Manglen på social sammenhængskraft er Danmarks største udfordring. Det mente statsminister Anders Fogh Rasmussen i hvert fald, da han holdt Folketingets åbningstale i 2006. Og i de folketingsdebatter der fulgte, blev religion – eller mere præcist muslimske indvandrere – udpeget til at spille en væsentlig negativ rolle for dette samfundsproblem.
Religion truer integrationen
Sammenhængskraften i Danmark trues ifølge regeringens og dens støttepartis udmeldinger i folketingssalen af såvel dårlig integration som af danskernes manglende kendskab til egne historiske og religiøse rødder. Det forklarer Henrik Reintoft Christensen, der er ph.d.-studerende ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet.
»Den fejlslagne integration fremstilles i debatten som et problem med religiøse undertoner«, siger han
Offentliggøres på konference
Henrik Reintoft Christensen er halvvejs med sin ph.d.-afhandling, hvor han analyserer, hvordan religiøse begreber anvendes i den offentlige debat. Og han har netop afsluttet en artikel baseret på en grundig gennemgang af samtlige folketingsdebatter fra efteråret 2006, hvor netop religiøse ord og begreber optræder. I denne weekend skal han fremlægge sin forskning på en nordisk sociologi-konference ved Aarhus Universitet.
Han fokuserer på tre faktorer, med religionen som fælles kerne, der udpeges som trusler for sammenhængskraften i det danske samfund: Familiesammenføringer, der bringer personer uden de nødvendige sproglige og jobmæssige kvalifikationer til landet Radikaliserede unge muslimer, der hverken kan eller vil integreres Radikale imamer og muslimske grupper, der vil kunne udnytte de midler, regeringen ønsker at afsætte til folkeoplysning, til arrangementer og kurser med direkte negative konsekvenser for integrationen og den sociale sammenhængskraft.
I det danske Folketing diskuteres religion således næsten udelukkende som et problem for samfundet, forklarer Henrik Reintoft Christensen. Men det er langt fra tilfældet i vore nordiske broderlande, viser de analyser, han har lavet af tilsvarende debatter i de svenske og norske parlamenter.
Kirken skal løse problemet – i Sverige
I den svenske Riksdag fokuserer politikerne på xenofobi (angst for fremmede) og fremmedhad som problemet, der skal løses, snarere end den indvandring, hadet retter sig imod.
Og de svenske politikere appellerer specifikt til kirken og andre trossamfund om at være sig deres ansvar bevidst – de ses som et væsentligt aktiv for sammenhængskraften i det svenske samfund, understreger den danske forsker.
Kirken bekæmper narko – i Norge
I Norge refererer politikerne i den analyserede tre-måneders periode ikke til religion som et problem for samfundet. Religion optræder i debatter om behandlingen af narkotikamisbrug, hvor kristne organisationer som Frelsens Hær og Indre Mission i Norge spiller en stor rolle, uden at det religiøse element ses som et problem, skriver Henrik Reintoft Christensen.
En verden til forskel
Der er altså en verden til forskel på den måde, religion bliver diskuteret i de nordiske parlamenter. Med afsæt i sin analyse af politikernes udsagn om religionen som mod- eller medspiller for den sociale sammenhængskraft, vil Henrik Reintoft i sin videre forskning fokusere på årsagerne til disse forskelle.
I artiklen giver den unge forsker dog en række foreløbige bud på mulige forklaringer, men understreger at de skal analyseres nærmere, før konklusioner kan drages.
Dansk Folkeparti fokuserer på islam
De nordiske landes vidt forskellige politiske partihistorie kan være en vigtig faktor, og i det danske Folketing kan især Dansk Folkeparti have betydning. Partiets intense fokus på islam som trussel mod det danske samfunds sammenhængskraft findes ikke lignende i de andre lande.
Henrik Reintoft Christensen vil også se på forskelligheder i kirkernes organisation i Norden – særligt det forhold at den danske kirke er mindre hierarkisk end de andre landes. Han mener, det kan være afgørende for, at den danske folkekirke ikke er så aktiv i den politiske debat som eksempelvis den svenske – og derfor ikke markerer religionen som en samfundsfaktor i samme grad som på den anden side af sundet.
Stat og kirke bundet sammen
Også forholdet mellem kirke og stat varierer ganske meget i de tre lande. I Sverige blev kirke og stat adskilt i 2000, mens Norge vedtog at løsne båndene mellem stat og kirke i 2006. Danmark er det nordiske land, hvor kirken er tættest knyttet til staten, og derfor kan staten ikke, som det hyppigt sker i Sverige, appellere til kirken som selvstændig institution om at være aktiv i samfundet, er Henrik Reintofts teori.
Til weekendens Nordiske Sociolog-konference skal han mødes med kolleger fra hele Norden. Så kan de passende diskutere, om religion er en del af problemet eller en del af løsningen.
