Wii gør genoptræning sjovt foran fladskærmen
VideoForskere på IT Universitetet udvikler spil til Nintendo Wii, der kan bruges til at genoptræne patienter hjemme foran fjernsynet. Det gør træningen sjovere og mere effektiv, lyder begrundelsen.
»Bøj knæet, og stræk benet ud igen. Udfør bevægelsen igen og igen, indtil du når smertegrænsen. Og gentag så øvelsen flere gange dagligt i adskillige måneder.«
Nogenlunde sådan kan en instruktion fra en fysioterapeut lyde, når man bliver sendt hjem fra klinikken for at genoptræne et skadet knæ.
Og derfor er det ikke så underligt, at genoptræning ofte føles som en langvarig og smertefuld proces fuld af kedelige gentagelser.
Men det vil forskere på IT Universitetet i København nu lave om på.
Hele kroppen kan trænes med Nintendo Wii
Der udvikler lektor Tomas Sokoler fra Innovative Communication Group og lektor Georgios N. Yannakakis fra Center for Computer Games Research computerspil til Nintendo Wii, som styres ved at bevæge kroppen, og som skal bruges til at gøre genoptræningsprocessen sjovere og mere effektiv - hjemme foran fladskærmen.
Princippet er kendt som »Wii-habilitation« - en engelsk sammentrækning af ordene Wii og rehabilitation, der betyder genoptræning, og rundt om i verden eksperimenterer man i stigende grad med at bruge kommercielle Wii Fit sportsspil til at dyrke »Wii-hab«.
»Men hovedproblemet med de spil er, at ikke alle patienter kan spille med dem, fordi de er for svære for nogle og ret lette for andre. Der er ikke en grad af individualisering, som de gerne vil have,« siger Georgios N. Yannakakis.
Spil tilpasser sig patientens niveau
Netop de kommercielle spils manglende evne til at tilpasse sig den enkelte bruger er et område, som ITU-forskerne har en særlig ekspertise indenfor.

Og det er grunden til, at de har kastet sig ud i at skabe specifikke genoptræningsspil, der kan virke som en slags opmærksom, elektronisk fysioterapeut.
»Vi vil gøre spillene i stand til at forstå spillerens karaktertræk, og hvad spilleren har brug for, mens brugeren spiller og så være i stand til at tilpasse dele af spillet for at imødekomme spillerens behov,« forklarer Georgios N. Yannakakis.
Forskernes første prototype er et simpelt slalomspil, som patienter på SundhedsCenter Tårnby har testet. Ligesom i Nintendos egen udgave styres skiløberen ved at stå og bevæge benene på det tilhørende balancebræt.
Men det særlige ved forskernes udgave er, at sværhedsgraden automatisk tilpasses til den enkelte bruger, så selv en patient med et svagt venstreben kan presse skiene rundt i venstresvingene.
»Spillet lægger mærke til, hvis du misser portene her og der, og hvor langt du er fra dem. Derefter laver det løbende resten af portene på løjpen baseret på, hvordan du klarer dig, så sværhedsgraden bliver balanceret,« forklarer Georgios N. Yannakakis om forskernes prototype, som du kan se i brug her:
Genoptræning bliver en leg
Selve grundidéen er at bruge computerspil til at gøre genoptræningsprocessen og øvelserne mere underholdende.
»Som patient glemmer man, at man er i en klinik og i gang med et genoptræningsforløb. Man har det sjovt, og det øger de her menneskers livskvalitet uanset alder. Man kan se på både gamle og unge, hvor meget de nyder at spille,« fortæller Georgios N. Yannakakis, der mener, at behovet for sjovere genoptræning er stort.
Fakta
DIGITAL GENOPTRÆNING
Forskerne på ITU vil ikke bare udnytte teknologien til at forbedre udførelsen af en enkelt øvelse.
De forestiller sig også, at Wii'en kan bruges til at holde styr på, hvilke øvelser man har gennemgået i løbet af en hel træningsdag.
Og på langt sigt kan computeren også føre statistik over, hvor meget man forbedrer sig fra måned til måned og fra år til år.
»Et af de problemer, som fysioterapeuterne møder, er, at når patienterne kommer hjem, hopper de nogle af øvelserne over, fordi de er smertefulde. På den måde går hele genoptræningsprocessen et skridt tilbage,« siger han og fortsætter:
»Hvis man kan bringe mere underholdende og opslugende oplevelser ind, vil det i sidste ende accelerere hele processen, da patienterne bliver ved med at spille og lave deres øvelser, fordi de tænker 'hmm det er sjovt, så jeg kan godt klare det'.«
Wii'en kan rette patientens fejl
Forskerne har indtil videre testet Wii-spillet på SundhedsCenter Tårnby i samarbejde med fysioterapeuter. Men på sigt er det meningen, at patienterne skal kunne tage spillet med hjem og træne, mens de spiller foran fladskærmen, så genoptræning føles som en mere integreret del af hverdagen.
