Unge forskere vil slå gammel teknologi til diagnoser
Med en ny teknik baseret på nanoteknologi gør en gruppe unge forskere det enklere, hurtigere og billigere at diagnosticere sygdomme. De vil give en 40 år gammel teknik baghjul og reducere ventetiden på sygehusene.

Ny forbedret laboratorietest kan radikalt skære i tidskrævende procedurer. (Foto: NaBIS )

Hvis det simple er genialt, har fire unge forskere fra Danmarks Tekniske Universitet fat i den rigtige ende. De har taget en 40 år gammel teknik til at måle protein-koncentrationer, forenklet den og skåret alle de overflødige trin væk.

»Det der før tog timer, tager nu minutter. Hvor hospitaler før skulle tage mange prøver, skal de nu tage én. Og i stedet for at investere i nyt, dyrt udstyr, får de det gratis,« forklarer Martin Hedegård Sørensen. Han er kandidatstuderende ved DTU Nanotech i NaBIS-gruppen (Nano Bio Integrated Systems), der arbejder med at integrere mikro- og nanovidenskab i biologi.

Med nanoteknologi som våben udfordrer de unge forskere en særdeles veletableret måleteknologi, der gennem 40 år har været dominerende inden for diagnostik af sygdomme: ELISA (enzyme-linked immunosorbent assay). For fire årtier siden revolutionerede den forskningsverdenen. Nu står den veletablerede metode selv for skud af de unges teknik, der rammer ned i et marked i milliardklassen.

Team Immeasure med de fire unge forskere vandt i januar regionsfinalen i den danske iværksætterkonkurrence Venture Cup og er netop vendt hjem fra Thailand med førsteprisen i den prestigefyldte Mai Bangkok Business Challenge.

ELISA genfødt
ELISA vendte op og ned på forskningsverdenen, da den som den første ikke-radioaktive metode kunne spore forekomsten af såvel antigener som antistoffer i en prøve. Siden har ELISA-testen gået sin sejrsgang, og den benyttes i dag til såvel medicinske diagnoser f.eks. i HIV-test som i fødevareindustrien til at opdage potentielle fødevareallergener som mælk, jordnødder og æg.

»Men ELISA-metoden er særdeles tidskrævende. Det tager fem-seks timer for en test, og det betyder meget på et hospital. Testen består af fem forskellige trin, inden man har det endelige resultat. Vi har skåret de sidste meget tidskrævende trin væk« forklarer Martin H. Sørensen.

Ligesom ELISA er den nye metode baseret på, at et bestemt protein/antigen skal bindes til et antistof, hvortil der er knyttet et enzym, som igen giver anledning til et fluorescerende signal.

Den nye teknologi gjorde rent bord i Thailand. (Foto: NaBIS )

»For at undgå de tidsrøvende procedurer, kan vi i stedet måle den direkte interaktion mellem antistoffet og proteinet. Hvor der i ELISA-metoden er tale om et sekundært signal, måler vi her direkte, hvad der sker,« forklarer Martin H. Sørensen.

Lab-on-a-chip
Det er de nye muligheder med nanoteknologi, der har muliggjort, at man på en nanochip kan måle molekylære reaktioner direkte. Udover den direkte målemetode, er en anden fordel, at der kræves færre reagenser til de nye tests.

»Alt er skaleret ned, og vi kan med en enkelt prøve, teste for måske 20 forskellige proteiner. På den måde kan vi udvikle små mini-laboratorier på hver enkelt chip. En chip kan teste for en sygdom - en anden mod en anden. Så lægen kan ud fra symptomerne vælge den rigtige chip, teste og få svar med det samme,« fortæller Martin H. Sørensen.

På nuværende tidspunkt har mange hospitaler flaskehalse, fordi alle test skal aflæses på spektrometre. Det skaber ventetid, ventelister og længere behandlingsforløb, da en diagnose kan være døgn undervejs til gene for såvel hospital som patient.

'Immeasures' forretningside er en ny teknologi, der sætter hospitaler i stand til at måle koncentrationener af flere proteiner på én chip - en teknologi, der kan effektivisere diagnosticering af viral, bakterie- og parasitinfektioner, fx hepatitis og malaria.

De har en planDe fire forsker-iværksættere regner altså med, at med deres plan vil det betyde mindre ventetid og hurtigere behandling og dermed også give besparelser for det offentlige. Men udover idealistiske bevæggrunde er der også store penge at tjene, hvis teknologien realiseres.

Markedet, de bevæger sig ind på, er på over 36 mia. kroner årligt globalt - alene inden for diagnostik.

»Markedspotentialet for vores ide er vi helt sikre på, og vi har skabt en forretningsmodel, hvor vi i stedet for at gå i konkurrence med de store spillere vil satse på en licensaftale med en producent, der synes, ideen er god,« siger Martin H. Sørensen.

Det der tog timer før tager nu minutter

Martin Hedegaard Sørensen

Hermed skal de fire unge forskere ikke selv føre deres teknologi ud på markedet. De vil i stedet satse på at indgå et stærkt, strategisk partnerskab med et firma, der kan færdigudvikle, teste, fremstille og markedsføre produktet.

»Vi har dog også selv en ide om, hvordan vi skal få foden inden for på markedet. I stedet for at gøre det omkostningstungt for et hospital at teste den nye teknologi, skal apparaturet være gratis. De skal betale pr. test, altså for hver chip de bruger,« forklarer Martin H. Sørensen.

Tværfaglighed i centrum
Teamet bag Immeasure er tværvidenskabeligt. Udover fysikeren Martin Sørensen, består det af bioteknologen Kristina Aggergaard, der ligeledes er kandidatstuderende, samt ph.d.-studerende Pranjul Shah, der er ekspert i mikrofluide systemer - alle tre ved DTU Nanotech. Holdets fjerdemand er Paw Lindemann Larsen, der er MSC in Management of Innovation and Business Development-studerende ved Copenhagen Business School.

»Vi arbejder nu på en brugbar demonstrationsmodel, som vi kan bruge i det videre arbejde på at få en samarbejdspartner. Vi er derudover allerede i fuld gang med at patentere ideen og starte vores egen virksomhed,« slutter Martin H. Sørensen.

Om etableringen af virksomheden Immeasure har det milliardpotentiale, de fire unge forskere håber på, vil den kommende søgen efter en samarbejdspartner vise. Immeasure håber at have denne på plads inden udgangen af året og et produkt på markedet inden udgangen af 2010.

Retur fra Thailand på 1. Klasse