Annonceinfo

Spirit kommer ikke fri

Mars-roveren Spirit sidder uhjælpeligt fast i Mars-sandet, og nu har NASA opgivet at få den fri. Fremover skal Spirit fungere som en stationær forskningsstation.

Emner:
Teknikerne fra NASA forsøgte at befri Spirit med udgangspunkt i en model af Mars-roveren i en sandkasse. Men det lykkedes ikke. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Det var et forsøg værd, men det lykkedes ikke: NASA kunne ikke få Mars-roveren Spirit fri af det sand, som den kørte fast i for ni måneder siden.

Teknikerne fra NASA kunne godt få Spirit til at bevæge sig nogle ganske få centimeter, men mere blev det altså ikke til. Og fremover vil Spirit blive, hvor den er.

Men det betyder ikke, at Spirit afskrives fuldstændig. I de kommende år vil robotten fungere som en stationær forskningsstation. Og den kan stadig bruges til spændende forskning og for eksempel give informationer om Mars' indre.

Hvad rummer Mars?

Mars roterer nemlig ikke fuldstændig stabilt. Der er små ujævnheder i rotationen, og de skyldes forhold i kernen af planeten. Med en stationær forskningsstation som Spirit kan ujævnhederne måles ganske nøjagtigt, og så kan forskerne måske finde ud af, om Mars har en fast eller en flydende kerne.

Spirit kan selvfølgelig også fortsætte med at analyse den omkringliggende Mars-sand, og robotten kan måle, hvordan vejret skifter på planeten.

Mars-roveren er dog ikke helt færdig med at bevæge sig, for den skal helst vippes en smule, så solpanelerne bedre kan fange det sollys, der giver energi til Spirit. Det vil de kommende uger gå med.

NASA's beslutning betyder i øvrigt, at vi nu har svaret på spørgsmål nr. 4 i vores nytårsquiz. Nej, det lykkedes ikke NASA at få Mars-bilen Spirit fri af sandet.

Spinning around!

"Mars-roveren Spirit sidder uhjælpeligt fast i Mars-sandet, og nu har NASA opgivet at få den fri. Fremover skal Spirit fungere som en stationær forskningsstation."
Det er det bedste spin jeg længe har set. "Nej nej, det var selvfølgeligt ærgeligt at den kørte fast, men helt som planlagt har vi nu fået en STATIONÆR FORSKNINGSSTATION på Mars...."
Det lyder næsten på NASA til at den kommer til at gøre mere nytte nu, end dengang den var mobil.

Seneste fra Teknologi

  • Lever vi i virkeligheden i et hologram?

    I bedste Matrix-stil undersøger amerikanske forskere, om universet virkelig ér i tre dimensioner. Hvis forskerne finder, hvad de kalder en 'uro' i rummet, vil det kunne betyde, at vi lever i en 2D-verden.
  • Dit hjerteslag kan producere strøm

    Forskerne er i fuld sving med at skabe nye måder, hvorpå teknologi og krop kan blive ét. I fremtiden vil vi kunne omdanne kraften fra vores hjerteslag til strøm og diagnosticere mellemørebetændelse med en iPhone.
  • Ny teknik kaster lys over Schrödingers kat

    Kvantefysikere har længe grublet over tankeeksperimentet Schrödingers kat, som går ud på, at en kat både kan være levende og død på samme tid. Nu er det muligt at tilse kattens tilstand - uden faktisk at kigge på den.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg