Videnskaben bag softice
En halvfærdig is med masser af luft i. Det er hvad du får, når du spiser softice i sommervarmen.

»Adr såfdais, det kan man da ikke spise, det er lavet på svinefedt.«
Den bemærkning hører man tit, når talen falder på softice - den bløde is, der sprøjtes direkte ned i isvaflen. Men Ditte Frederiksen, pr-ansvarlig for Frisko, bliver helt træt i stemmen, når hun bliver spurgt, om det er rigtigt: »Det er et rygte, som ikke vil dø, men det har ikke noget på sig. Der er altså ikke svinefedt i softice.«
Til gengæld er der masser af luft i isen, og det er en af hemmelighederne bag softice, der faktisk er en slags halvfærdig is. Anders Ola Karlsson, adjunkt på institut for Fødevarevidenskab og Mejeriteknologi på Københavns Universitet, forklarer:
»Når du står med en softice i hånden, står du faktisk med en halv-stadie is. Den is, vi køber i pakker i supermarkedet, får i princippet den samme behandling, som softice. Men i stedet for at pakke den i pakker, og fryse den ned til minus 18 grader, så hældes softice, der er cirka minus 4 grader kold, op i vafler og spises,« fortæller Anders Ola Karlsson.
Bliver til is på få sekunder
Fakta
VIDENSKABEN BAG
Videnskab.dk går på jagt efter de videnskabelige forklaringer bag stort og småt fra danskernes hverdag.
Har du et bud på en forklaring, redaktionen skal finde? - så send os en mail: redaktionen@videnskab.dk.
Inde i softicemaskinen ligger den færdige isblandning i køleskabstemperatur (plus 4 grader). Her er den altså ikke blevet til is endnu. Når ispigen m/k trækker i håndtaget på softice-maskinen pumpes blandingen op gennem et cirka 50 centimeter langt rør. Langs rørets inderside sidder en skraber, som sørger for at blande luft ind i isblandningen, samtidig med at den fryser til is. Og voilá: ud kommer den færdige is på få sekunder.
Luften giver luft en dejlig blød konsistens. Luften virker også som 'isoleringsmateriale', lige som luften i vinterjakkers isoleringsmateriale, og den sørger for, at isens temperatur ikke stiger så hurtigt, og dermed smelter isen ikke.
Hurtig frysning forhindrer iskrystaller
»Du har jo nok prøvet at sætte tænderne i en hjemmelavet is, der på trods af de gode hensigter og det store arbejde, ikke var det store kulinariske eventyr. Fordi det, der skulle være en lækker cremet sag, var en knasende oplevelse. Det er fordi, frysningen ikke sker hurtigt nok, og dermed dannes der mange og store iskrystaller. Og de vokser med tiden. Jo længere tid isen ligger i fryseren, desto flere og større iskrystaller dannes der,« siger Anders Ola Karlsson.
»Det sker ikke i en softice-maskine, fordi frysningen er meget mere effektiv og hurtigere. Og det er godt, for vi er ikke særlig glade for at finde iskrystaller i vores is,« konstaterer Anders Ola Karlsson.
Relaterede artikler
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Forældre med trang til kontrol skaber sig mere på sidelinjen
9. juli 2008 kl. 10:56 -
Sprogforsker revolutionerer kryds og bolle
24. august 2011 kl. 03:48 -
Et enkelt enzym kan forhindre kræft
18. maj 2012 kl. 03:54
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 2 timer 43 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 4 timer 4 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















