Solens aktivitet svinger med en periode på ca. 11 år, og næste maksimum forventes i 2013. Når Solen er meget aktiv, sker der mange udbrud på Solen, der både påvirker Jordens magnetfelt og atmosfære.
Helt konkret betyder Solens øgede aktivitet, at Jordens atmosfære puster sig op, og det kan mærkes af satellitter, der kredser tæt på Jorden. De bremses og mister hurtigere højde, end når Solen er mindre aktiv.
Solen sætter gang i nedbrydningen af rumskrot
Denne effekt har dog også en meget positiv virkning, idet den fremskynder nedbrydningen af rumskrot, der kredser tæt på Jorden.
Rumskrot – også kaldet rumaffald – består både af hele satellitter, der er holdt op med at virke, og større eller mindre dele og stumper af raketter og satellitter. Bl.a. ved hjælp af radar spores og følges de større stykker rumskrot fra Jorden, så større sammenstød kan undgås.
Rumskibe og de fleste satellitter har nemlig motorer, så de kan flytte sig, hvis et stykke rumaffald er på kollisionskurs.
Rumskort nedbrydes hurtigere frem til 2013
Et konkret eksempel på solaktivitetens gavnlige virkning er nedbrydningen af resterne af den kinesiske satellit Fengyun-1C, som Kina selv ødelagde med et missil i januar 2007 for at demonstrere evnen til at nedskyde f.eks. amerikanske spionsatellitter. Nedskydningen producerede 3.218 stumper, der siden er blevet fulgt.
Selvom kun seks procent af disse stumper er gået til grunde ved at brænde op i atmosfæren, så er ca. halvdelen blevet nedbrudt i det seneste år, fordi Solens øgede aktivitet har pustet atmosfæren op.
Denne positive udvikling – både for stumperne af Fengyun-1C og andet rumskrot – forventes at fortsætte frem mod maksimum i 2013.
