Den 12. januar opdagede NASA's WISE-satellit sin første asteroide. Det var to dage før, WISE gik i gang med sin videnskabelige mission: kortlægning af hele himlen.
Asteroiden, der har fået katalogbetegnelsen 2010 AB78, blev afsløret af WISE-satellittens avancerede software, der registrerede et objekt, som bevægede sig i forhold til baggrunden af stjerner. Observationer med University of Hawaii's 2,2 meter teleskop bekræftede efterfølgende opdagelsen.
Forskerne vurderer, at 2010 AB78 har en diameter på omkring en kilometer. Asteroidens bane er aflang med en mindste afstand til Solen, der svarer til Jordens afstand til Solen. Det gør 2010 AB78 til en såkaldt nærjords-asteroide, men da dens bane hælder i forhold til Jordens, forventes den ikke at blive en trussel for vores planet. Fremover vil forskerne dog holde et vågent øje med den nyopdagede asteroide.
WISE-satellittens kortlægning af hele himlen skal vare i mindst seks måneder og forskerne regner med mange flere asteroidefund. Det forventes, at WISE vil afsløre omkring 100.000 hidtil ukendte asteroider i asteroidebæltet, der ligger mellem Mars og Jupiters baner. Forskerne forventer også, at satellitten vil fange i hundredevis af nærjords-asteroider - altså objekter af samme type som det første fund, 2010 AB78.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk
2010AB78, ver. 2
Jeg burde have uddybet, at indexnummeret angiver det antal gange, bogstavet er benyttet. B78 betyder, at det er 78. gang. Inden 2010AB78 blev fundet den 12. januar, var der således allerede blevet fundet (77×25) +1 = 1926 nye asteroider siden 1. januar.
2010AB78
Navngivningen af en nyopdaget asteroide kan synes mærkelig, men er i virkeligheden ret enkel. Den foreløbige betegnelse består af årstallet, to store bogstaver, og hvis der bliver brug for det et indexnummer. Tilsammen betegner bogstaverne og numrene, hvilken halvdel af måneden observationen er foretaget, og i hvilken rækkefølge opdagelsen er blevet gjort i denne periode. Hver måned har således to bogstaver: januar A og B, februar C og D, marts E og F osv., hvor det første bogstav dækker fra den 1. til den 15. i måneden og det næste fra den 16. til den 31. Dette bogstav efterfølges af endnu et bogstav, begyndende med A for den første asteroide, som bliver fundet i dette interval, derefter B for den næste, osv.
F.eks. betyder betegnelsen 2010AB78, at asteroiden blev opdaget i 2010. Det første bogstav angiver hvilken halvdel af måneden, observationen er foretaget. A viser, at opdagelsen fandt sted i første halvdel af januar, dvs. 1.-15. januar. Det næste bogstav, B, ville normalt betyde, at det var den anden opdagelse i denne halvdel af måneden, men tilføjelsen af indexnummeret betyder, at der er blevet opdaget så mange, at alfabetets bogstaver ikke er nok. En fuld række af alfabetets bogstaver dækker over 25 nyopdagelser i samme halve måned. (Bogstavet I samt Æ, Ø og Å bruges ikke). Brugen af indexnummeret betyder, at betegnelsen kan udvides til det uendelige, hvilket også har vist sig nødvendigt med det store antal asteroider, der bliver fundet hver dag (nat).