Den nye pokerbot klarer sig i poker på linje med børn eller glade amatører - og det er flot for en bot. (Foto: Colourbox)

Andreas Juul Hirszhorn og Jakob Roed Kierkegaard arbejdede stenhårdt i seks måneder.

De besøgte verdens førende, canadiske forskere inden for pokerrobotter. De programmerede og analyserede til langt ud på de små nattetimer, og de høstede topkarakteren 12 for deres resultat, da de afleverede speciale på IT-Universitetet om kunstig intelligens.

Alligevel fik deres selvkonstruerede pokerrobot gigantiske prygl, lige så snart den spillede mod andre end de største amatører inden for spillet Texas Hold 'Em. Det gennemarbejdede program var trods det intensive arbejde ikke i nærheden af at vinde penge fra rigtige mennesker.

Erfaringerne får de to dataloger til at konkludere, at internettets pokerborde nok ikke bliver invaderet af selvtænkende robotter i nærmeste fremtid.

»I forhold til hvad vi har læst, vil jeg mene, at vores bot er én af de bedste i verden mod ni spillere. Vi er to, der har en hel uddannelse bag os, og vi har arbejdet fuldtid i sammenlagt et år, og vores bot kunne stadig ikke vinde på et pengebord. Det er sindssygt svært at lave den ordentligt, så vi mener begge to, at der ikke er nogen grund til den overdrevne frygt, der findes for, at pokerbotterne kommer lige foreløbig,« konstaterer Andreas Juul Hirszhorn.

Selvom pokerbotten fik store klø af andre spillere på pengeborde, kalder Andreas Juul Hirszhorn selve projektet for en stor succes, især fordi arbejdet med pokerbotten gav næsten ubegribeligt mange spændende udfordringer i forhold til kunstig intelligens.

Helt fra scratch
En pokerbot fungerer ved, at den ligesom et menneske analyserer en spillesituationen og spiller efter den. Men computerens intelligens starter helt på bar bund.

Den har ingen forudsætninger for at forstå spillet, så alt skal bygges op nedefra: Hver spiller har to kort på hånden, og der bliver lagt op til fem kort på bordet.

Man skal løbende satse penge og beslutte, om man fortsat vil spille med, når man har set modstanderens indsats. Det kræver blandt andet, at man kender kortene og deres indbyrdes værdi.

Et menneske kan let overskue, at hvis 3, 4 og 5 i ruder ligger på bordet, så er det det samme, som hvis der lå 3, 4 og 5 i spar. Men den slags logiske slutninger laver en computer ikke.

Der er så mange rygter, og der har været mange tråde på nettet om de her bots, men det hele er hear-say, og det er meget svært at tage alvorligt

- p> - Bent Almskou. </p>

Sådan en regel og en million andre regler ligesom den skal kodes ind i rygmarven på botten. Man skal også lære botten, hvordan den skal reagere på modstanderens spil, hvor meget den skal satse osv. osv.

Og så har vi ikke engang nævnt det største problem ved poker: Al den information, som ikke er til rådighed: Man kender ikke hver enkelt modspillers to kort. Det giver en næsten uanet mængde muligheder af kombinationer. Af samme årsag er det væsentligt sværere at lave en computer, der kan spille poker, end det er at lave en computer, der kan spille skak.

»I skak kender du hele spilsituationen, men i poker findes et kæmpe, kæmpe antal forskellige situationer - 10-opløftet- i- 60!!! Havde man al computerkraft i verden, ville man stadig ikke kunne lave dem alle på hele universets levetid. Det er et problem i den størrelsesorden,« fortæller Andreas Juul Hirszhorn.

Testfasen er en udfordring
Når pokerbotten er lavet, står udviklerne over for endnu et stort problem: testfasen. Man skal spille mange hænder, før man med sikkerhed kan sige, at man har opnået et bestemt resultat, og det er praktisk talt umuligt at teste botten i det samme miljø igen og igen. På nettet melder spillere sig til og fra spilleborde, og forskellige spillere spiller forskelligt. Det gør det meget svært at bedømme, hvor veludviklet botten er, og hvad der skal rettes til.

»Det ene øjeblik er der ni spillere, det næste er der fem. Lige pludselig har der kun været én modstander, og det er den slet ikke programmeret til at spille mod. Så der har været en masse problemer i et meget dårligt testmiljø. Men det er utrolig interessant forskning, og det er et helt nyt emne, så det har også handlet om, at vi ville udfordre os selv,« siger Andreas Juul Hirszhorn.

Arbejdet var da heller ikke en total fiasko, rent pokermæssigt. Det lykkedes faktisk de to studerende at lave en bot, der kunne vinde på et såkaldt 'play money'-bord, hvor de dårligste spillere mødes og spiller om legetøjspenge.

Pokerbot mangler fornemmelserDen melding skaber dog ikke ligefrem bekymring i Dansk Pokerforbund.

»En 7-årig kan vinde på et 'play money'-bord,« udbryder formand Bent Almskou. Pokerforbundets formand er helt enig med Andreas Juul Hirszhorn i, at der er så mange menneskelige faktorer i poker, at det vil være næsten umuligt for en pokerbot at slå en bare nogenlunde dygtig pokerspiller.

»En pokerbot kan udregne sandsynligheder, men i poker er det ofte en fornemmelsessag, om man har den bedste hånd. Man skal for eksempel vælge de rigtige udgangshænder. Det er meget groft sagt bedre at spille es-es end 7-2,« forklarer Bent Almskou.

»Men når det er sagt, så vælger mange gode spillere at spille ud fra en masse andre betragtninger, når man har vurderet de andre til at være stærke eller svage spillere. Mange af de bedste spillere ved, at de kan knække de statistiske spillere ved at læse dem rigtigt. Så jeg har meget svært ved at se, at nogen skulle kunne vinde penge af betydning med en bot,« lyder det fra Bent Almskou.