Annonceinfo

Sådan kan mennesket skabe Jordens undergang

Terrorister med A-våben, dræber-robotter, multiresistent tuberkulose og gensplejsede planter, der er farlige for mennesker. Forskernes bud på de største, menneskeskabte katastrofer er skræmmende.

I 2012 støder Jorden ikke sammen med den ukendte Planet X - som nogen ellers frygter. Videnskaben melder, at der slet ikke findes en stor farlig planet i nærheden af Jorden. Derimod kommer truslen fra os mennesker. Vi er nemlig godt i gang med at skabe katastrofer. (Grafik: Colourbox)

2012. Året, som, mange frygter, vil blive det sidste i menneskehedens historie, fordi den oldgamle maya-kalender slutter 21. december 2012.

Ihærdige mennesker mener, at den højt-udviklede maya-kultur lå inde med en viden om fremtiden, som vi ikke har adgang til i dag. Nogle mener endda, at Jorden vil kollidere med den mystiske Planet X – også kaldt Nibiru.

Men som man kan læse andre steder på Videnskab.dk, er forskerne overbevist om, at forestillingerne om Planet X og maya-kalenderen bare er – forestillinger.

Ifølge det store flertal af forskere kommer truslen mod menneskeheden ikke fra en mystisk planet. Den kommer fra os selv.

Er robotterne ved at overtage verden?

Vi har hørt meget om truslerne fra den globale opvarmning. Men skaber viden og teknologi også andre trusler mod menneskeheden?

I Terminator-filmene med Arnold ’The Governator’ Schwarzenegger går det for eksempel helt galt med kunstig intelligens-teknologien: Robotterne bliver klogere end menneskerne, hvorefter de begynder at udrydde menneskeheden.

Kan det ske i virkeligheden?

Fakta

Denne artikel er første del af en artikelserie om trusler, vi mennesker selv skaber.

Følg med på siden, når vi de næste dage bringer artikler om aktuelle trusler inden for:

• international politik
• bioteknologi
• sygdomsepidemier

Professor Norbert Krüger forsker i kunstig intelligens ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet. Han er ikke i tvivl om sin vurdering.

»Hvis vi var i en dårlig science-fiction film, ville det være en stor trussel, at den kunstige intelligens blev mere udviklet end os. Men den trussel ser jeg ikke.«

»Vi er meget langt fra at opfinde en kunstig intelligens, som kan udgøre en trussel mod os. Så frygten for, at noget skulle ske i 2012, er fuldstændig overdreven. Jeg er mere ængstelig for de destruktive tendenser i den menneskelige intelligens,« siger Norbert Krüger.

Vi skaber trusler

Andre forskere, Videnskab.dk har kontaktet, er ikke lige så sikre på, at deres forskning er trusselfri zone.

De fortæller, at man inden for deres forskningsfelter tager forskellige trusselsscenarier meget alvorligt, fordi man vil undgå katastrofer i fremtiden. Og allerede nu - i 2012 - kan vi være i gang med at ødelægge Jorden.

De tre forskere arbejder til daglig med hhv. international politik, bioteknologi og sygdomsepidemier.

I tre artikler, der kommer på Videnskab.dk de næste dage, fortæller de hver især om truslerne inden for deres forskningsområde:

Rent held vi stadig eksisterer

Jeg tror ikke det er en asteroide eller andet eksternt der kommer til at ødelægge vores eksistensgrundlag.
Det kommer vi selv til at sørge for. Man kan jo sige at det er et rent held at vi stadigvæk eksisterer. Vores planet kunne jo ligeså godt være endt som en radioaktiv ubeboelig planet.
Hvis vi ikke passer på, ender vi med at ødelægge jorden for os selv og gøre den ubeboelig!

Mennesket som succesfud art ?

Tja, hvis menneskets succesfulde tilstedeværelse her på Jorden skal måles i tilsvining af have og jord, udryddelse af mange arter - udryddelse af en stor del af biodiversiteten - millioner dræbte i krige og konflikter, ja så har menneskets tilstedeværelse her på jord været succesfuld.

Nok kalder vi os selv for den mest intelligente art her på Jorden; men om vi kommer dertil, hvor vi bruger denne intelligens til at leve i pagt med alle levende væsener omkring os - give dem fred til at leve i deres egne områder - leve i pagt med naturen - tvivler jeg stærkt på.

Hertil er mennesket for grådigt!

Utvivlsomt

Mennesket er den mest succesfulde art, der nogensinde har levet på Jorden, fordi det er den eneste art, som er bevidst om sin egen eksistens. I modsætning til dyrene har mennesket andre behov end blot at leve for at føre livet videre. Mennesket har nået et stade i udviklingen, hvor livet også må have et intellektuelt indhold. Mennesket er nysgerrigt. Det stiller spørgsmål ved alt. Trangen til at udforske og lære nyt er en del af den menneskelige natur. Denne ukuelige nysgerrighed findes ikke hos andre arter, og derudover er mennesket den eneste art, der lever overalt på kloden.

Dinosaurerne dominerede i omkring 200 millioner år og var en succesfuld art. På de 200 millioner år levede der mere end 350 forskellige dinosaurarter, for som det meste andet liv udviklede dinosaurerne sig også hele tiden. De 20-25 arter der levede, da den store masseuddøen fandt sted for 65 millioner år siden, var meget forskellige fra de første. Men på de 200 millioner år nåede de ikke særlig langt teknisk og intellektuelt.

Der er fundet 440 millioner år gamle fossiler af dolkhaler. De ligner præcist de nulevende dolkhaler, som derfor er de ældste overlevende væsener på Jorden, men selv 440 millioner år har ikke ført nogen udvikling med sig.

Til sammenligning har mennesket haft langt større succes. Det har udviklet sig på langt kortere tid, og selv om jeg skrev, at det ikke er et umuligt scenarie, at mennesket vil forårsage sin egen undergang på et eller andet tidspunkt, er det forhåbentlig så intelligent, at dette scenarie ikke bliver aktuelt. Når vi uddør, bliver det utvivlsomt på samme måde som dinosaurerne af noget, som vi ikke har kontrol over.

Tvilsomt, Bornholt, -tvilsomt

"Mennesket er den mest succesfulde art, der nogensinde har levet på Jorden. Sporene af de i øjeblikket 7 milliarder mennesker og sporene fra de sidste 10.000 års humane dominans findes overalt på klodens overflade."

Dinosaurene levde på jorden i ~170 millioner år (og forsåvidt lever fortsatt i form av fugler), og ble utryddet av noe de ikke hadde kontroll over.
Menneskene (Homo sapiens) har levd her i noe sånt som 200 tusen år, og ser ut til å være 100% innstilt på å utrydde seg selv.
Så hvem er eller var mest suksessfull? For suksess når det gjelder liv er vel at arten skal bestå?

Videnskabsmanden Holger Bech Nielsen mener, at....

...vi - det største skadedyr for naturen og os selv - har ca 1000 år tilbage her på jord.

For naturens skyld lyder det godt.

Nok er nok, for vi mennesker har rent ud sagt ikke en skid at være stolt af i den tid vor art har eksisteret.

Tåbelighed

Mennesket kan ikke udslette jordkloden. Aller højest kan vi skrabe i overfladen på kontinenterne.

Vi kan godt udslette os selv. Men det er ikke umiddelbart forestående.

Kan små ubetydelige mennesker 'skabe' Jordens undergang?

Karsten Bomholt skrev et indlæg på Videnskab.dk
med Titlen:
Jorden uden mennesket, den 2.august 2012 kl.06:15.

Jeg fornemmer på mange af de indlæg her
i debatten om at 'Jordens undergang'
har rystet mange på Videnskab.dk selv om
mange påstår, at for eksempel Planeten X
kaldet Nibiru, vil kollidere med Jorden, hvilket
sådanne videnskabsmænd som både Kim Kaos
og Karsten Bomholt, naturligvis har modbevist
ved deres indgående kendskab til universet.

Planeten Nibiru, eksisterer kun i
fantasiens verden og hører derfor ikke til
i dette forum.

Men hvad så med den oldgamle maya-kalender
som viser at menneskehedens historie slutter om knap fem måneder,den 21.december 2012.

Hvis dette virkelig skulle være sandheden? har du og jeg kun små fem måneder at leve i og må derfor tage afsked med
vores familie, børn og børnebørn nu.

Men, som vi kan læse i andre
videnskabelige tidsskrifter og på
Videnskab.dk er forskerne
overbevist om at for eksempel
forestillingerne om den føromtalte
Planet X og maya-kalenderen
blot er forestillinger.

I Terminator-filmene med Arnold
'The Governator' Schwarzenegger
går det helt galt med for eksempel
kunstig intelligens-teknologien
hvor Robotterne bliver klogere
end mennesket, og hvorefter de
begynder at udrydde menneskeheden.

Kan dette ske i virkeligheden?

Truslen kommer ikke fra kunstig
intelligens, men kun fra de destruktive
tendenser i den menneskelige intelligens.

Det er kun: Saw-La-Saw og Caw-La-Caw, et jødisk
børnerim.

Johan Sparre nævnte om at det kun er
menneskets adfærd som fører til menneskets
undergang, og ikke Moder Jord's undergang.

Ja, Jorden skal nok klare sig, som Karsten Bomholt
nævnte i sit indlæg den 2.august 2012 kl.06:15.

Hvad med overskrifter som denne:
Harmagedon hvad er dét?
Hvornår kommer dét?
Vil Harmagedon udslette hele Jorden?

Har du nogen sinde hørt odret Harmagedon?

Hvad får det dig til at tænke på?
Forbinder du det med en voldsom katastrofe?

Det er godt at kende svaret på hvad
Harmagedon i virkeligheden er, fordi det kan befri dig for unødig frygt, give dig et lysere syn på fremtiden
om at Moder Jord nok skal overleve de forestillinger
om Jordens evige undergang, og dit syn på den som kender fremtiden da han selv har forudsagt hvad den nærmeste fremtid indebærer.

Er Harmagedon blot en menneskeskabt katastrofe?

Vi hører sommetider journalister og forskere bruge ordet ,,Harmagedon"
eller ,,Armageddon" om katastrofer som er forårsaget af mennesker.
For eksempel er både den første og anden verdenskrig blevet omtalt som
et Harmagedon.
Efter den anden verdenskrig var verdens befolkning bange
for at USA og Sovjetunionen skulle bruge deres
atomvåben mod hinanden, og medierne kaldte den
potentielle konflikt for et ,,termonukleart Harmagedon".

I dag frygter forskere at forureningen vil
forårsage nogle drastiske klimaforandringer,
og de taler omet truende ,,klima - Harmagedon"

Jorden uden mennesket

Det er ikke et umuligt scenarie, at mennesket vil forårsage sin egen undergang på et eller andet tidspunkt, men at også hele Jorden skulle ryge med i farten, er vist at sætte vores formåen på en lidt for høj piedestal.

I øjeblikket går det ganske vist modsat, idet lægevidenskaben spår, at levetiden for hvert enkelt individ kommer til at overstige 100 år, og bevidstheden om vigtigheden om at bevare Jordens miljø er stor, men hvad vil der ske, hvis mennesket pludselig forsvandt? Hvordan vil livet gå videre, og hvornår vil det sidste tegn på vores tilstedeværelse være udvisket?

Mennesket er den mest succesfulde art, der nogensinde har levet på Jorden. Sporene af de i øjeblikket 7 milliarder mennesker og sporene fra de sidste 10.000 års humane dominans findes overalt på klodens overflade. På Jordens mørke natside trænger skæret fra storbyernes milliarder af elektriske lamper langt ud i rummet. Op mod 40% af Jordens landmasser er fuldstændig underlagt menneskets kontrol. Hvor der på en ubeboet klode ville være urskove og sletter, er der i stedet dyrkede marker og plantager med både naturlige og genmodificerede afgrøder, i skovene står træerne i snorlige og velplejede rækker, og overalt står den menneskelige civilisations udbredelse mejslet i form af beton, stål, glas, plastic og asfalt i uendelige mængder.

Men hvad nu, hvis hele menneskeheden i ét nu uddøde på grund af en dødbringende virus eller anden lignende global katastrofe, medens Jordens øvrige arter fik chancen for at fortsætte livet på en planet helt uden mennesker? Hvordan ville livet så gå videre, og ville besøgende fra en anden civilisation i Mælkevejen kunne finde spor af den engang så mægtige Homo Sapiens?

Hvis vi alle samme forsvandt i dette øjeblik, ville konsekvenserne næsten øjeblikkelig blive synlige. Efter mindre end et par døgn ville en beskuer fra rummet kunne se, hvordan storbyernes lyshav et efter et bliver slukket på grund af manglende energitilførsel. Vind-, vand- og soldrevne turbiner ville dog sikre, at der vil gå nogle uger eller måneder før den sidste elektriske pære går ud, og Jordens natside udelukkende bliver oplyst af Månen og stjernerne. Også de mange atomkraftværker vil efterhånden stoppe deres energileverancer efterhånden som brændselstilførslen dør ud. Mange af reaktorerne vil nedsmelte eller bryde i brand, når kølevandet fordamper eller bliver opbrugt. Derved vil store mængder radioaktivitet slippe ud og for en kortere årrække forurene økosystemerne omkring kraftværkerne.

For planeten Jorden og dens liv som helhed vil fordelene ved menneskets uddøet imidlertid hurtigt vise sig. Den lidt triste sandhed er nemlig, at så snart mennesket er ude af billedet, vil forholdene blive langt bedre. I løbet af få år vil oceanerne begynde at myldre med stimer af små og store fisk, og i løbet af få årtier vil andre store havdyr boltre sig overalt uden fare for at blive fanget i fiskenet. Stoppet for nitratudledningen i have og floder til få iltindholdet til at stige, hvorved alger vil få sværere ved at få fodfæste med det resultat, at især floder og søer i løbet af få år vil blive markant klarere og renere.

I atmosfæren vil CO2 indholdet falde drastisk, men selv 100 år efter menneskets forsvinden vil koncentrationen stadig være højere end den var før industrialiseringen satte ind i 1800-tallet. På landjorden vil der gå adskillige hundrede år, før plantager og dyrkede marker bliver overgroet af andre arter, som udvisker sporene efter menneskets intensive opdyrkning. Selv de genmodificerede afgrøder vil formodentlig forsvinde eller blive blandet med de naturlige arter. Paradoksalt nok vil en del af de truede dyrearter uddø, idet deres nuværende eksistens udelukkende skyldes menneskets indsats, og husdyr som koen og svinet vil få meget svært ved at klare sig i naturen. Til gengæld vil hunde og katte sagtens kunne overleve, og kaninerne vil brede sig som en steppebrand over hele kloden.

Men hvad med de rent synlige rester fra civilisationen. Uden mennesket til at vedligeholde huse, broer, veje osv. vil disse hurtigt begynde at slå revner, falde sammen og blive overgroet af plantevækst. Ruinerne vil dog ligesom de gamle egyptiske pyramider formodentlig kunne står i adskillige tusinde år, så der går lang til, før menneskets gang på Jorden bliver helt usynlig for de besøgende ekstraterrestriske rumfarere. Hvor lang tid er dog noget usikkert, men et intelligent væsen, som besøger Jorden 100.000 år efter menneskets uddøen, ikke vil sandsynligvis ikke finde indlysende tegn på, at der nogensinde har været intelligent liv her. Men hvis de graver lidt i jorden, vil de forholdsvis nemt kunne finde interessante levn fra en stor kultur: Store pladser med talrige skeletter af et tobenet væsen, der tydeligvis er begravet. Og graver de videre, vil de finde brudstykker af glas, plastic, forarbejdet metal og måske endda papirrester med utydelige skrifttegn.

Hvis der oven i købet bliver taget prøver fra havbundens sedimenter, vil de besøgende ET'er finde en stærkt forøget koncentration af tungmetaller som bly og kviksølv, ligesom deres instrumenter også kan afsløre radioaktive isotoper fra de nukleare nedsmeltninger.

Men tiden går videre, istider vil komme og gå, muld og sedimenter vil fortsætte med at dække sporene, erosion, vulkanudbrud og meteornedslag vil forandre landskabet, og i løbet af årmillioner vil kontinentaldrift og bjergfoldning have ændret fordelingen af kontinenter og oceaner, så de sidste rester af menneskets aktivitet yderligere forsvinder.

Jorden vil have glemt mennesket, og det eneste levn vil være stadigt svagere og svagere radiosignaler, der vil fare gennem Universet med lysets hastighed, som et evigt minde om en tid, hvor den tredie planet fra Solen var beboet af en intelligent race.

Mennesket er skabt i Guds Billede...

...og dette største skadedyr for alle andre arter, har skabt sig lige siden - ja har skabt KAOS.

Menneskets adfærd fører til menneskets undergang - og ikke Moder Jord´s undergang.

Jorden skal skam nok klare sig - om end med grimme ar efter mennesket!

skabe undergang???

"Sådan kan mennesket skabe Jordens undergang"

Nok ikke verdens bedste overskrift - man skaber ikke lige frem undergang - vi kan være årsagen/være skyld i - men skabe ...nej vel?

Seneste fra Teknologi

  • Robotdragt skal give pensionister superkræfter

    Soldater bærer tit rundt på op til 50 kilo på ryggen, mens ældre kan have svært ved selv at løfte dagligvarerne hjem. Forskere på Harvard University forsøger at løse sådanne problemer med en ny robotdragt.
  • Kvantehukommelse - en nål i en høstak

    KRONIK: I de seneste år har forskere arbejdet intenst med udviklingen af en såkaldt kvantecomputer, som kan udnytte nogle af kvantefysikkens mest mystiske egeskaber til at løse svære problemer hurtigt.
  • Dansk center forebygger udmattede vindmøllevinger

    I Lyngby ligger Nordens største testlaboratorium. Her kan vindmøllevinger gå til eksamen i holdbarhed, så materialet, de er lavet af, kan gøres bedre til at klare efterårsstormenes rusketure. Alle led fra den største konstruktion til det mindste molekyle studeres.
    Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg