DTU Nanotech skal lede stort EU- forskningsprojekt, der skal udvikle teknologi til tidlig diagnosticering af Alzheimers sygdom. (Foto: Colourbox)

Hvilken årstid har vi? Hvilken dato har vi? Hvilken ugedag har vi? Hvilken måned har vi? Hvilket land er vi i? Hvilken kommune bor du i? Hvilken by bor du i? Hvad er din adresse?

Disse og mange flere spørgsmål skal man i dag besvare hos sin praktiserende læge, når han laver de indledende tests for Alzheimers, demens eller andre nervesygdomme i hjernen.

Men i fremtiden kan man måske blot ved hjælp af en blodprøve få et hurtigere og mere præcist svar.

Måleinstrument skal forudsige Alzheimers

DTU Nanotech skal de næste fem år forsøge at konstruere et måleinstrument, som den praktiserende læge rutinemæssigt kan benytte. Et instrument, der inden udbruddet af en nervesygdom kan afsløre, om der er sket ændringer og ubalancer i hjernecellerne.

Ændringer og ubalancer, der indikerer en udvikling, som senere eksempelvis kan føre til alzheimer, fortæller lederen af EU-projektet NADINE, Jörg Kutter, der professor ved DTU Nanotech.

»Det har vist sig, at man ved hjælp af en blodprøve kan se, om en person har nogle bestemte proteinmolekyler, som indikerer, at man eksempelvis er disponeret for Alzheimers eller en anden form for demens.«

»Ved hjælp af et måleinstrument vil det blive muligt for den praktiserende læge nemt og ofte at screene patienterne, og dermed vil der i fremtiden være en større chance for at opdage sygdommen så tidligt som muligt,« fortæller Jörg Kutter.

Det mikroskopiske laboratorium

Systemet bag det kommende måleinstrument er en såkaldt ’lab-on-a-chip’, som på nano- og mikroplanet indeholder de samme funktioner, der er i store laboratorier. Når den praktiserende læge har placeret blodprøven på chippen, så gør chippen resten af arbejdet.

Professor Jörg Kutter er ekspert i mikrofluidik, som er den teknologi, man anvender, når man skal have bittesmå blodprøver igennem chippens mikrokanaler. (Foto: Jens Rosenfeldt)

Jörg Kutter, som er ekspert i mikrofluidik – den teknik der skal benyttes til at bevæge de minimale blodprøver gennem instrumentets små mikrokanaler – forklarer det således:

»Når lægen har placeret blodprøven i chippen, sætter han chippen ind i en kasse, som er på størrelse med en skotøjsæske. Kassen indeholder – blandt andet – en lyskilde til en detektor, en strømforsyning og anden elektronik.«

Gentagen screening holder øje med ubalance

»Chippen indeholder stoffer, som bruges til analysen af blodprøven. Det første, der sker i chippen, er, at blodet blandes med magnetiske nanopartikler, som på overfladen er udstyret med antistoffer. Antistofferne genkender de molekyler, vi leder efter, og binder sig sammen med dem.«

»I næste trin skylles resten af blodet og alt det snavs, vi ikke skal bruge, væk, og tilbage har vi kun de molekyler, vi skal analysere på. Ved hjælp af en væske frigør vi molekylerne fra de magnetiske nanopartikler og sender molekylerne videre ad små kanaler i chippen, videre til detektoren, som i sidste ende kan fortælle, om personen er rask eller syg,« forklarer Jörg Kutter

Vores store håb er, at DTUs måleinstrument bliver let og udbredt, og at instrumentet kan være med til at sætte mere fokus på sygdommen, så de praktiserende læger så tidligt som muligt i sygdomsforløbet kan visitere mere korrekt.

- Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen

Når resultatet af chippens arbejde ligger klart, vil man altså kunne se, om en patient har tegn på en nervesygdom og også se, hvilken nervesygdom det drejer sig om. Hvis man tilmed screener patienten med jævne mellemrum, vil man meget nemt kunne se, om der er sket en ubalance i forhold til indholdet af molekyler, og dermed se, om nervesygdommen har udviklet sig.

Øger mulighed for præventiv behandling

Hos Alzheimerforeningen er man rigtig glad for, at der forskes på området. Man håber, at måleinstrumentet i fremtiden gør det nemmere at screene store dele af befolkningen med en større hyppighed:

»Vores store håb er, at DTUs måleinstrument bliver let og udbredt, og at instrumentet kan være med til at sætte mere fokus på sygdommen, så de praktiserende læger så tidligt som muligt i sygdomsforløbet kan visitere mere korrekt.«

»Der er jo ingen kur mod Alzheimers, men vi ved, at hvis du sætter ind tidligt mod sygdommen, så er der muligheder for at igangsætte aktiviteter, som har en positiv effekt på, hvordan du lever med sygdommen.«

»Man kan eksempelvis sætte ind med motion eller igangsætte en medicinering af patienten. Jo mere præcise de indledende screeninger er, des bedre er det både for patienten og for de pårørende. Så vi er meget glade for, at der bliver sat fokus på sygdommen,« fortæller direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.