Når patienten står foran fladskærmen, skal spillemaskinen i fremtiden med et 'magisk spejl' kunne vise, hvordan patienten bevæger sig, og forklare hvad patienten eventuelt gør forkert.
»Det ideelle er, hvis man har et slags overvågningssystem, der kan informere fysioterapeuten på klinikken om, at patienten har gjort sådan og sådan, og at planen bliver overholdt, eller om patienten ikke rigtig følger det aftalte,« siger Georgios N. Yannakakis.
Danner grundlag for bedre konsultationer
Det vil ikke blot give patienterne et ekstra incitament og hjælp til at udføre alle øvelserne korrekt. Det vil også kunne skabe rammen for bedre konsultationer, fordi patienten og fysioterapeuten vil være bedre forberedt, mener forskerne.
»Hvis patienten under mødet kan dokumentere, hvordan vedkommende udfører øvelserne til daglig, kan man få konsultationen til at fungere mere som et ligeværdigt samarbejde snarere end at være et møde, hvor den professionelle ekspert bare giver råd,« siger Tomas Sokoler.
»Det handler ikke om at reducere antallet af møder med fysioterapeuten. Det handler i virkeligheden om - for de samme penge - at være mere effektive og samtidig øge kvaliteten af behandlingen. Og det kan man ved at sørge for, at folk er mere motiverede og bedre forberedt til møderne,« forklarer Tomas Sokoler.

Forskerne søger lige nu støtte til at arbejde videre med projektet, og når finansieringen er på plads, regner de med at kunne have det første færdige spil klar i løbet af to til tre år.
Indledende undersøgelser på Aalborg Universitet har for nylig givet anledning til at tro på, at leg og bevægelse gennem Nintendo Wii-spil kan give meget fine resultater og bedre livskvalitet for patienter, som ellers lider af smerter og isolation på grund af sygdommen fibromyalgi.
»I starten står patienterne relativt stille, men langsomt bliver deres bevægelser mere levende og spillet mere normalt. De opfatter det ikke som almindelig træning, men som en leg, og derfor bliver de grebet af spillet og engageret på en måde, hvor det er langt mere sjovt end smertefuldt. De slapper af og bruger muskler, som de ellers har været bange for at bruge,« forklarer Hans-Jacob Haga.
Han er speciallæge i reumatologi med egen klinik i Esbjerg, og de første spæde forsøg, som han har foretaget i samarbejde med lektor Tony Brooks fra Aalborg Universitet, viser, at testpersonerne har opnået en forbedring på 40-50 procent i deres smerteproblemer.
Derfor søger makkerparret flere forsøgspersoner til en større undersøgelse, når de viser teknologien frem ved denne uges Health & Rehab-messe i Bella Center.
Formanden for Dansk Fibromyalgi Forening, Anna Bendixen, bifalder forsøgene:
»Wii-træningen kan hjælpe mange til en stærkt forbedret livskvalitet - uden de mange smerter. Fibromyalgiramte er ofte passive af angst for netop smerterne. Men Wii indebærer, at man kan gå frem i sit eget tempo, og det kan trænes hjemme i stuen,« siger hun til B.T.
Relaterede artikler
Eksterne links
Wii får patienter til at glemme smerterne
Seneste fra Teknologi
-
Forsker spiller med Norge til Melodi Grand Prix
16. maj 2013 kl. 16:21Forsker Axel Tidemann kan lide at kombinere musik og data, og har lavet en kunstig intelligent trommeslager. I dag spiller han selv sammen med Margaret Berger (det norske bidrag) i semifinalen i Melodi Grand Prix. -
Kepler har måske fundet sin sidste planet
16. maj 2013 kl. 11:02Keplers planetjægerdage er måske ovre. Et af de fire reaktionshjul er gået i stykker, og astronomerne arbejder lige nu på højtryk for at få Kepler op at køre igen. -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30På fjerde og sidste forsøg formåede den ubemandede X-51A at flyve i seks minutter med over fem gange lydens hastighed. Se videoer i artiklen.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
12/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
12/05
-
13/05
-
14/05
Det læser andre lige nu
-
Gucci-tasken oser af sex – synes kvinder
8. august 2011 kl. 03:49 -
Lavt indtag af kulhydrat gav højere forbrænding
28. august 2012 kl. 18:12 -
Forsker: Jeg har fundet G-punktet
25. april 2012 kl. 11:06
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium
9. maj 2013 kl. 11:25 -
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25
Seneste kommentarer
-
Af Jens Yde for 2 timer 20 minutter siden
[18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus]
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 4 timer 25 minutter siden
[Fremtidens lys: Lysdioder flytter ind overalt]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
-
Tag med på en to måneders tur til Antarktis
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Sværdfisk er på vej mod Danmark
-
Nominering i Cannes giver succes i udlandet - men sjældent herhjemme
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















