Navngivningen af en nyopdaget asteroide kan synes mærkelig, men er i virkeligheden ret enkel. Den foreløbige betegnelse består af årstallet, to store bogstaver, og hvis der bliver brug for det et indexnummer. Tilsammen betegner bogstaverne og numrene, hvilken halvdel af måneden observationen er foretaget, og i hvilken rækkefølge opdagelsen er blevet gjort i denne periode. Hver måned har således to bogstaver: januar A og B, februar C og D, marts E og F osv., hvor det første bogstav dækker fra den 1. til den 15. i måneden og det næste fra den 16. til den 31. Dette bogstav efterfølges af endnu et bogstav, begyndende med A for den første asteroide, som bliver fundet i dette interval, derefter B for den næste, osv.
F.eks. betyder betegnelsen 2010AB78, at asteroiden blev opdaget i 2010. Det første bogstav angiver hvilken halvdel af måneden, observationen er foretaget. A viser, at opdagelsen fandt sted i første halvdel af januar, dvs. 1.-15. januar. Det næste bogstav, B, ville normalt betyde, at det var den anden opdagelse i denne halvdel af måneden, men tilføjelsen af indexnummeret betyder, at der er blevet opdaget så mange, at alfabetets bogstaver ikke er nok. En fuld række af alfabetets bogstaver dækker over 25 nyopdagelser i samme halve måned. (Bogstavet I samt Æ, Ø og Å bruges ikke). Brugen af indexnummeret betyder, at betegnelsen kan udvides til det uendelige, hvilket også har vist sig nødvendigt med det store antal asteroider, der bliver fundet hver dag (nat).