 års erfaring med investment banking. Klaus har en M.Sc. i business administration og økonomi fra Aarhus Universitet og Cranfield School of Management, UK.

Jette Led Sørensen: Juliane Marie Centret modtager 1.2 mio. kr.

Uddannelsesansvarlig overlæge Jette Led Sørensen har modtaget 1.2 mio. kr. af Udviklings- og forskningspuljen fra Danske Regioner og Sundhedskartellet til tværfaglig træning af akutte patientforløb på Rigshospitalet

Mathias Wullum Nielsen: Ligestilling og kvinder i forskning

Forskningsgruppen tilknyttet FP7-projektet STAGES (Structural Transformations to Achieve Gender Equality in Science) ved Dansk Center for Forskningsanalyse (Aarhus Universitet) har netop launchet en ny hjemmeside med det overordnede tema "ligestilling og kvinder i forskning".

Formålet med siden er bl.a. at formidle nye forskningsresultater, relevante begivenheder (workshops, kurser, fyraftensmøder osv.) samt inspiration til karriereplanlægning for kvinder i forskning.

Du kan se siden, og læse mere om formålet, på www.ger.au.dk

Mathias Wullum Nielsen

PhD fellow

Danish Centre for Studies in Research and Research Policy

Department of Political Science and Government

Business and Social Sciences

Bo Porse & Kristian Helin modtager 2 mio. kr. fra Lundbeckfonden

På fisketur efter stamceller
Der har været kø ved det fælles apparatur til cellesortering ved Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og BRIC ved Københavns Universitet. Men det skulle en bevilling fra Lundbeckfonden til professorerne Bo Porse og Kristian Helin nu råde bod på. Mere end 200 forskere fra de to institutioner studerer lidelser fra kræft -til nerve- og stofskiftesygdomme på molekylært niveau. De deler derfor udstyr, der kan fiske sjældne celler som stamceller ud af prøver med stor nøjagtighed. Apparaturet har dog haft svært ved at følge med forskernes arbejdsiver. Lundbeckfonden håber med donationen på 2 mio. kr. at kunne medvirke til at give denne forskning et løft.

Claus Juul Løland (KU) modtager 2. mio. kr fra Lundbeckfonden

Ny viden imod depression

Lektor Claus Juul Løland, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet håber at kunne medvirke til at forbedre behandlingen af depression ved at studere en særlig mekanisme i hjernen. Lundbeckfonden har doneret 2 mio. kr. til arbejdet. Claus Juul Løland vil udnytte, at han har fundet en ny måde at påvirke proteinet serotonin-transporteren, som regulerer mængden af signalstoffet serotonin. Serotonin er kendt for at være involveret i depression, og med de nye fund håber Claus Juul Løland at hans videre forskning vil kunne være til stor gavn i behandlingen af depression.

Morten Nielsen fra Aalborg Universitet får eliteforsker pris

Den 40-årige matematikprofessor Morten Nielsen fra Aalborg Universitet når endnu en milepæl i en kometagtig forskerkarriere, når han i dag får overrakt den prestigefyldte EliteForsk-pris på 1,2 millioner kroner af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary og uddannelsesminister Morten Østergaard. Professoren vil bruge prisen på at hjælpe yngre forskerkolleger frem.

Se yderligere informationer og årets andre eliteforskere:

http://eliteforsk.dk/

David Brooks PET-centeret har modtaget 2.2mio fra Lundbeckfonden

Kan vi opdage risikoen for epilepsi tidligere?
Professor David Brooks fra PET-centeret ved Århus Universitetshospital har modtaget 2,2 mio. kr. til at forbedre diagnosticering af epilepsi. Det er Lundbeckfonden, der har støttet projektet, som konkret består af en række eksperimenter med såkaldte glutamat/NMDA-ionkanaler i hjernen.
David Brooks regnes som en af verdens førende eksperter på området. David Brooks håber dels at kunne lokalisere epilepsi mere nøjagtigt i hjernen, dels forbedre mulighederne for at bedømme patienters risiko for epilepsi ved hjælp af scanning.

Max - Planck Center.

Syddansk Universitet indvidede for få dage siden et nyt center, Max - Planck Center.
Bag centret står en af verdens førende forsknings institutioner, det tyske Max - Planck Gesellschaft.
Centret vil have fokus på aldringsforskning indenfor arv, miljø og aldrings processer, kombineret med biologers fokus på udvikling og biologiske aspekter ved aldring.

Seneste fra Videnskab.dk

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg