Annonceinfo

Tættere på vished om Alzheimers

Med en bevilling på 10,5 mio. kroner skal DTU Nanotech lede et stort og prestigefyldt EU-projekt, der skal udvikle et målesystem til diagnosticering af Alzheimers og lignende nervesygdomme i hjernen.

DTU Nanotech skal lede stort EU- forskningsprojekt, der skal udvikle teknologi til tidlig diagnosticering af Alzheimers sygdom. (Foto: Colourbox)

Hvilken årstid har vi? Hvilken dato har vi? Hvilken ugedag har vi? Hvilken måned har vi? Hvilket land er vi i? Hvilken kommune bor du i? Hvilken by bor du i? Hvad er din adresse?

Disse og mange flere spørgsmål skal man i dag besvare hos sin praktiserende læge, når han laver de indledende tests for Alzheimers, demens eller andre nervesygdomme i hjernen.

Men i fremtiden kan man måske blot ved hjælp af en blodprøve få et hurtigere og mere præcist svar.

Måleinstrument skal forudsige Alzheimers

DTU Nanotech skal de næste fem år forsøge at konstruere et måleinstrument, som den praktiserende læge rutinemæssigt kan benytte. Et instrument, der inden udbruddet af en nervesygdom kan afsløre, om der er sket ændringer og ubalancer i hjernecellerne.

Fakta

For samfundet er den årlige økonomiske udgift til behandling og pleje af mennesker med en demenssygdom ca. ni mia. kr.

Ændringer og ubalancer, der indikerer en udvikling, som senere eksempelvis kan føre til alzheimer, fortæller lederen af EU-projektet NADINE, Jörg Kutter, der professor ved DTU Nanotech.

»Det har vist sig, at man ved hjælp af en blodprøve kan se, om en person har nogle bestemte proteinmolekyler, som indikerer, at man eksempelvis er disponeret for Alzheimers eller en anden form for demens.«

»Ved hjælp af et måleinstrument vil det blive muligt for den praktiserende læge nemt og ofte at screene patienterne, og dermed vil der i fremtiden være en større chance for at opdage sygdommen så tidligt som muligt,« fortæller Jörg Kutter.

Det mikroskopiske laboratorium

Systemet bag det kommende måleinstrument er en såkaldt ’lab-on-a-chip’, som på nano- og mikroplanet indeholder de samme funktioner, der er i store laboratorier. Når den praktiserende læge har placeret blodprøven på chippen, så gør chippen resten af arbejdet.

Professor Jörg Kutter er ekspert i mikrofluidik, som er den teknologi, man anvender, når man skal have bittesmå blodprøver igennem chippens mikrokanaler. (Foto: Jens Rosenfeldt)

Jörg Kutter, som er ekspert i mikrofluidik – den teknik der skal benyttes til at bevæge de minimale blodprøver gennem instrumentets små mikrokanaler – forklarer det således:

»Når lægen har placeret blodprøven i chippen, sætter han chippen ind i en kasse, som er på størrelse med en skotøjsæske. Kassen indeholder – blandt andet – en lyskilde til en detektor, en strømforsyning og anden elektronik.«

Gentagen screening holder øje med ubalance

»Chippen indeholder stoffer, som bruges til analysen af blodprøven. Det første, der sker i chippen, er, at blodet blandes med magnetiske nanopartikler, som på overfladen er udstyret med antistoffer. Antistofferne genkender de molekyler, vi leder efter, og binder sig sammen med dem.«

»I næste trin skylles resten af blodet og alt det snavs, vi ikke skal bruge, væk, og tilbage har vi kun de molekyler, vi skal analysere på. Ved hjælp af en væske frigør vi molekylerne fra de magnetiske nanopartikler og sender molekylerne videre ad små kanaler i chippen, videre til detektoren, som i sidste ende kan fortælle, om personen er rask eller syg,« forklarer Jörg Kutter

citatVores store håb er, at DTUs måleinstrument bliver let og udbredt, og at instrumentet kan være med til at sætte mere fokus på sygdommen, så de praktiserende læger så tidligt som muligt i sygdomsforløbet kan visitere mere korrekt.
- Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen

Når resultatet af chippens arbejde ligger klart, vil man altså kunne se, om en patient har tegn på en nervesygdom og også se, hvilken nervesygdom det drejer sig om. Hvis man tilmed screener patienten med jævne mellemrum, vil man meget nemt kunne se, om der er sket en ubalance i forhold til indholdet af molekyler, og dermed se, om nervesygdommen har udviklet sig.

Øger mulighed for præventiv behandling

Hos Alzheimerforeningen er man rigtig glad for, at der forskes på området. Man håber, at måleinstrumentet i fremtiden gør det nemmere at screene store dele af befolkningen med en større hyppighed:

»Vores store håb er, at DTUs måleinstrument bliver let og udbredt, og at instrumentet kan være med til at sætte mere fokus på sygdommen, så de praktiserende læger så tidligt som muligt i sygdomsforløbet kan visitere mere korrekt.«

»Der er jo ingen kur mod Alzheimers, men vi ved, at hvis du sætter ind tidligt mod sygdommen, så er der muligheder for at igangsætte aktiviteter, som har en positiv effekt på, hvordan du lever med sygdommen.«

»Man kan eksempelvis sætte ind med motion eller igangsætte en medicinering af patienten. Jo mere præcise de indledende screeninger er, des bedre er det både for patienten og for de pårørende. Så vi er meget glade for, at der bliver sat fokus på sygdommen,« fortæller direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Alzheimer viser sig typisk ved, at korttidshukommelsen bliver dårligere. Professor Jörg Kutter (billedet) skal sammen med førende europæiske forskere forsøge at udvikle et måleinstrument, som den praktiserende læge kan benytte til at screene for alzheimer. (Foto: Jens Rosenfeldt)
OM PROJEKTET

EU-projektet NADINE er et samarbejde mellem 18 partnere, heriblandt førende forskere fra europæiske universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder. Rambøll hjælper eksempelvis med risikostyringen af projektet:

»Det er et kapløb med tiden. Vi skal jo så hurtigt som muligt komme til nogle brugbare resultater. Vi forsker derfor ikke kun ud af ét spor, men arbejder med fem forskellige teknologi-spor. Når vi har forsket i tre år, skal vi på baggrund af resultaterne snævre de fem spor ind til ét.«

»Og det ene spor bliver således til det, der skal bære teknologien bag instrumentet. Rambøll hjælper os med risikostyringen, det vil sige hjælper os med at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter,« fortæller Jörg Kutter.

Sideløbende med, at Jörg Kutter og det samlede internationale forskerteam udvikler på teknologierne bag chippen, sidder der læger på to tyske og et finsk universitetshospital og arbejder på at finde frem til, præcis hvilke molekyler i kroppen de kan bruge som indikator på, at en nervesygdom er under opsejling.

Alzheimerforeningen håber på, at den forskning måske også vil kaste anden viden af sig om alzheimer:

»I dag er der omkring 80.000 danskere, der lider af alzheimer eller en af de andre demenssygdomme. Vores håb er, at man en dag finder en kur til alle disse mennesker. Det er jo ikke det, der er omdrejningspunktet for NADINE-projektet, men det kan jo være, forskerne undervejs i projektet finder noget, der kunne være interessant for andre at kigge på for at udvikle en egentlig kur eller helbredelse,« fortæller direktøren i Alzheimerforeningen.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelunds Vej 1, 101A 2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4525 2525
E-mail: dtu@dtu.dk

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Universitetets hovedopgaver udføres af p.t. 18 institutter og et nationalt laboratorium, på campus i Lyngby nord for København, men også på en række andre lokaliteter i København, samt på Sjælland og i Jylland.

DTU har ca. 7.000 studerende og 4.500 ansatte, hvoraf 2250 er forskere.

Universitetet har medvirket ved etableringen af en række alliancer blandt førende tekniske universiteter.

På europæisk plan indgår DTU sammen med TU München og TU Eindhoven i "European University Alliance in Science and Technology" og på nordisk plan indgår DTU i "Nordic 5 Tech".

Endelig er DTU partneruniversitet med Rensselaer Polytechnic Institute i dets omfattende udvekslingsprogram "REACH" og har en strategisk studieudvekslingsaftale med KAIST i Sydkorea.

Læs på DTU

Civilingeniøruddannelser

Diplomingeniøruddannelser

Kandidatuddannelser

 

Hvis du vil vide mere om uddannelser på DTU

Seneste artikler fra Danmarks Tekniske Universitet

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Teknologi

  • Sådan koger du dit æg perfekt

    CLASSIC: Norske kemikere har lavet en on-line-service, der beregner, præcis hvor lang tid dit æg skal koge.
  • Rumteknologi bruges til øjenoperationer

    Rumteknologi fra exoplanetjagt bliver nu brugt til øjenoperationer
    Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
  • Nyt dansk filter fanger dieselpartikler

    Et nyt filter kan kraftigt reducere udledning af farlige partikler og gasser fra dieselbiler. Forskere fra Syddansk Universitet har fundet på at kombinere bilens partikelfilter med katalysatoren.
    Bringes i samarbejde med Syddansk Universitet
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo