Annonceinfo

Tysk drabssag opklaret med genial dansk dateringsmetode

Tre døde babyer blev for et år siden fundet i en kummefryser i en villa i Tyskland. Ved at datere babyernes øjenlinser med en ny dansk metode, lykkedes det at opklare sagen.

Sagen blev opklaret, og i slutningen af 2008 faldt der dom. (Foto: iStockphoto )

I december 2007 gjorde en 18-årig dreng og hans to jævnaldrene søstre et makabert fund i deres forældres villa i den lille nordtyske by Möllmicke. De tre søskende var alene hjemme i nogle dage, mens forældrene var på ferie og måtte selv stå for madlavningen. Og for at gøre det nemt for sig selv, gik de på jagt efter en pizza i kummefryseren.

I fryseren var der dog ingen pizza. Til gengæld fandt de en masse gamle madvarer, som de besluttede at smide ud. Under det øverste lag stødte de på en plastikpose med et udefinerbart indhold. Da de kiggede ned i posen, fandt de en død baby.

Da forældrene kom hjem, konfronterede de chokerede børn dem med det makabre fund, og sammen gik familien til politiet. En patrulje blev sendt ud for at undersøge fryseren nærmere, og på bunden af kummen fandt politiet yderligere to babyer i hver deres plastikpose.

Da den ene baby var rullet ind i en avis fra 1988, havde efterforskerne en formodning om, at i hvert fald den ene baby var blevet født omkring det tidspunkt. Til gengæld var der umiddelbart ikke noget, der indikerede, hvornår de to andre børn var kommet til verden.

Denne mordgåde er nu blevet løst, takket være en helt ny metode, som en fysiker fra Aarhus Universitet og en retsmediciner fra Københavns Universitet har udviklet i fællesskab.

For godt et år siden offentliggjorde de to forskere en ny banebrydende metode til at bestemme, hvornår en afdød er blevet født. Nu har tysk politi afprøvet metoden på denne konkrete sag - med stor succes.

Politiet på herrens mark

De første ligsyn gjorde det hurtigt klart, at babyerne måtte være lagt ned i fryseren kort tid efter, at de var blevet født. Umiddelbart afslørede undersøgelserne ikke, hvorvidt børnene var døde af sig selv, eller om de var blevet dræbt. Men alene dét at babyerne var gemt væk på bunden af en fryser tydede på, at der var tale om noget kriminelt. Politiet efterforskede derfor sagen som en drabssag.

Det blev hurtigt klart for politiet, at gerningsmanden kun kunne have været moderen, og her faldt mistanken straks på den 44-årige kvinde i huset, der var mor til de tre store børn.

Da politiet konfronterede kvinden med mistanken, brød hun sammen. Stærkt rystende over hele kroppen fortalte hun, at det ganske rigtigt var hendes børn, men at hun ikke havde slået dem ihjel. Herefter gik hun i sort. Politiet arresterede hende og satte hende i psykiatrisk behandling.

Det tyske politi stod altså pludselig med en drabssag, som de havde meget sparsomme oplysninger om. De anede ikke, hvornår babyerne var blevet født, eller hvordan de konkret var døde, og de informationer er helt afgørende for at kunne retsforfølge kvinden. I Tyskland bliver mordsager aldrig forældede, men det gør til gengæld sager om manddrab, hvor en pågrebet gerningsmand ikke kan dømmes, hvis der er gået mere end 20 år efter forbrydelsen.

Den tyske by Mollnicke er det rene landsbyidyl. Men de tre babyer på bunden af kummefryseren vidnede om noget andet. (Foto: Niels Lynnerup)

De tyske retsmedicinere kom derfor på lidt af en opgave, specielt fordi de på daværende tidspunkt kun havde metoder til ud fra analyser af negle at bestemme dødstidspunktet. I denne sag var denne metode dog ikke tilstrækkelig, da det var afgørende at kunne dokumentere, hvornår børnene var blevet født, så umiddelbart var de på herrens mark.

Men det tyske politi fik hjælp fra en uventet kant. På det tidspunkt havde den danske retsmediciner Niels Lynnerup fra Københavns Universitet og fysiker Jan Heinemeier fra Aarhus Universitet netop offentliggjort, at de havde udviklet en ny metode, der ud fra en kulstof-14-datering af den afdødes øjenlinser kunne bestemme, hvornår personen var født. Nyheden havde bredt sig som en steppeild i de danske medier, der også blev læst på den anden side af den dansk-tyske grænse.

Øjenlinser fik politieskorte

Det skreg til himlen, at den banebrydende metode lige præcis kunne give det tyske politi de oplysninger, som de manglede, så derfor kontaktede den tyske retsmediciner Ralf F. Zweihoff fra Retsmedicinsk Institut i Dortmund Niels Lynnerup i København for at høre mere om metoden. Den samtale blev statskuddet til et frugtbart samarbejde, og efter at have følt hinanden lidt på tænderne besluttede de to parter at løse mysteriet i fællesskab.

I slutningen af maj 2008 udtog den danske øjenpatolog Steffen Heegaard, som oprindeligt havde hjulpet de to forskere med at udvikle øjenlinsemetoden, således øjenlinserne af de tre babyer og sendte dem med assistance fra det danske rigspoliti til datering ved Jan Heinemeier på Aarhus Universitet. Også prøver fra babyernes negle blev overleveret, og herefter daterede Jan Heinemeier og hans team de forskellige vævstyper ved hjælp af instituttets atomaccelerator.

»De ansatte på instituttet synes, at det var meget ubehageligt at skulle datere øjenlinser fra afdøde babyer, og det var virkelig noget, der gik dem på. På en anden side vidste de jo godt, at de gjorde det i en god sags tjeneste,« konstaterer Jan Heinemeier.

Forskere udnytter atombombesprænginger
Atmosfærens indhold af kulstof-14 har svinget meget de sidste 50 år på grund af atomprøvesprængninger . (Foto: Colourbox)

Selve dateringsmetoden er genial, men såre simpel.

Den udnytter, at mængden af kulstof-14 i en bestemt slags væv i kroppen svarer til, hvor meget atmosfæren indeholder af denne isotop på netop det tidspunkt, hvor vævet blev skabt.

Kulstof-14 fra atmosfæren bliver hele tiden optaget af de planter, som vi spiser eller fodrer vores husdyr med, og derfor får vi konstant friske forsyninger af kulstof-14 ind i kroppen, der direkte afspejler atmosfærens indhold af denne isotop.

Da atmosfærens indhold af kulstof-14 har svinget meget de sidste 50 år på grund af atomprøvesprængninger, har hvert år sin egen karakteristiske kulstof-14-værdi. Derfor kan indholdet af kulstof 14 i en vævsprøve direkte oversættes til en alder for vævet.

Negle vokser indtil vi dør, og derfor vil en datering af dette væv falde sammen med tidspunktet for vores død.

Den blå kurve viser bombepulsen. Den røde kurve viser dateringen af den første babys øjenlinse. Går man ud langs med x-aksen til det punkt, hvor den røde og den blå kurve skærer hinanden, får man tidspunktet for, hvornår babyen er blevet født. (Foto: Niels Lynnerup)

Øjenlinserne derimod dannes i fostertilstanden og skifter stort set ikke væv ud efter, at vi er blevet født. Derfor vil en datering af dette væv falde sammen med tidspunktet for vores fødsel.

I tilfældet med spædbørnene skulle man forvente, at de to dateringer falder nogenlunde sammen, da spædbørnene er døde umiddelbart efter, at de er blevet født. Derfor besluttede man også at datere negle og bruge dem som en kontrol af øjenlinsedateringen.

Dateringerne gav politiet de mest sandsynlige fødselsintervaller for hvert spædbarn:

Spædbarn 1: 1985 - 87 Spædbarn 2: 1987-1988 Spædbarn 3: 2003-2007

Øjenlinse-dateringerne viste sig at stemme godt overens med dateringen af negle, der dog generelt daterede spædbørnene til at være lidt yngre.

citatDe ansatte på instituttet synes, at det var meget ubehageligt at skulle datere øjenlinser fra afdøde babyer, og det var virkelig noget, der gik dem på. På en anden side vidste de jo godt, at de gjorde det i en god sags tjeneste
- Jan Heinemeier

»Den lille forskel kan skyldes, at de forskellige former for væv dannes på hver deres måde og på hver deres tidspunkter i babyernes liv. I dag ved man præcist, hvornår øjenlinserne dannes, men til gængæld har man ikke så godt styr på væksten af negle, og det kan godt smitte af på målingerne,« siger Niels Lynnerup.

Øjenlinsemetode den mest sikre

Årsagen til, at forskerne umiddelbart har større tillid til øjenlinsedateringen er, at de har udviklet og testet en matematisk ligning til beregning af øjenlinsernes alder. Det har de ikke for negle. Derfor er den metode sikrere og betydeligt mere gennemarbejdet.

Mens de danske forskere arbejdede med dateringerne, var det tyske politi gået videre med deres analyser af fundstedet og plastikposerne.

Den plastikpose, som det yngste barn lå i, viste sig at komme fra en forretning, der havde posen i omløb i 2003. Kombineret med dateringen kunne politiet derfor slå fast, at barnet med meget stor sandsynlighed var født på det tidspunkt.

Dateringerne afslørede, at spædbarn 2 og 3 er født og lagt ned i fryseren inden for de sidste 20 år, og det gav forskerne en mulighed for at retsforfølge kvinden for manddrab på disse to børn.

citatVi kunne med sikkerhed vise, at i hvert fald ét af børnene var født inden for tidsfristen. Med en usikkerhedsramme på ét år, så lå dateringen af nummer to på vippen. Det afgørende var, at vi kunne vise, at det ene barn var inden for forældelsesfristen, så moderen kunne retsforfølges
- Niels Lynnerup

»Vi kunne med sikkerhed vise, at i hvert fald ét af børnene var født inden for tidsfristen. Med en usikkerhedsramme på ét år, så lå dateringen af nummer to på vippen. Det afgørende var, at vi kunne vise, at det ene barn var inden for forældelsesfristen, så moderen kunne retsforfølges,« konstaterer Niels Lynnerup.

Moderen dømt for manddrab

I slutningen af 2008 blev moderen idømt fire år og tre måneders fængsel for manddrab på de to spædbørn. Hun blev anklaget for ikke at have tilkaldt lægehjælp til fødslen og efterlade børnene i en hjælpeløs tilstand. Retten havde ikke beviser til at dømme moderen for at have myrdet dem.

Ingen andre i familien blev retsforfulgt, for afhøringerne af kvindens ægtefælle og de tre børn viste, at moderens graviditeter var gået helt hen over hovedet på dem. Umiddelbart lyder det måske mærkeligt, at man ikke opdager hele tre graviditeter, men en forklaring kan være, at kvinden var ret så korpulent. Det kan meget vel have været tilstrækkeligt til, at hun har kunnet skjule sin tilstand.

Nu er sagen afsluttet og Niels Lynnerup og Jan Heinemeier godt tilfredse.

»Historien bekræfter, at en datering af øjenlinserne er et stærkt værktøj til at fastsætte en afdød persons fødselstidspunkt,« siger Jan Heinemeier, mens Niels Lynnerup slutter:

»Nu er metoden blåstemplet, i og med at den nu for første gang har stået sin prøve i en konkret retssag, der har ført til en domsafsigelse. Og det er vi glade for.«

Øjets linsekerne består af en gruppe specielle proteiner. De er pakket så tæt og specielt, at de næsten opfører sig som krystaller og derfor tillader lys at trænge gennem, så vi kan se.

Fra undfangelsen til vi er ca. 1-2 år gamle opbygger celler i linsen disse krystallinske proteiner, men når det organiske bygningsarbejde først er færdigt, forbliver linsekrystallinerne stort set uforandrede gennem resten af vores liv, og det faktum kan forskerne bruge.

Da disse krystalliner ikke ændrer sig, når de først er færdigt udviklede, afspejler C-14 indholdet i linsekrystallinerne C-14 indholdet i atmosfæren da de blev dannet. Og det sker kort efter fødslen.

Forskere på Aarhus Universitet kan med en stor atomaccelerator bestemme mængden af C-14 i blot en milligram linsevæv med så stor næjagtighed, at det er muligt at afgøre fødselstidspunktet.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Teknologi

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo