Vi gemmer og gemmer - menneskeheden kan nu lagre 295 exabyte data
Står du fast med benene på jorden i nutidens informationsstorm? Nu har forskere prøvet at regne ud, hvor mange oplysninger, der findes i verden i alt.

Kort efter årtusindskiftet overhalede verdens digitale lagerkapacitet den analoge. I 2007 var 94 procent af al lagret information gemt på digitale medier.
Analog information er information, der ikke er digitaliseret, som for eksempel papirarkiver, museer, bøger, mikrofilm og bånd.
Og kapacitet til digital lagring af informationer vokser i et rasende tempo, siger forskerne bag en ny undersøgelse.
»Kapaciteten fordobles omtrent hvert tredje år og fire måneder. Det er fire gange hurtigere end den globale økonomiske vækst,« siger Martin Hilbert fra University of South Carolinas Annenberg School of Communication and Journalism i en pressemeddelelse.
En himmel fuld af info
Hvis vi lægger den analoge og digitale lagerkapacitet, menneskeheden har nu, kan vi lagre mindst 295 exabyte information, siger Hilbert.
Fakta
Bit og byte
1 exabyte = 1 milliard gigabytes
1 zettabyte = 1000 exabytes
1 bit = et ciffer i to-talsystemet, dvs. 0 eller 1. Bruges som enhed for information, og som mål for kapaciteten til digitale elektroniske komponenter. En mikroprocessor kan for eksempel håndtere 8, 16, 32, 64 eller 128 bit ad gangen.
En exabyte er det samme som én milliard gigabytes. For at gøre det lidt nemmere at forstå, har forskerne skabt en kosmisk metafor.
Hvis hver stjerne er én bit information, så har du - og alle andre mennesker på Jorden - en hel galakse til rådighed - hver!
»Der medregner vi alt fra aviser og tidsskrifter i hele verden, til den lille datachip, du har i dit kreditkort « siger Hilbert.
Postkassen ruster – indbakke og mobil gløder
Men hvad så med al den information, som vi ustandselig sender Jorden rundt? I 2007 sendte vi 1,9 zettabyte med information ud i verden gennem udsendelsesteknologi som radio, tv og gps.
Den Andeby-lydende enhed, zettabyte, er ikke en ubetydelig størrelse – den svarer til 1000 exabytes, dvs. 1.000 milliarder gigabytes.

Informationsstormen fra tovejskommunikation, som du selv bidrager til ved at bruge din mobiltelefon, er ikke småting.
Sammenlagt svarer det til, at du og alle de andre mennesker i verden kommunikerer al indholdet fra seks aviser – dagligt!
Men:
»Selv om verdens netværkshukommelse er næsten ubegribeligt stor, omfavnende og voksende, er det alligevel næsten ingenting i forhold til, hvor meget information naturen lagrer,« understreger Hilbert.
Nettet vs. naturen

Hvis vi for eksempel sammenligner antallet af udregninger, som klodens computere samlet kan lave i løbet af et sekund, svarer det kun til den mængde af nerveimpulser, din hjerne alene kan fyre af på den samme tid.
Og verdens analoge og digitale lagring svarer kun til en meget lille procent af alle de oplysninger, der opbevares i dit dna.
»Sammenlignet med naturen, er menneskeheden bare en ydmyg lærling. Men på den anden side; samtidig med at naturens verden er overvældende i størrelse, holder den sig på et ganske konstant niveau.«
»Det står i kontrast til det rasende tempo som verdens teknologiske informationsbehandling vokser i,« siger Hilbert.
Fra forskning.no oversat af Mette Damsgaard
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Opdigtet chokolade kan dæmpe din sliktrang
13. december 2010 kl. 04:01 -
'Lykkepiller' kan give hjertestop
24. november 2011 kl. 11:24 -
Jorden har mistet en fjerdedel af sit vand
6. marts 2012 kl. 02:38
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 2 timer 43 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 4 timer 4 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















re:Sten og USB
Funny betragtning - bare se hvordan vi ser på og hvor lidt vi ved om folk der levede for 2.000 år siden - hvis vi forsætter vores udvilkning med samme hast og menneskeheden er her om 10.000 år så vil de nok tro vi var lidt småprimitive her omkring år 2000.
Sten og USB
Hvis blot stenen ikke bliver overmalet eller går til grunde i syreregn, er det måske en god ide, du her kommer med, blot skal vi bruge en h....... masse sten. Men ideen er alligevel god, for hvad tror du en arkæolog om 10000 år vil få ud af det, hvis han fandt din gamle USB-stick, hvor du har gemt alle dine kloge betragtninger? Det bliver komplet umuligt at finde de digitale informationer i den mærkelige dims. Måske er arkæologen så dygtig, at han finder ud af, at det er en talisman for guden Kingston 8GB.
Utroligt
Er det ikke utroligt hvor stort vores menneskelige potentiale er for at opbevare og bearbejde informationer – alt viden i hele verden kan ligge og rasle rundt i et lille hjørne af vores hjerne – og med det i mente så er det simpelthen ufatteligt hvor åndssvagt vi i virkeligheden render rundt og ter os.
fejl rettet 15:42
Vi gemmer og gemmer
og til sidst vil meget af det vi gemmer blive noget vi glemmer.
Godt nok gemmer vi, men det er dem der kommer efter os der finder tingene frem igen og meget af det vi ellers har gemt vil vore efterkommere genopdage, fordi de mellemliggende generationer havde deres egne ting og sager som de gerne ville gemme.
Det er tit og ofte ikke ens egne børn der går i ens gemmer, for de ved i forvejen hvad det er for noget vi har gået og gemt på og det vil de i mange tilfælde helst gerne glemme alt om, for det interesserer dem ikke, da de jo har deres eget liv at leve og har selv mangt og meget de selv gerne vil gemme.
Så det er fremtidens mennesker der vil komme til at genopdage alt det vi i dag går og gemmer. Noget vil gå til af forskellige årsager og andet er mere holdbart end andet og det er tit det der er mest holdbart der bliver genopdaget.
Det kunne være vi igen skal til at mejsle i sten, således at tingene ikke bare sådan lige går til grunde. Her bliver det så vigtigt at det kun er det allermest vigtige der mejsles i sten.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen