Videnskaben bag softice
En halvfærdig is med masser af luft i. Det er hvad du får, når du spiser softice i sommervarmen.

»Adr såfdais, det kan man da ikke spise, det er lavet på svinefedt.«

Den bemærkning hører man tit, når talen falder på softice - den bløde is, der sprøjtes direkte ned i isvaflen. Men Ditte Frederiksen, pr-ansvarlig for Frisko, bliver helt træt i stemmen, når hun bliver spurgt, om det er rigtigt: »Det er et rygte, som ikke vil dø, men det har ikke noget på sig. Der er altså ikke svinefedt i softice.«

Til gengæld er der masser af luft i isen, og det er en af hemmelighederne bag softice, der faktisk er en slags halvfærdig is. Anders Ola Karlsson, adjunkt på institut for Fødevarevidenskab og Mejeriteknologi på Københavns Universitet, forklarer:

»Når du står med en softice i hånden, står du faktisk med en halv-stadie is. Den is, vi køber i pakker i supermarkedet, får i princippet den samme behandling, som softice. Men i stedet for at pakke den i pakker, og fryse den ned til minus 18 grader, så hældes softice, der er cirka minus 4 grader kold, op i vafler og spises,« fortæller Anders Ola Karlsson.

Bliver til is på få sekunder

Fakta

VIDENSKABEN BAG

Videnskab.dk går på jagt efter de videnskabelige forklaringer bag stort og småt fra danskernes hverdag.

Har du et bud på en forklaring, redaktionen skal finde? - så send os en mail: redaktionen@videnskab.dk.

Inde i softicemaskinen ligger den færdige isblandning i køleskabstemperatur (plus 4 grader). Her er den altså ikke blevet til is endnu. Når ispigen m/k trækker i håndtaget på softice-maskinen pumpes blandingen op gennem et cirka 50 centimeter langt rør. Langs rørets inderside sidder en skraber, som sørger for at blande luft ind i isblandningen, samtidig med at den fryser til is. Og voilá: ud kommer den færdige is på få sekunder.

Luften giver luft en dejlig blød konsistens. Luften virker også som 'isoleringsmateriale', lige som luften i vinterjakkers isoleringsmateriale, og den sørger for, at isens temperatur ikke stiger så hurtigt, og dermed smelter isen ikke.

Hurtig frysning forhindrer iskrystaller

»Du har jo nok prøvet at sætte tænderne i en hjemmelavet is, der på trods af de gode hensigter og det store arbejde, ikke var det store kulinariske eventyr. Fordi det, der skulle være en lækker cremet sag, var en knasende oplevelse. Det er fordi, frysningen ikke sker hurtigt nok, og dermed dannes der mange og store iskrystaller. Og de vokser med tiden. Jo længere tid isen ligger i fryseren, desto flere og større iskrystaller dannes der,« siger Anders Ola Karlsson.

»Det sker ikke i en softice-maskine, fordi frysningen er meget mere effektiv og hurtigere. Og det er godt, for vi er ikke særlig glade for at finde iskrystaller i vores is,« konstaterer Anders Ola Karlsson.