Se robotten, der altid vinder i sten, saks, papir
VideoEr det tilfældigt, hvor ofte man vinder i den klassiske 'hvem-går-ud-med-skraldet?'-leg: sten, saks, papir? Ikke hvis man er robotten fra Tokyo, som vinder hver eneste gang ved at aflæse sin menneskelige modstander.
Hvor ofte har man ikke afgjort, hvem der går ud med skraldet, hvem der går tur med hunden, eller hvem der køber ind, ved hjælp af det klassiske håndspil, som har tre simple valgmuligheder: sten, saks eller papir?
Tanken bag er, at det gerne skulle være mere eller mindre tilfældigt, hvem der vinder fra gang til gang.
Matematisk betragtet er der 3×3, altså 9 kombinationer i sten, saks, papir.
I 3 tilfælde vinder den ene spiller, i 3 tilfælde den anden, og i 3 tilfælde er det uafgjort.
Men nu har forskere fra universitetet i Tokyo udviklet en robot, der er mennesket overlegent i et spil, som vi ellers har brugt flere hundrede år på at perfektionere.
Umuligt at registrere for mennesker
Fakta
Spillet udføres ved, at de to deltagere giver et håndsignal på nøjagtig samme tid, ofte efter at have talt til tre:
- Saks vinder over papir, fordi saksen kan klippe i papiret.
- Papir vinder over sten, fordi papiret kan omslutte (indpakke) stenen.
- Sten vinder over saks, fordi saksen ikke kan klippe i stenen.
I en brøkdel af et sekund afgør håndrobotten fra Tokyo, om dens menneskelige modstander former hånden som sten, saks eller papir.
Robotten er så hurtig, at den på et millisekund (0,001 sekund) kan afgøre, hvordan den skal forme sin skelethånd for at vinde. Derfor vinder robotten 100 procent af gangene.
Selvom robotten på sin vis snyder, så gør den ikke brug af magi eller indviklede matematiske udregninger.
Robotten bruger bevægelsescensorer til at analysere sig frem til en reaktion. En proces, der er så hurtig, at den er umulig at registrere for det menneskelige øje.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Teknologi
-
Danmark i front ved øko-ræs
18. maj 2013 kl. 21:27På trods af tekniske problemer og møgvejr er der allerede præsteret en verdensrekord af én de fire danske biler, der konkurrerer om at køre længest på literen til i øko-ræs i Rotterdam. -
Forsker spiller med Norge til Melodi Grand Prix
16. maj 2013 kl. 16:21Forsker Axel Tidemann kan lide at kombinere musik og data, og har lavet en kunstig intelligent trommeslager. I dag spiller han selv sammen med Margaret Berger (det norske bidrag) i semifinalen i Melodi Grand Prix. -
Kepler har måske fundet sin sidste planet
16. maj 2013 kl. 11:02Keplers planetjægerdage er måske ovre. Et af de fire reaktionshjul er gået i stykker, og astronomerne arbejder lige nu på højtryk for at få Kepler op at køre igen.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
14/05
-
13/05
-
15/05
-
16/05
Det læser andre lige nu
-
Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?
27. november 2011 kl. 11:40 -
Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium
9. maj 2013 kl. 11:25 -
Hvordan fungerer magneter?
3. september 2012 kl. 12:35
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 4 timer 57 minutter siden
[Op mod 30.000 danskere tager antidepressiv medicin, de ikke har brug for]
-
Af Claus Piculell for 5 timer 26 minutter siden
[Videnskab.dk forankres hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Danmark i front ved øko-ræs
-
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
-
Forskere sætter hårdt ind mod nakke- og skuldersmerter
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Jeg er ikke sikker, men
"som vi ellers har brugt flere hundrede år på at perfektionere."
Er den ikke "lidt" søgt ?
Jeg kan ikke huske spillet fra min barndom, men kan ikke afgøre hvornår det er blevet "almindeligt" i Danmark - jeg har dog heller ikke set Westerns, hvor man brugte sten-saks-papir til at afgøre noget ;-)
sten, saks, papir
En lille kommentar til videnskab.dk's artikel om robotten, der altid vinder over mennesket i "sten, saks, papir":
Robottens success tilskrives dens hurtighed, men i en vis forstand vinder den jo ved at være langsommest, eller rettere, ved at "trække" sidst, efter at mennesket har trukket, og så alligevel nå det, fordi den er så hurtig. Den, der får lov at vælge sidst mellem sten, saks eller papir, kan altid vinde, da elementerne er dét, man kalder non-transitive: *)
sten > saks > papir, men papir > sten
Et tilsvarende eksempel har man i form af de såkaldte non-transitive terninger, f.eks. terninger med øjnene
A: 3, 3, 3, 3, 3, 6
B: 2, 2, 2, 5, 5, 5
C: 1, 4, 4, 4, 4, 4
Her gælder det, at A > B > C, men C > A, hvilket man kan forvisse sig om ved at opstille udfaldstabellerne. Hvis to personer skal spille med hver sin terning, vil den person, der får lov at vælge terning sidst, altid kunne vinde (i det lange løb).
Og endnu et eksempel kunne være tre badmintonspillere, B1, B2 og B3, hvor B1 altid kan slå B2, B2 altid kan slå B3, men B3 altid kan slå B1.
*)
I aritmetikken, der omhandler tal, har man den transitive regel: Hvis A > B og B > C, så er A > C.
Mvh.
Bo Jensen