AIDS-Fondet og Kræftens Bekæmpelse har uddelt en ekstraordinær forskningspulje, der skal afdække sammenhængen mellem hiv og kræft. Hiv-smittede får oftere kræft og har en dårligere overlevelse end andre kræftpatienter. Men viden om sammenhængen mellem de to sygdomme, og hvordan de påvirker hinanden, er yderst sparsom. Derfor er AIDS-Fondet og Kræftens Bekæmpelse gået sammen om at udvælge og støtte forskning, der kan bidrage med tiltrængt, ny viden.

- Problemet med hiv og kræft kommer til at stige de kommende år, men hvor både hiv og kræft er relativt godt belyst, mangler vi viden om netop sammenhængen mellem de to sygdomme. Vi er meget stolte over, at vi sammen med Kræftens Bekæmpelse nu kan sætte ekstra fokus på området, siger Henriette Laursen, direktør i AIDS-Fondet

De tre forskningsprojekter skal belyse forholdet mellem hiv og livmoderhalskræft hos hiv-smittede kvinder, hiv og analkræft hos hiv-smittede mænd der har sex med mænd, samt forholdet mellem social gruppering, hiv og kræft.

- På mange områder ved vi, at det desværre ikke er alle patienter, der får del i de gode behandlingsmuligheder – og resultater. De tre projekter, der får støtte, belyser dette alvorlige problem. Hiv og kræft er to alvorlige sygdomme – så samarbejdet og den kombinerede fælles forskning åbner for spændende resultater og dermed for bedre behandlingsmuligheder for patienterne, siger Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

For yderligere oplysninger og kontakt til forskere:
AIDS-Fondet: Ida Brix, ida@aidsfondet.dk; 2628 6553

Om de tre forskningsprojekter
Livmoderhalskræft og HPV infektion hos kvinder, der lever med hiv.
Omkring 7 procent af alle kræfttilfælde tilskrives infektion med human papillomavirus (HPV). Prævalensen af HPV blandt hiv-smittede kvinder er 2-3 gange så høj som hos baggrundsbefolkningen og hos hiv-smittede er mængden af human papillomavirus højere end hos andre. Forholdet mellem hiv og livmoderhalskræft hos kvinder i Danmark er i dag underbelyst.

Forskningsprojektet skal undersøge om hiv-smittede kvinder i lige så høj grad som andre kvinder bliver screenet for livmoderhalskræft samt undersøge forekomsten af celleforandringer og livmoderhalskræft hos hiv-smittede kvinder. Desuden undersøger projektet, om der er forskel i, hvor hurtigt celleforandringer fører til kræft hos hiv-smittede kvinder og alderssvarende kvinder, som ikke er hiv-smittede.

Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
Overlæge, dr. med., Ph.d., Anne Mette Lebech
Støttet med 581.770 kr.

Social ulighed og kræftoverlevelse hos hiv-smittede
Antiretrovial behandling af hiv-smittede i Danmark har bevirket, at den forventede levetid for hiv-smittede nærmer sig den for baggrundsbefolkningen. På trods af denne udvikling er der fortsat en overdødelighed blandt hiv-smittede. Dette kan muligvis tilskrives øget forekomst af kræft og at visse kræftformer særligt rammer hiv-smittede.

Forskningsprojektet skal undersøge forholdet mellem hiv, kræft og social gruppering og herunder om forskelle i hiv-smittede kræftpatienter og andre kræftpatienters overlevelse kan tilskrives ulighed i kræftbehandlingen de to grupper imellem.

Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi, Rigshospitalet
Overlæge, prof. dr. med., Niels Obel
Støttet med 520.990 kr.

Analkræft og HPV infektion hos hiv-smittede mænd der har sex med mænd
En nyligt studie i Danmark har vist, at hiv-smittede mænd der har sex med mænd (MSM) har en 100 gange øget risiko for analkræft sammenlignet med alderssvarende mænd i den generelle befolkning. 80 procent af alle tilfælde af analkræft er forårsaget af HPV infektion. Hvor udviklingen fra HPV infektion til livmoderhalskræft er relativt godt belyst, er det ikke tilfældet med analkræft og viden på området er meget begrænset

Forskningsprojektet skal undersøge, hvor stor en del af hiv-smittede MSM, der også har en HPV infektion, hvor stor en del har analkræft. Desuden undersøges udvikling fra HPV infektion til analkræft samt hvorvidt den HPV vaccination, der i Danmark ikke er introduceret til drenge, påvirker udvikling af analkræft.

Infektionsmedicinsk afdeling Q, Odense Universitetshospital
Professor Åse Bengård Andersen
Støttet med 520.990 kr.

Han har været optaget af forskning i diabetes fra begyndelsen af sin karriere. Og nu bliver Torsten Lauritzen altså belønnet med Camillo Golgi prisen for sit mangeårige bidrag til forskningen. En pris som det Europæiske Selskab for Diabetesforskning uddeler. Som modtager er prisen skal Torsten Lauritzen holde en forelæsning på selskabets årsmøde i Barcelona til september.

Allan Flyvbjerg dekan på Aarhus Universitet, Health er ikke overrasket over, at det netop er Torsten Lauritzen, som får prisen.

”Han har spillet en afgørende rolle i diabetesforskningen i Danmark. Han har været supervisor på talrige ph.d.-afhandlinger, forfattet flere bogkapitler og produceret et imponerende antal danske og internationalt anerkendte videnskabelige bidrag,” fortæller dekanen.

I 1977 blev Torsten Lauritzen uddannet læge, og siden har hans fokus være på forskning i diabetes. Han har blandt andet vist, hvordan hyppige daglige injektioner af insulin og insulinpumpebehandling kan forbedre blodsukkeret.

I 1983 valgte Torsten Lauritzen at blive praktiserende læge. Og det var som praktiserende læge, at han introducerede de første kliniske vejledninger om behandling af diabetes for danske praktiserende læger. Senere deltog han også i udvikling af internationale vejledninger for behandling af diabetes.

Som en af initiativtagerne til et stort internationalt forskningsprojekt, blev Torsten Lauritzen formand for en styregruppe, som undersøgte effekten af screening for type 2 diabetes og efterfølgende intensiv behandling med livsstilsændringer og forebyggede medicin. Formålet med studiet var at undgå de følgesygdomme som diabetes kan give, sygdomme som blodpropper, slagtilfælde, nyrer- og øjensygdom.

Hovedpersonen selv er beæret over at modtage prisen.

”Jeg er utrolig glad, og det betyder yderligere motivation til at forsætte min forskning og undervisning til gavn og glæde for personer med diabetes,” siger prismodtageren.

Yderligere oplysninger

Professor Torsten Lauritzen,
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Direkte telefon: 8716 7931
tl@alm.au.dk

Tysklands fornemste pris på diabetesområdet går i år til en dansker: Professor, dr. med. Henning Beck-Nielsen, Odense Universitetshospital.

Det tyske diabetesselskab, der har indstiftet prisen, giver den til Beck-Nielsen for "hans enestående videnskabelige arbejde, der har fået os til at forstå, hvorfor nogle mennesker får diabetes 2."

Prisen er en anerkendelse af, at Henning Beck-Nielsen var blandt de første i verden, som opdagede, at type 1 diabetes og type 2 diabetes ikke skyldes samme sygdom, nemlig mangel på hormonet insulin. Derimod får man type 2 diabetes, fordi ens celler ikke kan reagere på insulin, hvorefter sukkeret hober sig op i blodet. Denne forståelse af insulinresistens har været afgørende for den moderne behandling af type 2 diabetes, som hvert 20. menneske i verden lider af.

http://www.dagensmedicin.dk/karriere/navne/tysk-diabetespris-til-dansk-p...

Rekordstor interesse for forskningsmillioner til kræft

Kræftens Bekæmpelse styrker dansk kræftforskning med hele 75 millioner kr. i år. 53 af Danmarks dygtigste kræftforskere kan dermed glæde sig til at modtage en håndsrækning til hjælp til deres kræftforskning.

Og pengene falder på et tørt sted. Igen i år var interessen særdeles stor og antallet af ansøgere rekordhøjt. I alt 222 ansøgere havde indsendt forskningsprojekter og ansøgt om støtte.

http://pressemeddelelse.info/e10/parker/pm/7e2241b94d5c4b3a/ot144355/view/

Læge Kamilia S. Funder fra Rigshospitalet har modtaget 1.944.525 kr. fra TrygFonden. Donationen skal bruges til at undersøge langtidseffekterne af en akutlægehelikopter for patienter udsat for traume samt patienter med blodprop i hjertet eller hjernen. Projektet ligger i forlængelse af en tidligere undersøgelse på området. Dette projekt adskiller sig ved at omfatte et større antal patienter og ved at fokusere på overlevelse, funktionsniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet samt livskvalitet. Formålet er at bidrage med ny og vigtig viden på området for akutindsatser.

