ErhvervsPhD’er hyldes af minister
Letbaner, insulinpiller og kunstig intelligens. Tre nyslåede erhvervsPhD’er har vundet priser for at formidle viden til omverdenen om deres forskning på netop de felter, og der fulgte også roser med fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen overrakte årets formidlingspriser fra Danish Industrial Ph.D. Association. Fra venstre vinderen af førsteprisen, Mette Olesen fra COWI/AAU, ministeren, vinderen af 2. pladsen, Sofie Trier fra Novo Nordisk/DTU og vinderen af 3. pladsen, Niels Hørbye Christiansen fra virksomheden DNV Danmark/DTU. (Foto: Tom Jersø / ATV)

»Noget af det allervigtigste ved forskning er, at den skal formidles. Resultaterne er for vigtige til kun at blive delt med en eksklusiv skare,« erklærede uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen ved prisoverrækkelsen for landets bedste ErhvervsPhD'er i går, tirsdag 6. maj 2014.

Ministeren citerede herefter N.F.S. Grundtvigs sangtekst: 'Er lyset for de lærde blot?'

»Nej,« lød svaret. »Forskning kan skabe begejstring og skal formidles til de helt almindelige danskere. Formidling sikrer også bred opbakning til, at vi som samfund stadig investerer massivt i forskning. Det har vi brug for. I Danmark lever vi af at være bedst, og det skulle vi gerne blive ved med. Derfor skal vi satse på forskning, og unge skal turde kaste sig ud i det,« sagde Sofie Carsten Nielsen, som senest har fået dedikeret 3 milliarder kroner til Danmarks Grundforskningsfond.

Hun overrakte erhvervsPhDforeningens (Danish Industrial PhD Association) formidlingspriser ved Akademiet for de Tekniske Virksomheders årsmøde. Her holdt hun også festtalen og deltog i en debat om, hvordan teknologiudviklingen kan styrke dansk produktivitet og vækst – en debat med stor fokus på uddannelse og samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.

Letbaner – forskning i orkanens øje

Vinderen af førstepladsen i formidlingskonkurrencen blev civilingeniør og nyslået ph.d. Mette Olesen, som i sit ph.d. projekt gået ombord i et aktuelt område, der er politisk blæst om, og som er genstand for store økonomiske diskussioner: Letbaner.

LÆS OGSÅ: Letbaners kernekompetence er byudvikling

Hendes forskning rummer et tværfagligt perspektiv – teknisk videnskab og samfundsvidenskab. Fremfor bare at se snævert på, om det er økonomisk rentabelt at etablere og drive letbaner – en ny udgave af det gamle sporvognsnet – i byerne, anlægger hun et bredere perspektiv, som også inkluderer spørgsmål om byplanlægning og udvikling af byrummet.

»Det er vigtigt også at se sammenhænge og tage stilling til, hvad vi egentlig vil med letbaner. I en rent økonomisk betragtning kan det virke som en rigtig dårlig ide at etablere letbaner, men det er vigtigt at tage det brede perspektiv med,« siger Mette Olesen, der i sit arbejde med ph.d.-projektet var tilknyttet den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI, hvor hun nu er ansat, og Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Center for Mobilitet og Urbane Studier ved Aalborg Universitet.

I sin afhandling sammenligner hun blandt andet letbaner i den britiske by Newcastle og franske Angers. Førstnævnte har ført letbanen i en undseelig bue udenom bykernen, mens den anden bevidst har placeret letbanen midt i bykernen og brugt den bevidst i byudviklingen.

I Danmark er letbaner på tapetet i en række byer, både Aalborg, Aarhus og Odense, og Mette Olesen er og har været konsulent på de udredningsrapporter, som udarbejdes til politikerne som grundlag for deres beslutninger.

Insulinpiller og kunstig intelligens

Også de ph.d.-studerende, der erobrede 2. og 3. pladsen i formidlingskonkurrencen var på podiet. Det var henholdsvis Sofie Trier fra Novo Nordisk og Danmarks Tekniske Universitet, og Niels Hørbye Christiansen fra virksomheden DNV Danmark og Danmarks Tekniske Universitet.

Sofie Trier har med afsæt i sin ph.d.-afhandling skrevet en populært formidlet artikel om, hvorfor det er så svært at lave en insulinpille, så diabetikere kunne slippe for indsprøjtninger. Her får man gode og pædagogiske forklaringer på, hvordan fordøjelsessystemet virker – og efterlades med håb om, at det faktisk godt kan lade sig gøre at forske sig frem til insulinpillen. Sofie Trier afslutter sin ph.d. i sommeren 2015. 

Niels Hørbye Christiansen skriver om kunstig intelligens i neurale netværk og får forklaret et uendeligt kompliceret emne ved hjælp af en parallel mellem den kunstige intelligens og den ægte vare i øverste etage. Han er tæt på at afslutte arbejdet med sin ph.d. 

Begge artikler vil blive bragt på Videnskab.dk i nærmeste fremtid.

Videnskab.dk har deltaget i bedømmelsesudvalget sammen med Maja Horst, der har forsket i forskningsformidling og nu leder Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, samt repræsentanter for Danish Industrial PhD Associations bestyrelse.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud