Talblinde skal have strøm på hjernen
Britiske forsøg viser, at man kan øge hjernens evne til at tænke matematisk, hvis man sender svag strøm gennem de rigtige steder.

Talblinde kan måske hjælpes ved at sætte en svag strøm til hjernen.
Britiske forskere har fundet ud af, at de ved at give forsøgspersoner en svag strøm til den del af hjernen, som bruges til matematik, kan fordoble deres præstationer.
Håbet er, at det kan blive en behandling for talblinde. Forskningsresultatet er netop udgivet i Journal of Current Biology.
»Det er en interessant undersøgelse. Det er et tegn på en trend, hvor vi går fra at kortlægge hjernen, til at undersøge hvad kan vi så bruge den viden til. Kan vi forbedre hjernens præstationer ved at slukke og tænde for bestemte områder?« fortæller hjerneforsker ph.d. Thomas Z. Ramsøy, der er tilknyttet CBS og Hvidovre Hospital.
»Det handler ikke kun om at studere sygdomme, men også at forbedre almindelige menneskers præstationer,« siger han.
Forsøget foregik ved, at 15 studerende mellem 20-21 år fik en standardtest, som skulle teste deres talforståelse.
Deltagerne blev timet for at se, hvor hurtigt og præcist de løste opgaverne.
Fakta
GRATIS NYHEDSBREV
Tilmeld dig Videnskab.dk's nyhedsbrev - og vind fede præmier
Testene omfattede den såkaldte Stroop-test. Den går ud på at løse problemer, som går imod ens intuition. Der bruges tit farver, hvor ordet blå står skrevet med rød farve.
Inden for matematikken vendes logikken, så store tal visuelt er små, og det omvendte er tilfældet for små tal. I en anden test skulle forsøgspersonerne placere et tal i forhold til to andre. 5 placeres for eksempel midt mellem 1 og 9, men 8 placeres lige op ad 7 og 9.
Fordoblede regnekraften
Under testen fik to grupper en svag strøm gennem parietallappen i hjernen, mens en tredje fik placebo.
Parietallappen kendes også som isselappen, og er kendt som et område af hjernen, der er forbundet med opmærksomhed. Det er også det område af hjernen, som behandler tal.
I den ene testgruppe gik strømmen fra højre til venstre side af pariatallappen, mens strømmen gik den anden retning for den anden gruppe.
Forsøgspersonerne, der blev udsat for strøm, der gik fra højre til venstre, viste at have fordoblet deres regnekraft sammenlignet med den gruppe, der fik placebo - altså ingen strøm gennem hjernen, i løbet af få test.
Metoden er under udvikling
I modsætning faldt regnekraften betydeligt for de forsøgspersoner, der fik strøm, som gik fra venstre til højre side af pariatallappen.

De endte på niveau med seksårige. Forsøgspersonerne, som fik placebo, befandt sig midt mellem de to andre grupper.
»Det er ikke så meget, hvilken vej strømmen går. Det er mere den pulsfrekvens, man bruger. En puls aktiverer en del af hjernen, mens en anden puls hæmmer en anden del. Den her metode er stadig under udvikling. Man opdager ting hele tiden nye ting,« fortæller Thomas Z. Ramsøy.
Hjernen kan overstimuleres, og det kan udløse epilepsianfald.
Forskerne har dog nogle helt klare etiske og metodemæssige retningslinjer, som de skal følge, så det ikke sker. Af samme grund opfordrer hjerneforskeren til, at man ikke begynder at lave sin egen elektrochokhjelm hjemme i garagen.
Ingen Einstein-effekt
Forskerne lavede den samme test igen et halvt år senere - denne gang uden at give forsøgspersonerne strøm til hjernen. Det viste sig, at de der havde klaret sig godt i testen, på grund af strømmen i hjernen, stadig havde bedre resultater end de andre deltagere.
»Vi anbefaler ikke folk, at gå rundt og give sig selv elektrochok, men vi er meget begejstrede for potentialet i vores forskningsresulat, og nu undersøger vi de mekanismer, som gør sig gældende,« siger Dr. Cohen Kadosh fra Oxford University's afdeling for Eksperimental Psykologi, som ledede forsøgene.
»Det er usandsynligt, at strømmen vil gøre dig til den næste Einstein, men hvis vi er heldige, kan vi hjælpe nogle med at blive bedre til matematik,« siger han.
Forsøget er den del af et større program, hvis mål er at hjælpe mennesker med indlæringsproblemer at blive bedre til matematik.
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Stor dansk hjernepris til ungarske forskere
4. marts 2011 kl. 11:28 -
Stammen kan skyldes gener
25. marts 2010 kl. 08:12 -
Nikotin kan gavne syge nyfødte
5. november 2008 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 2 timer 34 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 3 timer 55 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Med de rette forbindelser, er alt muligt
Scanningsbilleder af folk der har opnaaet enlightenment viser, at der er ensartet stimulering/aktivitet i hele hjernen, hvorimod aktiviteten af hjernemassen, hos alm. mennesker, er koncentreret nogle steder og deaktiveret i andre omraader af hjernen.
Bevidstlighedsgoerelse om verden via sanser uden misbrug/intellektuel taenkning, er det aarsagen?
Jo tak!
Jeg er lidt talblind- og jeg glæder mig da til at få dele af mine hjerne stegt.
Jeg går ud fra ordblinde også glæder sig.
Jeg forstår matematik, men jeg er elendig til at regne, jeg er vil med grafer, hvor man kan se, det passer. Derimod fatter jeg bregne af integraler.
Mvh
Tine