Sune Olander Rasmussen modtager prisen for årets danske forskningsresultat på vegne af hele teamet bag undersøgelsen. Den overrækkes på vegne af videnskab.dk's læsere af chefredaktør Vibeke Hjortlund. (Foto: Carsten Broder Hansen)

Ekstremt nøjagtige data fra undersøgelser af iskerner fra Grønland gjorde det muligt for forskerne fra Center for Is og Klima ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet at konkludere, at klimaet ved slutningen af sidste istid ændrede sig pludseligt og dramatisk i løbet af ganske få år. Resultaterne er særdeles væsentlige, fordi de udfordrer vores forståelse af hvordan og hvor hurtigt klimaet kan ændre sig. Denne kontante kortlægning af klimaets dynamik gik rent ind hos læserne af videnskab.dk, som har kåret årets danske forskningsresultat. Redaktionen på videnskab.dk havde - inspireret af læsere og samarbejdspartnere - samlet en liste over dette års mest væsentlige forskningsresultater. Syv blev nomineret, og blandt dem stemte læserne de danske iskerneforskere ind på en førsteplads. Borer dybt efter resultater Iskerneforskerne fra Center for Is og Klima har sammen med et internationalt team analyseret iskernerne fra den såkaldte NordGRIP-boring i Nordøstgrønland - et projekt, der blev afsluttet i 2003, men som videreføres i de næste fire år under projektnavnet NEEM - North Greenland Eemian Ice Drilling. Her vil den udborede iskerne række hele vejen ned gennem forrige mellemistid, Eem-tiden, der varede fra ca. 130.000 til ca. 115.000 år siden. To en halv kilometer i alt. Fire forskere ved Center for Is og Klima har ført an i arbejdet med artiklen i det velanskrevne videnskabelige tidsskrift Science, men en lang række forskere har leveret data eller bidrag til artiklen. De nye afgørende målinger og de første ideer til artiklen kom fra juniorforsker Trevor Popp og lektor og iskernekurator Jørgen Peder Steffensen. Arbejdet med statistik og grafer har centerkoordinator og juniorforsker Sune Olander Rasmussen stået for, mens centerleder og professor Dorthe Dahl-Jensen har samlet trådende og ført pennen. »Vi glæder os naturligvis over prisen. Og så ser vi frem til at komme videre med vores forskning med de nye iskerner fra NEEM-iskernen. Vi har med etableringen af Center for Is og Klima samlet et stærk hold mednye folk fra hele verden og skal have gang i de næste store opdagelser,« siger Sune Olander Rasmussen, da videnskab.dk overrækker ham prisen på vegne af gruppen. Han er i Danmark for tiden - i modsætning til eksempelvis ægteparret Jørgen Peder Steffensen og Dorthe Dahl-Nielsen, som er på en velfortjent ferie til den anden ende af kloden - Mexico - med deres børn. Fire feltsæsoner tilbage på Grønland Iskerneforskerne startede NEEM-projektet med hårdt feltarbejde i 2007 og 2008 og har fire feltsæsoner tilbage på Grønland, hvor især de første to bliver spændende og intens med både iskerneboring, målinger på iskernen og en masse andre aktiviteter med udgangspunkt i lejren i Nordvestgrønland. »Til næste sommer skal vi bore isen gennem hele den nuværende varmeperiode, så vi kan komme til at forstå de vigtigste processer i nutidens og fortidens klima,« fortæller Sune Olander Rasmussen, der er geofysiker og har skrevet ph.d.-afhandling om datering og analyse af iskerner fra dybdeboringer. Sune Olander beskriver projektet som grundforskning med høj nytteværdi. Og det er da også Grundforskningsfonden, der finansierer forskningsprojektet sammen med Niels Bohr Instituttet. Forskerne borer videre i Indlandsisen de kommende år i det såkaldte Neem-projekt. Foto: www.neem.ku.dk Anden- og tredjepladsen I konkurrencen om prisen for årets danske forskningsprojekt slog iskerneforskerne Eske Willerslev, leder af Center for Ancient DNA og Evolution ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, som kom ind på en andenplads. Han var nomineret for sine analyser af forstenet afføring, der afslørede, at mennesker boede i Nordamerika for mere end 14.000 år siden - over 1000 år tidligere end hidtil antaget. På en ærefuld tredjeplads kom den unge forsker Christoffer Karoff fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, der løste gåden om, hvad der får Solens overflade til at skælve. Opdagelsen af, at det er soludbrud giver viden om, hvad der sker i Solen og andre stjerner, samtidig med, at den giver mulighed for at forudsige soludbrud, som smadrer rumstationer, satellitter og kraftværker.