For at få alt med fra en smuk udsigt, kan det hjælpe at tage nogle skridt tilbage. Andre gange skal man gå helt tæt på for at få alle detaljerne med.
Det bekræfter denne billedserie, som ESA – The European Space Agency – står bag.
De har gjort begge dele for at kreere denne samling af utrolige billeder, der både vil tage dig langt ud i rummet til Rosetta-sonden og helt tæt på mikropskopiske kræftceller.
For at se alle billederne, kan du bladre igennem galleriet øverst i denne artikel.
Tag på kometjagt med Rosetta-sonden
Hver uge udvælger den internationale rumfartsorganisation ESA de flotteste billeder, som på smukkeste vis illustrerer højdepunkterne inden for rumfartens verden. Som billedserien vidner om, har der i denne uge været nok at tage fat på:
Man kan blandt andet få en smagsprøve på, hvad astronauten Alexander Gerst for eksempel kan se, når han kigger ud af ruden på ‘Blue Dot’-missionen.
Derudover kan man komme med på rumsonden Rosettas kometjagt, med grotte-specialisterne ned i Sardiniens undergrund, eller se det nyeste teknologi inden for teleskoper – nemlig det drage-formede solskjold til James Webb Space-teleskopet.
Du kan også se James Webb, også kendt som verdens kraftigste teleskop, blive bygget i denne artikel hos Videnskab.dk.
Uanset hvad du finder mest interessant, opfordrer redaktionen dig i hvertfald til læne dig godt tilbage i hyggestolen, slukke telefonen og tage på en visuel rumrejse. Tur-retur.
Et fluorescerende mikroskopisk udsnit af celler fra en form for knoglekræft. Cellerne bliver undersøgt i forbindelse med fremtidige lange rumrejser, for at få et bedre indblik i den farlige radioaktive stråling, som man kan blive udsat for i rummet. (Foto: Credits: ESA-Yassen Abbas)
Billedet er taget med NASA/ESA’s ‘Hubble Space Telescope’, og det viser den unge stjerne med det videnskabelige navn SSTC2D J033038.2+303212. Stjernen ligger i Perseus-stjernekonstallationen. (Foto: n/a)
Dette billede er taget af rumsonden Rosetta’s navigationskamera, omkring 61 kilometer fra den fire kilometer brede komet 67P/Churyumov-Gerasimenko. Billedet er taget 23. august 2014. (Foto: ESA/Rosetta/NAVCAM)
Billedet her forestiller de mulige landingspladser, hvor rumsonden Rosetta kan lande på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. (Foto: ESA/Rosetta/MPS for OSIRIS Team MPS/UPD/LAM/IAA/SSO/INTA/UPM/DASP/IDA)
Her ses ESA’s trænere og grotte-sepcialister i Sardiniens undergrund. Grotten sætter scenen for den kommende astronauttræning, der skal teste astronauternes evner og missioner. (Foto: ESA/L.Bessone)
‘Rosetta, are we there yet?’ (Rosetta, er vi der snart?) billedmosaik, der udelukkende består af et udvalg af billeder i forbindelse med en fotokonkurrence, udstedt af ESA. (Foto: ESA)
Solens stråler skaber udfordringer for teleskoper som ‘James Webb Space Telescope’ og for at undgå det, har man udviklet et drage-formet solskjold, der skal beskytte teleskopet for solens stråler og høje temperaturer. (Foto: NASA/Chris Gunn)
Ved at have studeret supernovaen SN2014J, der blev opdaget i januar 2014, har man fundet ud af, at netop denne type af supernovaer opstår ved, at ‘hvide dværge’ smelter sammen og eksploderer. (Foto: ESA/ATG medialab)
Dette billede af ESA-astronauten Alexander Gerst er taget ombord på den Internationale Rumstation på ‘Blue Dot’-missionen. (Foto: ESA/NASA)
1
/
9