Hvor ofte har man ikke afgjort, hvem der går ud med skraldet, hvem der går tur med hunden, eller hvem der køber ind, ved hjælp af det klassiske håndspil, som har tre simple valgmuligheder: sten, saks eller papir?
Tanken bag er, at det gerne skulle være mere eller mindre tilfældigt, hvem der vinder fra gang til gang.
Matematisk betragtet er der 3×3, altså 9 kombinationer i sten, saks, papir.
I 3 tilfælde vinder den ene spiller, i 3 tilfælde den anden, og i 3 tilfælde er det uafgjort.
Men nu har forskere fra universitetet i Tokyo udviklet en robot, der er mennesket overlegent i et spil, som vi ellers har brugt flere hundrede år på at perfektionere.
Spillet udføres ved, at de to deltagere giver et håndsignal på nøjagtig samme tid, ofte efter at have talt til tre:
- Saks vinder over papir, fordi saksen kan klippe i papiret.
- Papir vinder over sten, fordi papiret kan omslutte (indpakke) stenen.
- Sten vinder over saks, fordi saksen ikke kan klippe i stenen.
I en brøkdel af et sekund afgør håndrobotten fra Tokyo, om dens menneskelige modstander former hånden som sten, saks eller papir.
Robotten er så hurtig, at den på et millisekund (0,001 sekund) kan afgøre, hvordan den skal forme sin skelethånd for at vinde. Derfor vinder robotten 100 procent af gangene.
Selvom robotten på sin vis snyder, så gør den ikke brug af magi eller indviklede matematiske udregninger.
Robotten bruger bevægelsescensorer til at analysere sig frem til en reaktion. En proces, der er så hurtig, at den er umulig at registrere for det menneskelige øje.
Jeg er ikke sikker, men
"som vi ellers har brugt flere hundrede år på at perfektionere."
Er den ikke "lidt" søgt ?
Jeg kan ikke huske spillet fra min barndom, men kan ikke afgøre hvornår det er blevet "almindeligt" i Danmark - jeg har dog heller ikke set Westerns, hvor man brugte sten-saks-papir til at afgøre noget ;-)
sten, saks, papir
En lille kommentar til videnskab.dk's artikel om robotten, der altid vinder over mennesket i "sten, saks, papir":
Robottens success tilskrives dens hurtighed, men i en vis forstand vinder den jo ved at være langsommest, eller rettere, ved at "trække" sidst, efter at mennesket har trukket, og så alligevel nå det, fordi den er så hurtig. Den, der får lov at vælge sidst mellem sten, saks eller papir, kan altid vinde, da elementerne er dét, man kalder non-transitive: *)
sten > saks > papir, men papir > sten
Et tilsvarende eksempel har man i form af de såkaldte non-transitive terninger, f.eks. terninger med øjnene
A: 3, 3, 3, 3, 3, 6
B: 2, 2, 2, 5, 5, 5
C: 1, 4, 4, 4, 4, 4
Her gælder det, at A > B > C, men C > A, hvilket man kan forvisse sig om ved at opstille udfaldstabellerne. Hvis to personer skal spille med hver sin terning, vil den person, der får lov at vælge terning sidst, altid kunne vinde (i det lange løb).
Og endnu et eksempel kunne være tre badmintonspillere, B1, B2 og B3, hvor B1 altid kan slå B2, B2 altid kan slå B3, men B3 altid kan slå B1.
*)
I aritmetikken, der omhandler tal, har man den transitive regel: Hvis A > B og B > C, så er A > C.
Mvh.
Bo Jensen