Afdelingslæge, ph.d. Morten Breindahl fra Rigshospitalets Neonatalklinik har modtaget 1.000.000 kr. fra TrygFonden til at udvikle nyt og mere sikkert udstyr til transport af kritisk syge nyfødte samt børn op til to år. Udrykningsteamet består af et hold speciallæger og intensivsygeplejersker, der døgnet rundt er klar til at rejse ud til andre hospitaler i Danmark, inkl. Færøerne og Grønland, og bistå med akut behandling, stabilisering og ledsagelse af kritisk syge nyfødte samt børn op til to år. Det nye transportudstyr vil forbedre kvaliteten af transporternes forløb og dermed sikre, at den rette behandling kan påbegyndes hurtigst muligt, så chancerne for, at de små patienter overlever, forbedres.

Christian Skjærbæk har på vegne af organisationerne bag akutkonferencen DEMC5 modtaget 30.000 kr. fra TrygFonden. Donationen skal bruges til publicering af abstracts fra den femte danske akutkonference, som blev afholdt i april 2013. Akutkonferencen er et vigtigt forum for præsentationer af akutmedicinsk forskning, og den blev arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Akutsygepleje, Reddernes Udviklingssekretariat og Region Midtjylland.

Tre forskere fra Aarhus Universitet har modtaget 2 millioner kroner fra Lundbeckfonden til et projekt, der skal styrke forskning i genterapi i Danmark.

De tre forskere kan således komme et skridt nærmere udviklingen af DNA-baseret medicin til behandling af en række sygdomme.

I hvert fald har de tre forskere modtaget en økonomisk håndsrækning, som skal være med til at etablere genetisk behandling af blandt andet øjensygdommen AMD, stofskiftesygdommen PKU og anfaldssygdommen HAE.

”Vi håber, at bevillingen fra Lundbeckfonden markerer startskuddet til en langsigtet forskningsindsats, der skal styrke forskning i genterapi i Danmark,” fortæller Jacob Giehm Mikkelsen, der sammen med Lars Aagaard og Thomas Corydon fra Institut for Biomedicin har modtaget bevillingen.

Flere lande i Europa er allerede langt fremme med genterapeutiske behandlingsforsøg, som viser effektiv behandling af eksempelvis arvelige øjensygdomme, defekter i immunforsvaret og blødersygdomme.

”Vi stræber efter, at vores forskning på sigt skal komme patienter til gavn, men vi forventer primært at vores studier og resultater i projektperioden vil være af translationel karakter og knytte basal viden med kliniske interesser,” forklarer Jacob Giehm Mikkelsen.

Han understreger, at det centrale for ham og hans kollegaer er at få skabt dokumentation for behandlingen, og på den baggrund skabe fundamentet for at anvende medicinen i fremtiden.

Projektet løber fra 1. juli 2013 til 30. juni 2016.

Yderligere oplysninger:

Lektor, ph.d. Jacob Giehm Mikkelsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7767
giehm@hum-gen.au.dk

Lektor-MSK, ph.d. Thomas Corydon
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7775
tjc@hum-gen.au.dk

Lektor, ph.d. Lars Aagaard
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7769
laa@hum-gen.au.dk

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har netop optaget 40 nye medlemmer, som er udpeget på grundlag af deres stærke faglighed og resultater.

Hvert andet år optager Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) nye medlemmer, og i forbindelse med Akademiets årsmøde den 18. april 2013 er der optaget 40 nye akademimedlemmer.

Akademimedlemmerne er udpeget ud fra deres stærke faglighed inden for teknisk videnskab, naturvidenskab eller sundhedsvidenskab. Desuden har de et stærkt engagement i samfundet og har skabt resultater inden for deres felt, hvad enten de er ansat i en virksomhed, på et universitet eller i andre vidensinstitutioner.

Se mere på: http://www.atv.dk/da/nyheder/462-atv-optager-40-nye-medlemmer

Alkoholafhængighedens hemmeligheder

Acetylkolin er et af hjernens klassiske signalstoffer og Neuropsykiatrisk Laboratorium ved Rigshospitalet har i mange år studeret hjernens kolinerge receptorers betydning for kokain- og amfetaminafhængighed. Mens de kolinerge nikotinreceptorer spiller en rolle, når man bliver afhængig af cigaretter, har de kolinerge muskarinreceptorer vist sig at spille en rolle for de belønnende effekter af kokain og amfetamin. Derfor vil professor, overlæge Anders Fink-Jensen fra Psykiatrisk Center København og Neuropsykiatrisk Laboratorium, Københavns Universitet undersøge, om de muskarine receptorerne også har noget at sige ved udvikling af alkoholafhængighed. Samfundsmæssigt er alkoholmisbrug i Danmark et langt større problem end kokain- og amfetaminmisbrug og med en bevilling på 1.5 mio. kr. fra Lundbeckfonden, håber forskerne at blive klogere på mekanismerne bag alkoholafhængigheden

Videncenter for Folkeoplysning etableres nu som en del af Idrættens Analyseinstitut med en treårig bevilling på 2 mio. kr. årligt fra 2013-2015.

Pressemeddelelse fra Kulturministeriet

Der har længe på det brede folkeoplysningsområde været et stærkt ønske om et nationalt center for de folkeoplysende aktiviteter, og det var et af forslagene i rapporten ’Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning’ fra 2010. Nu er Kulturministeriet og organisationerne på området blevet enige med Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at etablere Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) som en integreret del af Idrættens Analyseinstitut. Vifo kan dermed trække på den erfaring, Idan har med statistik, analyser mv. på idrætsområdet. Vifo skal i lighed med Idan være uafhængig af aktørerne på området.

http://www.idan.dk/da/Nyheder/a352vifopresse.aspx

Novo Nordisk Fonden overrækker i morgen DKK 37 millioner til 13 forskere, der skal udforske problemstillinger inden for bl.a. overspisning, fødselsdepressioner, diabetes og hjerte-karsygdomme.

Se mere her:

http://www.novonordiskfonden.dk/da/content/novo-nordisk-fonden-uddeler-1...

Darwin-evolution af ny kemi og nano-medicin
Evolutionær kemi

En helt ny måde at tænke lægemidler. Det er et af de ambitiøse mål for en ny fyrtårnsprofessor i kemi på Københavns Universitet. Kemisk Institut har netop udvalgt den 59-årige Morten Meldal til at drive et kommende forskningscenter i Evolutionær Kemisk Biologi. Med professorudnævnelsen følger 35 millioner kroner til at oprette centeret.

Se mere:

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2013/2013.3/darwin_kemi/

Lundbeckfonden har netop doneret 2 mio. kroner til et forskningsprojekt, der kan gøre os klogere på ADHD. I spidsen for projektet står tre forskere fra Instituttet for Biomedicin, Aarhus Universitet, ph.d., lektor Simon Glerup, læge Søren Dinesen Østergaard og populationsbiolog, genetiker Ditte Demontis. Tidligere studier har vist, at deaktivering af de gener, der koder for de såkaldte ”sortilin-lignende” receptorer i hjernen, forårsager udvikling af ADHD-lignende opførsel hos mus. I det nye projekt vil forskerne undersøge, hvorvidt disse gener har samme betydning hos mennesket. Håbet er, at den nye viden kan bidrage til at forbedre diagnostik og behandling af ADHD i fremtiden.

Unikke nye mikroorganismer, som forskere fra Aalborg Universitet har opdaget på baggrund af DNA-spor i biogasanlæg, skal nu udforskes og udnyttes i samarbejde med australske eksperter. Villum Fonden giver 6,8 mio. kr. til det fireårige forskningsprojekt, der både kan forbedre fremtidens biogasanlæg og være kilde til nye bioteknologiske produkter.

http://villumfonden.dk/C12576AB002B32AB/0/D30B7E564980E557C1257B32002B4C...

Et spontant opstået samarbejde mellem tre forskere fra Aarhus Universitet med vidt forskellig baggrund har netop ført til en bevilling på to millioner kroner fra Lundbeckfonden til forskningsprojektet ”ADHD of mice and men”.
I oktober 2011 mødte molekylærbiolog Simon Glerup og læge Søren Dinesen Østergaard, begge fra Aarhus Universitet, hinanden for første gang under et symposium afholdt af The Grethe Lundbeck European Brain Research Foundation. Det blev hurtigt klart for de to forskere, at de havde en fælles interesse for translationelle studier af sygdom – dvs. forskning der går på tværs af både arter, fag og metoder.

”Simon fortalte om resultaterne af sine adfærdsstudier af gen-modificerede mus, der mangler de såkaldte ”sortilin-lignende” receptorer i hjernen. I forhold til den almindelige muse-stamme er de gen-modificerede mus meget hyperaktive og bliver, helt modsat almindelige mus, mere rolige når de behandles med ADHD medicin,” fortæller Søren Dinesen Østergaard.

Og med en baggrund i klinisk psykiatri, blev han meget fascineret af historien om den ADHD-lignende opførsel, der karakteriserer de gen-modificerede mus. Så ved det første møde blev kimen til en forsknings-hypotese lagt.

ADHD of Mice and Men
”Vi stillede os selv spørgsmålet, at hvis en mus uden de sortilin-lignende hjerne-receptorer har ADHD lignende opførsel, så er ændringer i generne, der koder for netop disse receptorer, måske medvirkende til udvikling af ADHD hos mennesker,” forklarer Simon Glerup.

For at kunne undersøge hypotesen tog de to forskere kontakt til Ditte Demontis, som er populationsbiolog og genetiker på Aarhus Universitet. I de følgende måneder korresponderede de tre forskere livligt om ideen og indsendte i marts 2012 en færdig ansøgning med den Steinbeck inspirerede titel: ”ADHD of Mice and Men” til Lundbeckfonden. I oktober 2012, præcis et år efter forskernes første møde, bevilgede fonden to millioner kroner til projektet, der, over de kommende år, skal realiseres i fællesskab med tyske, hollandske og kinesiske samarbejdspartnere.
Formålet med studiet:
Studiets primære formål er at undersøge, hvorvidt de gen-ændringer, der har givet musen den ADHD-lignende adfærd, er overrepræsenterede blandt mennesker med ADHD i forhold til kontrol-personer. Håbet er, at den nye viden kan bidrage til at forbedre diagnostik og behandling af ADHD i fremtiden.

Yderligere oplysninger
Lektor, ph.d. Simon Glerup,
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
sg@biokemi.au.dk
Mobiltelefon: 51221727

Livet lettere for børn med Tourettes syndrom

Et forskningshold i Børne-og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden under ledelse af professor, overlæge og ph.d. Kerstin Jessica Plessen har modtaget en bevilling på 1.5 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at arbejde med at forbedre behandlingsmulighederne af børn med Tourettes syndrom. En lidelse som ses hos cirka 1 procent af alle børn, og som er kendetegnet ved ukontrollerede bevægelser, ryk, trækninger eller ufrivillige lyde. Forskerne vil blandt andet undersøge, om øget motivation kan være vejen til bedre selvkontrol og undertrykkelse af tics.

Bestyrelsen for Aarhus Universitet har besluttet at ansætte nuværende dekan ved hovedområdet Science and Technology, Brian Bech Nielsen, som rektor for Aarhus Universitet fra august 2013 og seks år frem.

Rektorstillingen har været opslået både nationalt og internationalt, og 11 personer søgte stillingen. Det var en enstemmig bestyrelse, der tirsdag aften pegede på Brian Bech Nielsen som ny rektor og som efterfølger til nuværende rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

”Vi har lagt vægt på Brian Bech Nielsens store erfaring som forsker, leder og underviser. Bestyrelsen er ved at lægge sidste hånd på strategien frem mod 2020, hvor der blandt andet lægges vægt på interdisciplinaritet og internationalisering. Og det er vores opfattelse, at Brian Bech Nielsen har både de faglige, ledelsesmæssige og menneskelige evner til at lede universitetet og føre strategien ud i livet”, siger bestyrelsesformand Michael Christiansen.

Brian Bech Nielsen er 55 år og født og opvokset i Holstebro. Før han blev dekan på Science and Technology, var han institutleder på Institut for Fysik og Astronomi, hvor han i 2007 blev udnævnt til professor i eksperimentel faststoffysik. Han forskede blandt andet i halvledermaterialer som silicium og i tæt tilknytning til universitetets iNANO-center. Brian Bech Nielsen er mangeårigt medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og beklæder derudover en række bestyrelsesposter. Sidstnævnte har han dog valgt at trække sig fra, når han til august tiltræder som rektor.

”Indtil august har jeg fortsat fokus på at lede Science and Technology, men jeg ser frem til opgaven som rektor. Aarhus Universitet har spillet en helt afgørende rolle i min karriere og i mit liv, og jeg går til rektorstillingen med stor respekt og ydmyghed over for de opgaver, der venter”, siger Brian Bech Nielsen.

Erfaring fra fusioner
Aarhus Universitet har i de senere år fusioneret med flere forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Senest fusionerede universitetet i 2012 med Ingeniørhøjskolen i Århus, som i den sammenhæng netop kom under Brian Bech Nielsens ledelse. Universitetet er i færd med at gennemføre en faglig udviklingsproces, der skal styrke den indre sammenhæng og give bedre muligheder for at bidrage med løsninger på globale udfordringer.
”Opgaven med at samle Science and Technology har været meget omfattende, og den har Brian Bech Nielsen indtil videre løst forbilledligt som dekan. Vi har stor tiltro til, at han som rektor vil fastholde den nuværende kurs og sikre en fortsat positiv udvikling for hele Aarhus Universitet”, siger bestyrelsesformand Michael Christiansen.
Brian Bech Nielsen forklarer, at en af de første store opgaver, han giver sig i kast med, er en rundtur på hele universitetet:
”Aarhus Universitet har på kort tid gennemgået meget omfattende forandringer, som har nødvendiggjort den store reorganisering. Vi må erkende, at implementeringen har givet udfordringer, som vi skal gøre noget ved. Nu handler det om at lytte og justere, hvor det måtte være nødvendigt”, siger dekanen, der ser frem til at møde både studerende og medarbejdere i øjenhøjde og lytte til de problemer, der måtte være.

”Aarhus Universitets adelsmærke har altid været et højt fagligt niveau, og vi kan kun klare os i den internationale konkurrence, hvis vi fortsat udvikler universitetets stærke faglige discipliner. Samtidig skal vi styrke evnen til at samarbejde på tværs med henblik på at kunne levere viden og løsninger til de store og meget komplekse opgaver samfundet står over for”, udtaler den kommende rektor Brian Bech Nielsen.

Europas flagskib inden for grundforskning i life sciences, EMBL, inddrager nu Aarhus Universitet som dansk partner. På Lundbeckfondens initiativ vil et nyt eliteforskningscenter, DANDRITE, udgøre de prestigefyldte rammer om international topforskning i neurovidenskab - og forventes at få en halv mia. kr. i ryggen.
Dansk neuroforskning får styrket sine muligheder for at afdække hjernens mysterier med et nyt ambitiøst forskningscenter ved Aarhus Universitet. Med et prestigefyldt, europæisk partnerskab og en betydelig bevilling i ryggen får centret exceptionelle muligheder for at skabe viden, der kan give genlyd.
Det sker, når Europas flagskib inden for grundforskning i life sciences, EMBL (European Molecular Biology Laboratory), inddrager Aarhus Universitet som dansk partner. Danmark bliver dermed for første gang medlem af det nordiske EMBL-partnerskab i molekylær medicin, der blev etableret i 2007, på linje med Norge, Sverige og Finland.

Udvidelsen af partnerskabet, der forlænges i 10 år, bliver fejret på Aarhus Universitet i dag, 5. marts, med indvielse af DANDRITE, the Danish Research Institute of Translational Neuroscience, der skal gøre Aarhus til magnet for international topforskning i molekylær og translationel neurovidenskab. Etableringen af centret er muliggjort ved Lundbeckfondens initiativ til etablering af en EMBL-node i Danmark, og gennemførelsen af international ekspertbedømmelse er sket i samarbejde mellem Det Frie Forskningsråd og Lundbeckfonden.

Fjerde nordiske partner
EMBL har selv laboratorier fem steder i Europa og regnes blandt verdens førende grundforskningsinstitutioner inden for molekylær biologi med omkring 85 forskningsgrupper. Det bliver finansieret af offentlige midler fra 20 lande, herunder Danmark.
“Vi er meget glade for at kunne byde Danmark velkommen som den fjerde partner i det nordiske EMBL-partnerskab inden for molekylær medicin. Aarhus Universitet er blevet udvalgt i national konkurrence som Danmarks repræsentant i netværket. Udvælgelsen er begrundet i universitetets videnskabelige ekspertise inden for neurovidenskab og i forskningsmiljøerne, som udgør et fremragende grundlag for opbygning af et forskningscenter i verdensklasse som DANDRITE”, siger generaldirektør for EMBL, Iain Mattaj.

Nyt center bliver international magnet
På Aarhus Universitet ser rektor Lauritz B. Holm-Nielsen EMBL som en yderst værdifuld samarbejdspartner for forskerne:
”Partnerskabet vil i det hele taget styrke dansk neuroforskning og dens globale forskningssamarbejde. Som national EMBL-partner er Aarhus Universitet også klar til at give vores nye forskningscenter DANDRITE, der har rødder tilbage til vores nobelpristager Jens Chr. Skou, det økonomiske rygstød, der vil give centret fundamentet til at indfri de høje ambitioner og udnytte sit enorme potentiale optimalt”, siger han.
Fem nye forskningsgrupper med verdenstalenter fra det internationale forskningsmiljø skal rekrutteres til DANDRITE via åbne opslag i en transparent proces, der både inddrager EMBL og de øvrige partnerskaber. Talenterne vil opbygge deres egne grupper og vil de næste 5-9 år udfolde deres talent på Aarhus Universitet.
Det forventes, at der i alt vil tilflyde knap en halv milliard til DANDRITE omfattende medfinansiering fra AU og fra eksterne fonde.
Lundbeckfonden har givet 60 mio. kr. over fem år til centret med mulighed for yderligere 60 mio. kr. de følgende fem år.
"EMBL hører til blandt verdens fineste miljøer indenfor molekylær biologi og er kendt for sin model for international rekruttering af unge forskere, dynamisk stilllingsstruktur og høj videnskabelig produktivitet”, siger næstformand for Lundbeckfonden Mikael Rørth.
”I 2007 etablerede EMBL nodes i Norge, Sverige og Finland - et partnerskab indenfor forskellige områder af molekylærbiologisk forskning som med stor succes har videreført denne model i Norden og skabt værdifulde netværk. Lundbeckfonden er stolt over at kunne bringe dansk neuroforskning ind i dette unikke samarbejde med etablering af en EMBL-node i samarbejde med Aarhus Universitet. Lundbeckfonden stræber efter at støtte sundhedsvidenskab i Danmark på en synlig og bæredygtig måde - og anser netop dette initiativ for at være et meget vigtigt og fremtidsorienteret bidrag til styrkelse af dansk neuroforskning".

Vil være først med de nye ideer
På DANDRITE skal Aarhus-forskerne endevende de signalveje i hjernen, der har betydning for vores livsprocesser og særligt for neurologiske og psykiatriske lidelser, og arbejdet vil blive foldet ud i tæt samarbejde med forskningsgrupper i ind- og udland. Groft sagt vil forskerne undersøge, hvordan mønstre opstår i kommunikationen mellem hjernens enheder, hvad der går galt i den kommunikation, når vi bliver syge, og hvordan man kan udvikle lægemidler og behandlingsmetoder til gavn for patienterne.
”Partnerskabet med EMBL er udsprunget af den frie forskning, og DANDRITE har både høje mål, mange penge, frihed og god infrastruktur. Så det er vores ambition at komme først med de nye ideer frem for at stå på skuldrene af andres”, siger direktøren for DANDRITE, professor i protein biokemi Poul Nissen, der skal lede arbejdet sammen med professorerne i medicinsk biokemi Anders Nykjær og Poul Henning Jensen, alle Aarhus Universitet.
For yderligere information:
EMBL:
Kommunikationschef, Lena Raditsch, tlf. +49 6221 387-8125; lena.raditsch@embl.de
Lundbeckfonden:
Forskningschef Anne-Marie Engel, tlf. 3912 8000; ame@lundbeckfonden.dk
DANDRITE:
Professor Poul Nissen (direktør), tlf. 2899 2295; pn@mb.au.dk ; Professor Anders Nykjær tlf. 2899 2384; an@biokemi.au.dk ; Professor Poul Henning Jensen tlf. 2899 2056; phj@biokemi.au.dk
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
FAKTA:

EMBL: European Molecular Biology Laboratory (EMBL) er et forskningsinstitut, som er etableret med støtte fra offentlige forskningsmidler fra 20 medlemsstater. Forskningen på EMBL varetages af omkring 85 uafhængige grupper, der dækker hele spektret af molekylærbiologi. Laboratoriet består af fem enheder: hovedlaboratoriet i Heidelberg samt fire afdelinger i henholdsvis Hinxton (European Bioinformatics Institute), Grenoble, Hamburg og Monterotondo i nærheden af Rom. Hjørnestenene i EMBL’s mission er at udføre basisforskning inden for molekylærbiologi, at uddanne videnskabsfolk, studerende og gæster på alle niveauer, at tilbyde vitale tjenester til videnskabsfolk i medlemsstaterne, at udvikle nye værktøjer og metoder inden for biovidenskab og at deltage aktivt i aktiviteter vedrørende teknologioverførsel. Omkring 190 studerende er optaget på EMBL’s internationale forskeruddannelse. Derudover fungerer laboratoriet som en platform for dialog med den brede offentlighed gennem forskellige former for videnskabelig kommunikation såsom foredragsrækker, gæsteprogrammer og formidling af videnskabelige resultater.

Lundbeckfonden: Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond med kontrollerende aktieposter i datterselskaberne H. Lundbeck, ALK og Falck. Derudover forvalter fonden en stor portefølje af værdipapirer gennem Lundbeckfond Invest og Lundbeckfond Ventures, som er stiftet med henblik på investering i life science-virksomheder i opstartsfasen samt Lundbeckfond Emerge, der investerer i resultaterne af ny forskning med henblik på kommercialisering.
Fonden giver almennyttige bevillinger til videnskabelig forskning af høj international kvalitet med tilknytning til Danmark med henblik på at gøre en betydende forskel for menneskers sundhed og tilværelse. I 2012 bevilgede Fonden DKK 482 mio. til videnskabelige formål inden for sundheds- og naturvidenskaberne.

Hans Gregersen bliver fra den 1. maj 2013 ansat i et nyt kinesisk ”Foreign expert toptalent program”, hvor han sammen med enkelte andre internationale topforskere skal rådgive kinesiske myndigheder og fremme innovation, forskning og virksomhedsledelse. Hans Gregersen har helt specielle kompetencer i denne sammenhæng, da han gennem en årrække har arbejdet i Danmark, Norge, Kina, Irland, Iowa og Californien. Udover tværgående rådgivning vil Hans Gregersen, på baggrund af en stor bevilling fra de kinesiske myndigheder og private partnere, etablere et stort forsknings- og udviklingscenter. Dette er en videreførelse af hans hidtidigt videnskabelige arbejde, der har resulteret i patenter, etablering af virksomheder, og kommercialisering af forskningsresultaterne. Som et led i centerets aktiviteter forventes kinesiske investorer at etablere to nye virksomheder i millionbyerne Shijiazhuang og Chongqing.

Hans Gregersen, der er 50 år, har været professor på ikke færre end otte universiteter i USA, Europa og Kina, hvor han har arbejdet inden for medicin, naturvidenskab, teknologi, og innovation. Han har tidligere opnået international anerkendelse og har bl.a. modtaget ”The Walton Award” opkaldt efter den irske Nobelprismodtager i fysik i 1951 E.T.S. Walton. Udover den medicinske doktorgrad har Hans Gregersen en mastergrad i strategisk ledelse og adskillige ledelses- og bestyrelseskurser, bl.a. på INSEAD.

Hans Gregersen kommer fra en stilling som direktør for det Dansk-Kinesiske Universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing, hvor han siden 2010 har opbygget organiseringen af SDC’s forskningsområder, som allerede har over 70 Ph.D,-studerende tilknyttet. Herudover har SDC etableret kandidatstudier i Vand og Miljø, Public Management, Innovation Management og Neuroscience og Neuroimaging med over 100 studerende i ved centeret i Beijing. Sino-Danish Center udvider i 2013 aktiviteterne med yderligere tre kandidatuddannelser, hvilket kan bringe antallet af studerende op på 300

Novo Nordisk Prisen for 2013 tildeles professor, dr.med. Søren K. Moestrup for hans banebrydende studier af cellernes transportreceptorer og disses betydning for sygdomsudvikling.

Hvordan kommer næringstoffer og farlige giftstoffer ind og ud af cellerne? Det har professor, dr.med. Søren K. Moestrup, Aarhus Universitet, fundet en række svar på. Søren K. Moestrup har gennem sin karriere identificeret og beskrevet en række såkaldte transportreceptorer, der er afgørende for kroppens optagelse af bl.a. vitaminer, hæmoglobin, enzymer og lægemidler. Den nye viden bidrager til forbedret sygdomsbekæmpelse og udvikling af ny medicin.

For sin originale, banebrydende og internationalt højt anerkendt forskning modtager Søren K. Moestrup Novo Nordisk Prisen 2013. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden og er på 1.500.000 kr

http://www.novonordiskfonden.dk/da/content/novo-nordisk-prisen-2013-til-...

Kan kompleksiteten af den menneskelige hjerne blive fanget af en computer?
EU har netop bevilget dette beløb som en af to fremtidige teknologiske flagskibe initiativer.
HBP co - Direktør Dr. Henry Markram bag projektet oplyser, at de realistisk kan simulere en menneskelig hjerne i løbet af 10 år.
Se linket omkring projektet:

http://blogs.scientificamerican.com/guest-blog/2013/02/28/challenges-in-...

Oticon-specialist skruer op for lydforskningen på AAU

En af Danmarks førende eksperter i høreapparater og digital signalbehandling bliver nu også deltidsprofessor på Aalborg Universitet. Den 42-årige civilingeniør Jesper Jensen fra Oticon har fået lov til at dyrke sin passion for forskning i et usædvanligt professor-bijob, som både skal gavne hans egne, universitetets, virksomhedens og dansk lydindustris interesser.

http://www.electronic-supply.dk/article/view/98077/oticonspecialist_skru...

Henning Larsen Architects, COBE og SLA har vundet den internationale arkitektkonkurrence om ESS, European Spallation Source, i Lund i Sverige. ESS bliver verdens største og mest avancerede anlæg for neutronbaseret forskning. Med på teamet er også ingeniørvirksomhederne Buro Happold, NNE Pharmaplan og Transsolar.

http://pressemeddelelse.info/e10/parker/pm/a2762f45c4c0220c/ot144355/view/

Bestyrelsen for Københavns Universitet har besluttet at ansætte Ralf Hemmingsen som rektor frem til 1. marts 2017. Ralf Hemmingsen har været rektor siden november 2005, og hans rektorperiode kommer dermed til at løbe i godt 11 år.

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2013/2013.2/ny-rektor/

Klaus Fredborg Ørtoft Madsen (41) tiltræder som Chief Investment Director i Lundbeckfonden pr. den 1. juni 2013. Klaus Ørtoft skal indgå som ledende medarbejder i Lundbeckfond Invest, der forvalter Lundbeckfondens investeringsmidler på ca. DKK 11 mia. Han skal bidrage til den fortsatte udbygning og professionalisering af Lundbeckfond Invests forvaltning, der i de senere år er blevet omlagt med en mere aktiv investeringsstrategi, hvor en større del af aktiverne forvaltes internt frem for ved hjælp eksterne forvaltere.

Klaus har siden 2006 bestredet stillingen som Head of Equity Research, Danmark i Handelsbanken Capital Markets, og har konsekvent været en toprangeret aktieanalytiker nationalt og internationalt inden for medtech, forbruger, IT / teknologi sektorer. Klaus har tidligere besiddet stillinger hos Alfred Berg ABN AMRO og BG Bank, Corporate Finance og har 13 års erfaring med investment banking. Klaus har en M.Sc. i business administration og økonomi fra Aarhus Universitet og Cranfield School of Management, UK.

Uddannelsesansvarlig overlæge Jette Led Sørensen har modtaget 1.2 mio. kr. af Udviklings- og forskningspuljen fra Danske Regioner og Sundhedskartellet til tværfaglig træning af akutte patientforløb på Rigshospitalet

Forskningsgruppen tilknyttet FP7-projektet STAGES (Structural Transformations to Achieve Gender Equality in Science) ved Dansk Center for Forskningsanalyse (Aarhus Universitet) har netop launchet en ny hjemmeside med det overordnede tema "ligestilling og kvinder i forskning".

Formålet med siden er bl.a. at formidle nye forskningsresultater, relevante begivenheder (workshops, kurser, fyraftensmøder osv.) samt inspiration til karriereplanlægning for kvinder i forskning.

Du kan se siden, og læse mere om formålet, på www.ger.au.dk

Mathias Wullum Nielsen

PhD fellow

Danish Centre for Studies in Research and Research Policy

Department of Political Science and Government

Business and Social Sciences

På fisketur efter stamceller
Der har været kø ved det fælles apparatur til cellesortering ved Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og BRIC ved Københavns Universitet. Men det skulle en bevilling fra Lundbeckfonden til professorerne Bo Porse og Kristian Helin nu råde bod på. Mere end 200 forskere fra de to institutioner studerer lidelser fra kræft -til nerve- og stofskiftesygdomme på molekylært niveau. De deler derfor udstyr, der kan fiske sjældne celler som stamceller ud af prøver med stor nøjagtighed. Apparaturet har dog haft svært ved at følge med forskernes arbejdsiver. Lundbeckfonden håber med donationen på 2 mio. kr. at kunne medvirke til at give denne forskning et løft.

Ny viden imod depression

Lektor Claus Juul Løland, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet håber at kunne medvirke til at forbedre behandlingen af depression ved at studere en særlig mekanisme i hjernen. Lundbeckfonden har doneret 2 mio. kr. til arbejdet. Claus Juul Løland vil udnytte, at han har fundet en ny måde at påvirke proteinet serotonin-transporteren, som regulerer mængden af signalstoffet serotonin. Serotonin er kendt for at være involveret i depression, og med de nye fund håber Claus Juul Løland at hans videre forskning vil kunne være til stor gavn i behandlingen af depression.

Den 40-årige matematikprofessor Morten Nielsen fra Aalborg Universitet når endnu en milepæl i en kometagtig forskerkarriere, når han i dag får overrakt den prestigefyldte EliteForsk-pris på 1,2 millioner kroner af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary og uddannelsesminister Morten Østergaard. Professoren vil bruge prisen på at hjælpe yngre forskerkolleger frem.

Se yderligere informationer og årets andre eliteforskere:

http://eliteforsk.dk/

Kan vi opdage risikoen for epilepsi tidligere?
Professor David Brooks fra PET-centeret ved Århus Universitetshospital har modtaget 2,2 mio. kr. til at forbedre diagnosticering af epilepsi. Det er Lundbeckfonden, der har støttet projektet, som konkret består af en række eksperimenter med såkaldte glutamat/NMDA-ionkanaler i hjernen.
David Brooks regnes som en af verdens førende eksperter på området. David Brooks håber dels at kunne lokalisere epilepsi mere nøjagtigt i hjernen, dels forbedre mulighederne for at bedømme patienters risiko for epilepsi ved hjælp af scanning.

Syddansk Universitet indvidede for få dage siden et nyt center, Max - Planck Center.
Bag centret står en af verdens førende forsknings institutioner, det tyske Max - Planck Gesellschaft.
Centret vil have fokus på aldringsforskning indenfor arv, miljø og aldrings processer, kombineret med biologers fokus på udvikling og biologiske aspekter ved aldring.

Patient@home er Danmarks største velfærdsteknologisk forsknings og innovationsprojekt, etableret på Syddansk Universitet.
Der er tale om et offentlig - privat samarbejde mellem sundhedspersonale, patienter, private virksomheder og forskningsinstitutioner.
Patient@home, der blev etableret for et år siden, løber over ca. seks år og har et samlet budget på 190 millioner kr.
Målet med projektets afslutning er, at stå med 40 færdige velfærdsteknologiske produkter til markedet.

Kan hiv-virus lokkes til at blotte sig?

Når hiv-virus trænger ind i kroppen, går der ganske kort tid, før hiv-virus lader sig indkapsle i nogle af kroppens celler, hvor virus går i dvale.
Der findes ingen behandling, der kan fjerne hiv-virus fra cellerne igen, men nu har en forskergruppe på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet fundet et stof, der kan aktivere hiv-virus.

Når hiv-virus aktiveres, bliver de celler, som hiv-virus har gemt sig i, synlige og sårbare overfor kroppens immunforsvar.

Derfor har Det Strategiske Forskningsråds programkomite for individ, sygdom og samfund bevilget 12.112.286 kr. over tre år til, at forskergruppen i Aarhus kan starte de første forsøg med en egentlig behandling mod hiv.

Yderligere information:
Professor og ledende overlæge Lars Østergaard, tlf. 51513140
Læge Thomas Rasmussen: tlf.: 31 70 29 64
Læge Ole Schmeltz Søgaard, tlf. 27 21 59 85
Forskningsleder Martin Tolstrup, tlf. 20 67 97 41

1.2 mio. kr. til tværfaglig træning af akutte patientforløb på Rigshospitalet

Rigshospitalet har modtaget 1.2 mio. af Udviklings- og forskningspuljen fra Danske Regioner og Sundhedskartellet til et projekt med fokus på ’Optimering af patientforløbet for fødende med akutte livstruende komplikationer’.

Projektet er forankret i Juliane Marie Centret og sætter fokus på træning af akutte hændelser under fødselsforløb på Rigshospitalet. Projektet omfatter både træning af alle typer af faggrupper, der er involverede i akutte fødselsforløb og patient- og pårørende perspektivet ved akutte fødsler.

Projektet er tværfagligt og involverer både fødeafdelingen (Obstetrisk Klinik) og Anæstesi- og Operationsklinikken i Juliane Marie Centret. Begge afdelinger er med til at organisere projektet med Chef jordemoder Mette Simonsen og Centerdirektør Bent Ottesen som projektledere.

I projektdelen omkring træning af de akutte hændelser med uddannelses-ansvarlig overlæge Jette Led Sørensen i spidsen vil der bl.a. være fokus på at undersøge effekten af simulationsbaseret træning, dvs. træning med fødedukker og virkelighedstro scenarier på selve føde- og operationsstuen sammenlignet med træning i særligt indrettede træningsrum, Denne del af projektet ser samtidig nærmere på, hvilken betydning faktorer som stress og motivation har for læring. Læs mere på www.rh.dk/simulation-jmc.

Projektet organiseres af Obstetrisk Klinik og Anæstesi- og Operationsklinikken i Juliane Marie Centeret i fællesskab.

Danske Regioner og Sundhedskartellet har udvalgt dette projekt fra Juliane Marie Centret sammen med 11 andre ud af 138 ansøgninger. Kendetegnende for de udvalgte projekter er, at de er tværfaglige, og at flere af dem også går på tværs af sektorer. Dermed er projekterne med til at understøtte ambitionerne om mere sammenhængende forløb for patienterne, skriver Danske Regioner og Sundhedskartellet på deres hjemmeside om tildelingen.

For yderligere information om projektet, kontakt

Uddannelsesansvarlig overlæge i Juliane Marie Centret

Jette Led Sørensen

Ny professor kombinerer grundvidenskab og filosofi

Morten Storm Overgaard er netop udnævnt til professor i kognitiv neurovidenskab ved Aarhus Universitet.

Morten Storm Overgaards forskning er især vigtig for patienter med hjerneskade, psykisk syge og deres pårørende. Morten Storm Overgaard vil via sit grundvidenskabelige, eksperimentelle og filosofiske arbejde finde svar på, hvordan man kan forstå relationen mellem bevidsthed og hjerneprocesser og hjælpe patienter med hjerneskade og psykiatriske patienter.

Den nyudnævnte professor undersøger, hvad psykologiske fænomener som bevidsthed, hukommelse og perception har med processer i hjernen at gøre. Spørgsmålene undersøger han ud fra en grundvidenskabelig tradition med blandt andet adfærdsforsøg og scanningsteknikker. På den kliniske side udvikler Morten Storm Overgaard sammen med sine forskerkolleger metoder til at forstå og hjælpe mennesker med hjerneskade og psykiske lidelser på baggrund af de grundvidenskabelige studier.

En del af formålet med Morten Storm Overgaards forskning er at få en større indsigt i klassiske filosofiske problemer omkring relationen mellem bevidsthed og krop. Og resultaterne vil samtidig kunne forbedre nuværende undersøgelses- og behandlingsmetoder ved en lang række tilstande, heriblandt koma, vegetativ tilstand og mere afgrænsede følger efter hjerneskade.

Hjælper hjerneskadede og psykisk syge

”Min forskning er især vigtig for patienter med hjerneskade, psykisk syge og deres pårørende. Men principielt er det vigtigt for os alle at få svar på basale spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske. Og det er præcis dét, der er omdrejningspunktet for mit arbejde,” fortæller Morten Storm Overgaard.

Morten Storm Overgaard tiltrådte sit professorat, som er delvist finansieret med et Starting Grant fra European Research Council, den 1. december 2012.

Han er født den 5. november 1975 i Glostrup og bor i dag sammen med sin hustru i den økologiske landsby Friland.

Yderligere oplysninger

Professor Morten Storm Overgaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: 2078 3154
morten.storm.overgaard@ki.au.dk

Billedet kan frit benyttes ved at kreditere AU Kommunikation.

Plak afslører demens

Sygdomme som Alzheimers, Parkinsons og Diabetes 2 er stigende i den vestlige verden og er samtidig svære at diagnosticere tidligt og behandle.

De to professorer fra Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet, Niels Chr. Nielsen og Troels Skrydstrup, vil med 1.5 mio. kroner fra Lundbeckfonden udvikle en ny metode, som skal hjælpe med at finde spor af sygdommene.

De tre sygdomme har det tilfælles, at de danner små fibre, der klumper sig sammen til plak kaldet amyloid fibril plak. I et nyt projekt vil forskerne kombinere syntese af plak markører og MRI-scanningsteknikker til at finde plakken. De håber, at nye diagnostiske metoder vil kunne udnyttes i arbejdet med udvikling af medikamenter mod specielt demens.

Onsdag den 23. januar 2013 modtager professor Carsten Rahbek fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning. Forskerprisen er på 2.500.000 kr. Carsten Rahbek får prisen for sin visionære og bredspektrede biologiske forskning inden for biodiversitet, evolution og økologi.

http://www.vkr-fondene.dk/C12576AB0041BC21/0/54C41EA2494B2CEBC1257AFA004...

http://politiken.dk/navne/navnenyt/ECE1874164/oekologiprofessor-faar-for...

Nye computere med kunstige atomer

Næsten 100 år efter kvantemekanikken blev til, er den abstrakte teori omsider ved at finde vej til teknologien. Superhurtige computere kaldet kvantecomputere er én af mulighederne for at udnytte vores viden om de enkelte atomers opførsel. Siden 1980’erne har man eksperimenteret med at skabe kunstige atomer, der følger kvantemekanikkens love.

Kvantepunkter eller quantum dots er de døbt. De er egentlig bygget af flere atomer, men får de tilsat energi, så udsender de lys, nøjagtig ligesom de »rigtige« atomer. Men kvantepunkter har fjender. En slags kvantemekanisk vind kaldet fononer, der blæser til kvantepunktet og forstyrrer den.

Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet vil fononerne til livs, og til det projekt har han netop modtaget 1.5 mio. kroner fra Lundbeckfonden. Han vil undertrykke fononerne ved at designe en særlig slags nanostruktur til kvantepunkterne.

Hans arbejde vil hjælpe med at skubbe kvanteteknologi i faste stoffer fremad, så kvantepunkter og lys kan vekselvirke effektivt og være med til at danne grundlaget for kvantecomputere.

For yderligere information, se Kvantefotonik gruppen på Niels Bohr Institutets hjemmeside: www.quantum-photonics.dk

Fredag den 18. januar tildeler præsident Xi Jinping den højeste kinesiske anerkendelse inden for naturvidenskab, International Science and Technology Cooperation Award of P.R. China, til Flemming Besenbacher, professor i nanovidenskab ved Aarhus Universitet og bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Carlsbergfondet.

http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/kinas-praesident-haedrer-perso...

Tre ph.d.-studerende fra Health deler prestigefyldt legat for deres forskning inden for sundhed:

http://health.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/talentful...

For anden gang uddeler VILLUM FONDEN en række store beløb til yngre lektorer og postdoc’er på landets universiteter for at sætte fart i deres forskningskarriere.

VILLUM FONDENs Young Investigator Programme blev etableret i 2011 for at målrette midler til de yngre – såvel danske som udenlandske - forskningstalenter, der ofte står i skyggen af de mere kendte og veletablerede professorer.

I år modtager 19 udvalgte forskere fra 2,6 mio. kr. og helt op til 7 mio. kr. til deres indsats inden for naturvidenskabelig og teknisk forskning. Projekterne bevæger sig inden for matematik, biologi, kemi og nanoteknologi og skal foregå på Københavns Universitet, DTU, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Læs mere om de enkelte projekter:

http://villumfonden.dk/C12576AB002B2660/0/9CD5578DA198B1CBC1257AEE004566...

Sætter flere i arbejde
For flere af projekternes vedkommende indebærer det ansættelse af yderligere forskere (postdoc’er og phd’er) til at gennemføre det pågældende projekt, der typisk løber over 3-4 år.

Tilsvarende betød sidste års uddelinger, at flere af de yngre forskere i dag har opnået fastansættelse inden for deres forskningsområde.

Et stærkt felt
Formand for bedømmelseskomiteen, professor emeritus Andrew Jackson fra Niels Bohr Institutet, udtaler om årets kandidater:

”Igen i år overraskede feltet af ansøgere os meget positivt. Deres forskningsprojekter var spændende, og deres entusiasme var smittende. Bedømmelseskomiteen, der udelukkende består af aktive forskere, blev overbevist om, at hver af de 19 udvalgte både har evne og vilje til at opnå stærke resultater. Vi ser frem til at følge deres indsats og udvikling fremover.”

De 19 yngre forskere modtager den formelle hæder ved VILLUM FONDENs årlige uddeling af Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig forskning onsdag den 23. Januar 2013 – kl. 15-18.

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet.

Yderligere information:
Fondsråd Lars Arnskov Olsen – 21 16 49 61 – lao@veluxfondene.dk
Pressekontakt Eva Beckmann – 20 84 20 85 – eb@veluxfondene.dk

VILLUM FONDEN er en almennyttig fond stiftet af Villum Kann Rasmussen. Fonden er hovedaktionær i VKR Holding - ejer af VELUX såvel som andre virksomheder i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.

FAKTA
VILLUM FONDENs Young Investigator Programme

LEKTORER

Eva Bundgaard, Institut for Energikonvertering og –lagring, Danmarks Tekniske Universitet

Lars Hagedorn Frandsen, Institut for Fotonik, Danmarks Tekniske Universitet

Lars Jelsbak, Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet

Henrik Helligsø Jensen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet

Mads Faurschou Knudsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Christian Rechberger, Institut for Matematik, Danmarks Tekniske Universitet

Jacco van de Streek, Institut for Farmaci, Københavns Universitet

Tom Vosch, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Postdoc’er

Søren Besenbacher, Center for Bioinformatik, Aarhus Universitet

Jonathan Brewer, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet

Tais Wittchen Dahl, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

David García, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Michael Ryan Hansen, iNANO, Aarhus Universitet

Katharine Marske, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Raquel Sanchez Perez, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Dirch Hjorth Petersen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi, Danmarks Tekniske Universitet

Silvan Schmid, Institut for Mikro- og Nanoteknologi, Danmarks Tekniske Universitet

Susanna Seppälä, Center for Biosustainability, Danmarks Tekniske Universitet

Marek Stibal, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Ung forsker i hjerteflimmer modtager pris

Jonas Bjerring Olesen fra Gentofte Hospital har modtaget Lundbeckfondens talentpris. Den unge læge har vundet bred anerkendelse for sin forskning i hjerteflimmer.

150.000 danskere lider af hjerteflimmer. Det er en sygdom, der i værste fald kan resultere i en blodprop i hjernen. For at undgå det må mange patienter tage blodfortyndende medicin, men heller ikke det er helt ufarligt. Er man uheldig eller får man for kraftig en blodfortynding, kan det give blødninger i hjernen.

Denne problemstilling har grebet Jonas Bjerring Olesens interesse. På trods af hans kun 29 år er hans forskning blevet citeret i et imponerende antal anerkendte og internationale tidsskrifter og behandlingsvejledninger.

For eksempel udgav han i 2011 en artikel om betydningen for anvendelse af en ny risikovurderingsmodel for patienter med hjerteflimmer. Den blev publiceret i British Medical Journal. Her undersøgte han fordele og ulemper ved det nye system, kaldet CHA2DS2-VASc scoren.

Jonas Olesens forskning har medvirket til, at der både i Danmark og i det meste af Europa nu bliver anvendt en mere præcis model til at vurdere risikoen for blodprop blandt patienter med hjerteflimmer. Dette var en af bevæggrundene til, at han var blandt de forskere, der modtog Lundbeckfondens talentpris på 100.000 kr., som uddeles til forskere under 30, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats.

Hjerter ved et tilfælde
Hvorfor lige den store, pulserende muskel bag ribbenene greb hans interesse var en tilfældighed. I hans studietid var han på et forskningsophold på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital. Der skulle han være et halvt år, men endte med at forske videre der på fuld tid sideløbende med studierne.

”Jeg mødte nogle spændende mennesker, der satte mig i gang, og så blev min interesse vakt. Hjertet er et vitalt organ, og det er vigtigt, at det virker, som det skal,” siger Jonas Bjerring Olesen, der ved siden af sit job som læge på Gentofte Hospital bruger det meste af sin fritid på hjerteforskningen.

”Det er nysgerrigheden, der driver mig. Det er fuldstændig fantastisk at være med til at rykke den viden, vi har og kunne gøre en forskel for patienterne.”

Fremtidens mand
Det var professor og overlæge Christian Torp-Pedersen, der indstillede ham til Lundbeckfondens talentpris. Han stiftede bekendtskab med Jonas Bjerring Olesen første gang under hans ophold på Gentofte Hospital. Christian Torp-Pedersen er ikke i tvivl om, at Jonas er den rette til prisen.

”Jeg er sikker på, at Jonas hurtigt vil udvikle sig til en betydelig forskningsleder med vilje og evne til at præge det kardiologiske fags udvikling” skrev han i indstillingen.

Og det er Jonas Bjerring Olsens store drøm at blive forskningsleder. Han håber, at prisen er et skridt på vejen.

”Lige nu arbejder jeg på at rejse penge til at ansætte nye forskere. Jeg finder personligt en stor tilfredsstillelse ved at vejlede andre inden for det felt, som jeg brænder for.”

For yderligere information:

Jonas Bjerring Olsen, tlf.: 2361 7139 eller e-mail: jo@heart.dk
eller
forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden, tlf. 39 12 80 00.

Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond med betydelige aktieposter i datterselskaberne H. Lundbeck, ALK og Falck. Derudover forvalter fonden investeringsaktiver for ca. DKK 10 mia. Afkastet af fondens formue anvendes til støtte af forskning indenfor sundheds- og naturvidenskab. Fonden uddelte 504 mio. kr. til forskningsformål i 2011.

Verdens største og mest prestigefyldte sammenslutning af eksperter i databehandling og computere har datalogiprofessor Torben Bach Pedersen fra Aalborg Universitet med på netop offentliggjort liste over forskere, som har gjort sig særligt bemærkede.

Professoren er udnævnt til såkaldt Distinguished Scientist Member eller ”fremtrædende videnskabeligt medlem” af den amerikansk baserede Association for Computing Machinery (ACM), som blev stiftet i computeralderens spæde barndom helt tilbage i 1947. ACM har over 100.000 medlemmer over hele verden. Et fåtal af dem bliver årligt udpeget til at have en særlig status på deres felt, og i 2012 tilfalder hæderen Torben Bach Pedersen og 40 andre datakyndige forskere fra Australien, Italien, Korea, Kina, Storbritannien og USA.

Det er Aalborg-professorens bedrifter inden for behandling af meget store datamængder, som har banet vej for udnævnelsen. Torben Bach Pedersen har især forsket i teknologier til såkaldt business intelligence, hvor enorme mængder data om alle forhold i virksomheder bliver analyseret og udnyttet til at forbedre driften. Han har publiceret over 110 videnskabelige artikler om sit arbejde, og han er hyppigt citeret af andre forskere, som beskæftiger sig med de samme udfordringer.

Torben Bach Pedersen er leder af Center for Data-intensive Systemer (Daisy) ved Aalborg Universitet med 25 forskere, og han har gennem hele sin karriere arbejdet tæt sammen med virksomheder inden for så forskellige områder som medicin, transport, landbrug, webtilgængelighed, e-forvaltning og lokationsbaserede tjenester. Torben Bach Pedersen er ophavsmand til flere patenter, og resultater af samarbejderne indgår i konkrete produkter fra flere virksomheder.

I øjeblikket fokuserer han især på to store projekter. Det ene er et Højteknologifondsstøttet samarbejde med Aars-virksomheden Lyngsoe Systems, som sigter mod at opbygge et globalt RFID-baseret system til tracking af flybagage. Det andet skal via forbedret databehandling gøre det muligt at øge brugen af vedvarende energi ved at gøre forbrugernes efterspørgsel mere fleksibel. På forskeruddannelsesområdet er han desuden blandt initiativtagerne til en ny international Erasmus Mundus eliteforskerskole, hvor AAU i samarbejde med fire andre europæiske universiteter og en række kendte teknologivirksomheder vil uddanne en ny generation af talentfulde Business Intelligence forskere.

http://www.acm.org/press-room/news-releases/2012/distinguished-2012

Til kamp mod sclerose

Sclerose er en sygdom, der rammer nervesystemet, så man med tiden kan miste førligheden. Der er stadig stor usikkerhed om, hvad sygdommen skyldes, og der findes ingen kur imod den.
I et nyt studie undersøger et forskerteam med professor, dr. med. Lars Fugger fra Aarhus Universitet i spidsen, hvor stor en rolle medfødte faktorer spiller i forhold til at blive ramt af sclerose. Lundbeckfonden har doneret 3 mio. kroner til projektet, der på sigt skal bidrage til udviklingen af en mere effektiv behandling.

Når immunforsvaret ødelægger vores søvn

Mennesker, som lider af overdreven træthed om dagen, har som regel mistet en lille struktur i hjernen, som styrer vores normale søvnmønster. Den nyudnævnte Lundbeckfond fellow Birgitte Rahbek Kornum fra Glostrup Hospital vil undersøge, om det er vores eget immunforsvar, som står bag og udløser træthedssyndromet narkolepsi.

Dybt inde i vores hjerner findes der en søvnkerne på størrelse med en ært. Den styrer vores normale søvnmønster, så vi holder os vågne om dagen og sover tungt om natten. Søvnkernen består overvejende af neuroner, som producerer signalstoffet hypocretin. Et stof, der sørger for at vi kan holde os i gang i løbet af dagen og ikke falder i søvn i utide.

Det er præcis denne søvnkerne, som bliver ramt hos narkolepsipatienter, som lider af overdreven træthed om dagen. Man har en hypotese om, at det er patienternes eget immunforsvar, som går til angreb på søvnkernen og står bag søvnforstyrrelserne. Men man mangler det endelige bevis på, at det virkelig forholder sig sådan. Den virkelighed vil Birgitte Rahbek Kornum lave om på med hjælp fra de 10 millioner kr., som følger med Lundbeckfondens fellowship.

»Jeg vil undersøge, hvad det er for nogle mekanismer, der er i spil, når nogle af immunforsvarets celler tager fejl, trænger ind i hjernen gennem blodhjernebarrieren og tager livet af søvnkernens nerveceller hos narkolepsipatienter. Det vil gøre os klogere på sygdommens natur, og det kan forhåbentlig på længere sigt føre til en mere effektiv behandling af sygdommen,« siger Birgitte Rahbek Kornum, som netop er vendt hjem fra 3-årigt ophold på et af verdens førende søvnlaboratorier på Stanford University.

Har to afvigende gener i kikkerten
Hun vender hjem til Danmark for at etablere sin egen forskergruppe i forskerparken på Glostrup Hospital, hvor hun vil arbejde videre med to vigtige opdagelser, som blev gjort i USA.

»Vi har fundet to afvigende gener, som disponerer mennesker for at udvikle narkolepsi. Vi vil undersøge, hvilken rolle disse muterede gener spiller, når immunforsvaret fejlagtigt går til angreb på nerveceller i søvnkernen hos narkolepsipatienter,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Det er ikke kun narkolepsi, der er mistænkt for at være en autoimmun sygdom. Man ved, at multipel sclerose er det, og ved andre hjernesygdomme som Parkinsons sygdom og skizofreni har man også en mistanke om, at det måske er et selvdestruktivt immunforsvar, der står bag.

»Når vi engang forstår reguleringen af hjernens immunforsvar, kan det få stor betydning for forståelsen og behandlingen af en lang række hjernesygdomme. Hvis jeg løser narkolepsiens gåde, vil det kunne hjælpe mange patienter,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Elsker detektivarbejdet
Birgitte Rahbek Kornum glæder sig til at kunne ansætte et hold af forskere og komme i gang med arbejdet.

»Jeg elsker detektivarbejdet ved forskning. Det med at få de små stykker af puslespillet til at passe sammen. Jeg har altid interesseret mig for hjernen, og hvordan den virker. Immunforsvaret er meget farligt for hjernen, og alligevel går det sjældent så galt som ved narkolepsi. I min nye position vil jeg kunne kombinere min passion for både hjerne og immunforsvar,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Hun vil ansætte tre til fire videnskabelige medarbejdere for Lundbeckfondens donation.
For yderligere information:
Projektleder, ph.d. Birgitte Rahbek Kornum, mobiltlf.: 50 51 15 11 e-mail: birgitte.kornum@regionh.dk

eller Forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden, Tlf. 39 12 80 00

Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond med betydelige aktieposter i datterselskaberne
H. Lundbeck, ALK og Falck. Derudover forvalter fonden investeringsaktiver for ca. DKK 11 mia., herunder via Lundbeckfond Ventures. Afkastet af fondens formue anvendes til støtte af forskning indenfor sundheds- og naturvidenskab. Fonden uddelte 504 mio. kr. til forskningsformål i 2011.

Donation på 131 mio. kr. bringer verdenskendte forskere til Danmark

Novo Nordisk Fonden bevilger DKK 131,25 millioner til udvidelse af Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved DTU.

To af verdens absolutte topnavne inden for forskning i industriel bioteknologi kommer nu til Danmark. Professor Sang Yup Lee, KAIST, Sydkorea, og professor Jay Keasling, University of California at Berkeley, USA, tilknyttes per 1. januar 2013 Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, hvor de hver især vil opbygge en forskergruppe.

Tilknytningen af de to professorer udgør en stor del af den nye bevilling på 131,25 mio. kr. til yderligere internationalisering af Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, som åbnede ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2011.

http://www.dtu.dk/Nyheder/Nyt_fra_DTU.aspx?guid={2FC8AF7E-22C5-4DD7-AEBF-7877A2215FE7}

Professor Lars Edvinsson fra Glostrup Hospital er blevet udnævnt til æresdoktor ved Szeged Universitet i Ungarn for sin omfattende forskning i sygdomme i hjernen

Lars Edvinsson er en af Skandinaviens mest aktive forskere med over 800 videnskabelige artikler i de mest anerkendte tidsskrifter og som vejleder for 50 doktordisputatser. Nu er han blevet udnævnt til æresdoktor ved det ungarske universitet Szeged for sine banebrydende forskning i bl.a. hovedpinesygdomme og slagtilfælde.

I 2010 tiltrådte Lars Edvinsson som kaldet forskningsprofessor i receptorregulation ved cerebro- og kardiovaskulær sygdom ved Københavns Universitet. Derudover er han professor i intern medicin ved Lunds Universitet, samt overlæge og leder af Forskerparken ved Glostrup Hospital. Med udnævnelsen til æresdoktor ved universitetet i Szeged styrkes det i forvejen intensive internationale samarbejde yderligere.

Kontakt: Professor, overlæge, dr.med. Lars Edvinsson – t: 38 63 32 90 / lars.edvinsson@regionh.dk

Naturhistorisk Museum har pr. 1. februar ansat biolog og naturformidler Bo Skaarup som museumsdirektør. Han efterfølger Thomas Secher Jensen, der fortsætter på museet i en seniorforskerstilling. Med lederskiftet anslår museet en mere formidlingsorienteret linje og et ønske om at styrke synligheden omkring museets udstillinger og formidlingsaktiviteter inden for naturvidenskab, natur og kulturformidling.

Bo Skaarup kommer fra en stilling som projekt- og formidlingsansvarlig medarbejder ved Nationalpark Mols Bjerge og har igennem tiden beskæftiget sig med så forskellige opgaver som udstillingsleder ved Kattegatcentret, udstillingsleder ved Aqua Ferskvandscentret og leder af DGIs natur- og friluftscenter, Karpenhøj, som beskæftiger sig med aktivt friluftsliv i Mols Bjerge. Som TV-vært på DR har Bo Skaarup åbnet de danske zoologiske haver og akvarier for tv-seerne. Det er derfor en meget naturorienteret leder, der sætter sig i chefstolen med ansvar for drift og udvikling af museet i Universitetsparken og Molslaboratoriet i Mols Bjerge.

"Jeg glæder mig utrolig meget til opgaven med at videreføre Naturhistorisk Museums forsknings- og formidlingsprofil som et moderne og udadvendt museum. Institutionen rummer et stort potentiale, både i forhold til formidling af den biologiske mangfoldighed, som er under pres i dansk natur, og som en synlig kulturinstitution i hjertet af Aarhus”, siger Bo Skaarup. Han håber, at museet i endnu højere grad kan formidle naturvidenskabelig viden til især børn og unge.

Bo Skaarup er 50 år og bosiddende i Aarhus, havbiolog af uddannelse fra Københavns Universitet og har igennem de sidste 20 år arbejdet intensivt med naturvidenskabelig formidling, fra daglig drift og praktisk formidling til overordnet virksomhedsledelse. Bo Skaarup har desuden erfaringer inden for PR, projekt- og mediearbejde, nationalt- og internationalt netværksarbejde.

Professor Klaus Bock er udpeget til nyt medlem af det besluttende organ i Det Europæiske Forskningsråd.

Læs mere på Styrelsen for Forskning og Innovations hjemmeside:

http://www.fi.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/dansker-udpeget-som-medl...