Annonceinfo

Gratis foredrag: Kan man måle fattigdom i rugbrød?

Denne uge står i fattigdommes tegn. Men hvad er fattigdom egentlig, og hvordan kan man måle, hvem der er fattig?

Landsbyboere i Malawi henter vand. Hvordan kan man måle, om de er fattige eller ej? (Foto: Lars Plougmann).

Global fattigdom er i disse dage i fokus på DR, som sammen med BBC og en lang række andre tv-stationer kloden rundt vil have fattigdommen til debat. Medie-dækningen følges op af en lang række arrangementer på skoler og biblioteker, som alle forsøger at svare på spørgsmål som 'Hvad er fattigdom' og 'Hvordan bekæmpes den bedst?'.

Et oplagt sted at søge svar er hos Ole Dahl Rasmussen, ph.d.-studerende på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet.

Han forsker i fattigdom og forklarer, hvorfor man ikke bare kan spørge folk, om de selv synes, de er fattige:

»Når jeg taler med en mand i en landsby i Malawi, er han ret godt tilfreds med sit liv, fordi han kun har haft malaria fire gange i år. Det kan man jo ikke sammenligne med livet i for eksempel Danmark. Derfor er det vigtigt at have en metode, der gør det muligt at sammenligne på tværs af forskellige lande«, har Ole Dahl Rasmussen fortalt på Danskernes Akademi. 

Onsdag 5. december får du chancen for at høre Ole Dahl Rasmussen fortælle om, hvad global fattigdom egentlig er for en størrelse.

Her er han nemlig en af hovedtalerne ved prisoverrækkelsen for Videnskab.dk’s læserpris, Årets Danske Forskningsresultat 2012, der i år uddeles på Syddansk Universitet.

En forsker-praktikers syn på fattigdom

Til daglig arbejder Ole Dahl Rasmussen både med de økonomiske beregninger bag ’en dollar om dagen’, og med nogle af de mennesker, der lever i den fattigdom, som beregningerne handler om.

I sin ph.d.-afhandling beskæftiger han sig med effekten af mikrofinanslån og små opsparinger blandt indbyggere i landsbyer det nordlige Malawi i Afrika – nogle af de mennesker, som indgår i de 1,3 milliarder globale fattige.

Han har dog også en noget mere praktisk vinkel på tingene. Samtidig med sin akademiske forskning er han nemlig rådgiver i evaluering og mikrofinans for den danske NGO, Folkekirkens Nødhjælp. Her bruger han det meste af sin tid på at rådgive medarbejdere på organisationens kontorer rundt om i verden.

Et halvt rugbrød om dagen

Han har derfor både et unikt indblik i den økonomiske historie bag fattigdomsgrænsen ’en dollar om dagen’, og de mennesker, som beregningerne berører.

Fakta

Årets Danske Forskningsresultat

Videnskab.dk uddeler hvert år prisen for Årets Danske Forskningsresultat til et forskningsresultat, "der enten skubber til vores forståelse af verden eller på afgørende vis peger mod nye måder at gøre tingene på."

Vinderen findes ved en afstemning blandt Videnskab.dk's læsere.

Afstemningen er slut, og resultatet offentliggøres ved prisoverrækkelsen 5. december på Syddansk Universitet

Ole Dahl Rasmussen tyer blandt andet til noget så dansk som rugbrød, når han skal forklare global fattigdom i forhold til en gennemsnitsdanskers liv: 

En dollar om dagen svarer til et halvt rugbrød, mens en gennemsnitsdansker for sin dagløn kan købe 40 rugbrød.  

Mød landets førende forskere

Ved prisoverrækkelsen kan du også høre professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet fortælle om forskningens farlighed.

Samtidig er det en unik mulighed for at møde vinderen af Årets Danske Forskningsresultat samt en masse af landets andre førende forskere.

Det hele løber af stablen 5. december fra klokken 15-17 på Syddansk Universitet. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding på forhånd:

Seneste fra Videnskab.dk

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg