Danmark genindførte dødstraffen i 1952, selv om de fleste politikere faktisk var i mod dødsstraf. Først i 1978 blev dødstraffen igen afskaffet. (Foto: Colourbox)

Hver femte dansker er for dødsstraf, viser en ny meningsmåling. Andre mener, at dødsstraf hører den mørke middelalder til - men faktisk er det ikke mere end 24 år siden, den blev afskaffet i Danmark.

Det skriver Videnskab.dk’s blogger, Anne-Mette Anker Hansen, cand.mag. i østeuropastudier. Hun blogger om, at Danmark i sommeren 1952 vedtog ’loven om dødsstraf for visse handlinger begået under krig eller fjendtlig besættelse’, selv om dødsstraf  - eller livsstraf som mange kaldte det dengang – egentlig var blevet afskaffet  i Danmark i 1930.

Dødsstraffen blev genindført, selvom et stort flertal i Folketinget var modstandere af almindelig dødsstraf.

»Formodentlig fordi, man ikke turde lade være. Situationen i begyndelsen af 1950’erne var en ganske anden end i dag. Krigen havde sat sit præg på hele samfundet - også på de beslutninger, der blev taget i Folketinget,« fortæller Anne-Mette Anker Hansen i blogindlægget: ’Da vi genindførte dødsstraffen.’

Det ydre rums Hellige Gral

En anden af vores bloggere, Thore Bjørnvig, mag.art. i religionsvidenskab, præsenterer en spændende tolkning af  verdens første science fiction-film i spillefilmslængde, der havde premiere i Købehavn 22. februar 1918. Filmen var en stumfilm ved navn ’Himmelskibet’.

»’Himmelskibet’ var en vision af et ideelt samfund på Mars - fredeligt i et og alt. Gennem filmen bliver det klart, at marscivilisationen repræsenterer et trin på den kosmiske evolutions store himmelstige, som ligger langt over Jordens. De er den fremtid, som ligger og venter på menneskeheden, hvis den bare kunne tage sig sammen,« skriver Thore Bjørnvig blandt andet.

Han giver også et svar på, hvorfor det overhovedet er interessant at få kontakt med en anden intelligent race et sted derude.

»Der er mange jordnære argumenter for dette, men et af de mere sværmeriske er, at netop fordi de højst sandsynligt vil tilhøre et højere udviklingstrin, end vi gør her på Jorden, vil de kunne hjælpe os med at løse de problemer, der hærger vores tilværelse her: Sygdom, død, krig, sorg og tænders gnislen. Så filmen rummer en historie, der til stadighed genfortælles: At den Hellige Gral er i det ydre rum,« skriver Thore Bjørnvig i indlægget: Det ydre rums Hellige Gral

Navneleg – en alvorlig historie om hvordan Arts fik sit navn

Der fødes nye universitetsfakulteter og -institutter i Danmark i disse år. Som i andre lande lægger man universiteter, institutter og forskningsmiljøer sammen. Aarhus Universitet er et konkret eksempel på det, fortæller vores blogger Signe Pildal Hansen, lektor, ph.d. på instituttet DPU.

Det betyder, at de tidligere hovedområder på Aarhus Universitet, Det Humanistiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) nu er blevet fusioneret under det internationalt-klingende navn ’Arts’.

»På medarbejdermøder, på møder i den øverste ledelse og på møder med gamle mellemledere og udvalgte medarbejdere diskuterede man, hvad barnet skulle hedde. Navnelegen førte til mange diskussioner med Kulturvidenskab som det mest tilforladelige bud på et navn, men nej, dét skulle det ikke være,« skriver  Signe Pildal Hansen.

Hvorfor det ikke skulle det, kan du læse om i blogindlægget: ’Navneleg – en alvorlig historie om hvordan Arts fik sit navn’.