Sulten? Print din egen mad
Se 3D-printeren printe småkagedej og lave glasur til småkagen. Mad og madlavning, som vi kender det, er måske snart en saga blot. Forskere har nu videreudviklet 3D-printeren, så den også kan printe spiselige ting.
(Video fra Fab@home viser, hvordan printeren påfører glasur på en småkage og printer småkagedej)
Grillet ost og musling i form som et rumskib?
Eller små chokoladekagebogstaver inde i en sandkage?
De dage, hvor man ikke gider at lave mad, og ender med at spise kedelig take-away eller spaghetti med ketchup, er måske snart forbi.
Forskere og en gruppe studerende fra Cornell University i USA (hvor ellers!) har, i samarbejde med The French Culinary Institute i New York, nu udviklet 3D-printeren, så man bare skal koble den til sin computer, trykke ’print’ og læne sig tilbage og vente på sin mad.
Indtil nu har forskerne haft succes med at printe spiselige ting af både chokolade, ost, hummus, kalkun, muslinger og selleri.
Mad på tube
Men der skal endnu en del udvikling til, før mad på printeren kan kaldes fast-food.
Inden man kan gå i gang med madlavningen, skal man nemlig konstruere flere skabeloner.
Først en solid skabelon af plastik eller lignende, og derefter en skabelon af skabelonen, der kan knækkes eller brydes, så man kan få maden ud igen. Den sidste form laves blandt andet af sukker eller stivelse.
Madvarerne blendes til en flydende masse, der derefter hældes på tuber og tilkobles printeren.
Når printeren sættes i gang, sprøjtes maden forsigtigt ud i en lille stråle, og printeren justerer både mængde og bevægelse, så maden kan formes i lag og struktur.
Computeren skal bruge tre forskellige informationer.
En beskrivelse af formen, hvordan formen skabes og hvordan materialet, altså maden, fungerer.
Når blueprintet er skabt og den flydende mad fyldt på tuber, skal man bare trykke print, læne sig tilbage og vente på sin mad.
Amerikansk begejstring - dansk kulde
Forskerne har samarbejdet med French Culinary Institute, og her er direktør, Dave Arnold, begejstret for de nye muligheder.
»Jeg forestiller mig, at man kan printe virkelig interessante strukturer i maden. Forestil dig, at man kan lave mad, der absorberer sovs som en svamp. Det er sejt,« siger han til CNN.
Alan Friis er forsker i fødevareteknologi på DTU Fødevareinstituttet, og han er knapt så begejstret for printeren.
»Det minder jo lidt om ostepops, hvor man har hakket noget til ugenkendelighed, puttet det i friture, og så popper det op igen som en ostereje. Der er lang vej til en decideret ret,« siger han.
Er det en ny madrevolution?
Leder af projektet, kandidatstuderende Jeffrey Lipton fra Cornell University, har dog store forhåbninger for projektet på sigt.
»Det her bliver, hvad e-mails gjorde for lynhurtig kommunikation. Forestil dig, at du kunne få tilsendt opskriften på din mors æblekage på mailen, og så printe den med det samme. Hendes æblekage bliver så tilgængelig som en besked på din Facebook-væg,« siger han.
Men man skal også spørge sig selv, om det er den rigtige vej at gå, siger Alan Friis.
»Er det lige meget om man selv skræller æblerne og bager en kage? Er det nok, at produktet ligner æblekage og smager af æblekage, men ikke er rigtig æblekage? Jeg mener nej,« siger fødevareforskeren.
Byg din egen madprinter
Man har stadig ikke fundet ud af, hvordan man tilbereder maden, mens den printes.
Men med små termotæpper kan forskerne køle eller opvarme ingredienserne til en vis grad. Og det gør, at muligheden for at skabe nye teksturer i maden er på plads.
De studerende har blandt andet haft succes med at bage kager med bogstaver inden i – noget der ikke kan lade sig gøre ved hjælp af almindelig dygtighed i køkkenet.
Og Alan Friis medgiver da også, at hele projektet er interessant.
»Det er jo voldsomt spændende, det er det virkelig. Men printeren er nok mere til dekorationer end til egentlige måltider,« siger han.
Forskerne og de studerende har lagt hele opskriften på den madlavende printer ud på nettet, så hvis du har mod på at bygge din egen printer, kan du finde vejledningen her.
Relaterede artikler
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Stor dansk hjernepris til ungarske forskere
4. marts 2011 kl. 11:28 -
Stammen kan skyldes gener
25. marts 2010 kl. 08:12 -
Nikotin kan gavne syge nyfødte
5. november 2008 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 2 timer 32 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 3 timer 53 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















