Mangel på søvn sætter immuncellerne på overarbejde hos mus. På den korte bane kan det være smart, men over længere tid kan det øge risikoen for demens, skriver newscientist.com.
På kort sigt kan det være en fordel, da det rydder potentielt skadelige affaldsstoffer og genopbygger slidte kredsløb, hvilket muligvis beskytter sunde hjerneforbindelser.
Men på længere sigt kan immuncellerne gøre skade, og det kan forklare, hvorfor mennesker med en kronisk mangel på søvn har højere risiko for at udvikle alzheimer’s og andre neurologiske lidelser, ifølge Michele Bellesi fra Marche Polytechnic University i Italien.
LÆS OGSÅ: Dårlig søvn får måske hjernen til at krympe
Den konklusion når Bellesi frem til i et nyt studie af søvnmangel hos mus. Hans forskerhold sammenlignede hjernerne fra tre grupper mus.
Den første gruppe havde fået lov til at sove så længe, som de ville, mens den anden var blevet holdt vågen i otte timer og den tredje holdt vågen i hele fem dage for at efterligne effekten af kronisk søvnmangel.
Holdet kiggede specifikt på gliaceller, der udgør hjernens husholdningssystem. Tidligere forskning har vist, at et gen, som regulerer aktiviteten af gliaceller, er mere aktivt efter en periode med søvnmangel.
LÆS OGSÅ: Alzheimer kan være smitsomt
En bestemt slags gliacelle, der kaldes en astrocyt, trimmer unødvendige synapser i hjernen. En anden type, kaldet en mikroglia, gennemsøger hjernen for skadede celler og affald.
Bellisi’s hold opdagede, at efter en uforstyrret søvn var astrocytterne aktive i omkring seks procent af synapserne i hjernerne på de udhvilede mus. Hos den anden gruppe mus, der ikke havde sovet i otte timer, var astrocytterne dog aktive i omkring otte procent af synapserne, og hos den tredje gruppe mus, der ikke havde sovet i fem dage, var de aktive i hele 13,5 procent af synapserne.
Det tyder på, at søvnmangel kan få astrocytterne til at nedbryde mere af hjernens forbindelser og affald.
»Vi viser for første gang, at dele af synapser bogstavelig talt bliver spist af astrocytter på grund af søvnmangel,« siger Bellesi til newscientist.com.
LÆS OGSÅ: Motion kan modvirke demens
Det viste sig også, at mikroglia-cellerne var mere aktive ved kronisk søvnmangel, og ifølge Bellesi er det endnu mere bekymrende.
Overdregen mikroglial aktivitet er nemlig blevet forbundet med en række hjernelidelser.
»Vi ved allerede, at længerevarende mikroglial aktivitet er blevet set ved alzheimer’s og andre former for neurologiske lidelser,« siger han til newscientist.com.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Journal of Neuroscience.
ams
