Annonceinfo

Sådan dyrker forskerne kunstigt kød

GRAFIK: Verdens første smagsprøve på kunstigt kød bliver lanceret til efteråret af en hollandsk forsker. Men hvad er kunstigt kød egentlig, og hvordan laver man det?

Sådan kan det for eksempel gå til, når forskerne dyrker kunstigt kød. Professor Mark Post håber, at produktionen af kunstigt kød i fremtiden vil gøre forskerne i stand til at lave sundere fødevarer med mindre fedt og færre tilsætningsstoffer. Se forklaring til de enkelte punkter i artiklen. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen)

En hollandsk forsker har for nyligt udviklet en metode til at lave kunstigt kød. Kødet skal bruges i en burger, som forskeren regner med at kunne servere til efteråret.

»Den første burger skal kun laves for at bevise, det kan lade sig gøre. Jeg regner med at kunne præsentere den til oktober 2012,« sagde forskeren Mark Post, der er professor i fysiologi fra universitetet i Maastricht, for nyligt til nyhedsbureauet Reuters.

Sådan dyrkes det kunstige kød

Forskere som Mark Post har længe eksperimenteret med at skabe kunstigt ’in vitro’ kød.

In vitro betyder ’i glasset’ og hentyder til den teknik, forskerne bruger til at dyrke et kunstige kød i laboratoriet uden for en levende organisme.

På grafikken kan du se, hvordan Mark Post dyrker det kunstige kød:

  1. En lille celleprøve udtages fra blod, organer eller væv fra et udvokset dyr.
     
  2. Celleprøven renses, så de såkaldte ’myosatellitceller’ bliver isoleret fra muskelvævet. Myosatellitcellerne er stamceller, der har evnen til at dele sig og kan udvikle sig til nye muskelceller.
     
  3. Herefter lægges cellerne i en gæringstank, hvor de tilføres en væske. Væsken indeholder de stoffer, cellerne har brug for for at vokse og dele sig – for eksempel hormoner, vitaminer, nødvendige salte, sukker og aminosyrer.
     
  4. Nede i væsken bliver cellerne dyrket på stilladser, hvor de danner tynde lag og til sidst bliver til færdigudviklede muskelceller – ’myofibre’.
     
  5. Forskerne træner de kunstige muskler ved hjælp af elektricitet for at øge proteinindholdet i kødet.
     
  6. Når musklerne er blevet store nok, køres de gennem en kødhakker og bliver til tusindvis af strimler - ligesom det normale hakkekød, vi kender.
     
  7. Til slut tilsættes kødet forskellige smagsstoffer, jern og vitaminer.
     
  8. Kødet kan tilberedes og spises.
Burger koster 1.844.279 kroner

Fakta

Ind til videre tillader teknologien kun at lave kunstigt kød, der kan bruges som hakkekød i burgere, nuggets eller pølser.
Det vil tage forskerne meget længere tid - formentlig mellem 20-30 år - at lave kød til steaks eller koteletter

Kunstigt kød kræver færre ressourcer såsom vand, jord og foder end den traditionelle kødproduktion. Forskerne håber derfor, at kunstigt kød i fremtiden kan modvirke fødevareknaphed, skåne miljøet og redde millioner af dyreliv.

Det er dog stadig en meget pebret affære at lave kunstigt kød. Med de nuværende laboratorieomkostninger koster det ifølge Reuters 250.000 euro, svarende til 1.844.279 kroner, at producere én enkelt burgerbøf.

Forskerne håber dog på, at processen med tiden bliver så billig, at det kunstige kød kan konkurrere med den konventionelle kødproduktion, men ifølge Mark Post vil det formentlig vare mellem 10 til 20 år, før det kunstige kød vil kunne konkurrere på markedsvilkår med traditionelt kød.

(Kilde: Nature.com)

Læs mere om stamcellekød nedenfor.

Kunstigt kød dyrkes uden for en levende organisme

Ifølge Etisk Råd findes der forskellige betegnelser for kunstigt kød. Nogle kalder det 'stamcellekød', hvilket hentyder til, at kødet er dannet ud fra særlige stamceller. Andre kalder det 'in vitro'-kød.

Begrebet in vitro bruges blandt andet om produktionen af kød i et kontrolleret miljø uden for en biologisk organisme - for eksempel i et reagensglas eller en petriskål.

Hvad er kød?
Hvis man vil forstå, hvordan man forestiller sig at dyrke og producere kød ud fra stamceller, er det nødvendigt at vide, hvad kød egentlig er.

Begrebet kød bruges primært om muskelvæv fra dyr, nærmere bestemt den slags muskelvæv, som kaldes skeletmuskelvæv.

Muskelvæv er primært opbygget af muskelceller. Det er muskelcellerne, også kaldet muskelfibre eller myofibre, som på grund af deres langstrakte form giver muskelvævet dets unikke egenskab, nemlig evnen til at trække sig sammen.

Hver enkelt muskelcelle indeholder særlige proteiner, som kan gribe fat i hinanden og trække muskelcellen kortere. Når de enkelte muskelceller i en muskel trækker sig sammen, trækker hele musklen sig sammen.

En bøf eller en kotelet består således primært af muskelceller, men også af andre typer celler, blandt andet bindevævsceller og fedtceller. Der er også både nerver og blodkar i muskelvæv, og derfor findes der også nerveceller og celler i muskelvæv .

Hvad er stamcellekød?
Forskerne har forskellige forslag til, hvordan man kan producere in vitro-kød, og hvordan kødproduktion uden for dyr kan foregå.

Forslagene har dog typisk følgende fællestræk:

• For at producere stamcellekød har man brug for nogle celler, som kan udvikle sig til muskelceller.
• Man har brug for et vækstmedium, det vil sige en væske, som indeholder de næringsstoffer og vækstfaktorer, som cellerne har brug for for at kunne vokse, dele sig og udvikle sig til muskelceller.
• Og man har brug for en beholder, hvori cellernes vækst, deling og udvikling kan foregå.

In vitro kød dyrkes kun på forskningsplan
Ideen om at dyrke kød ud fra stamceller har fået en del opmærksomhed. Men faktisk er det kun få forskere og forskergrupper på verdensplan, der arbejder konkret med kødproduktion ud fra stamceller.

Der er kun publiceret ganske få videnskabelige artikler, der specifikt handler om emnet. Og der foregår ikke en egentlig kødproduktion ud fra stamceller nogen steder. Ind til videre er der altså kun tale om forskning og eksperimentel dyrkning af kød i en lille skala.

In vitro-kødproduktion kan måske snart blive virkelighed

Nogle forskere mener, at den nødvendige teknologi allerede findes for at producere løse, ustrukturerede muskelceller, der kan bruges til produktion af forarbejdede kødprodukter som pølser, hamburgere og nuggets.

Disse forskere mener, at det i løbet af få år vil kunne lade sig gøre at producere stamcellekød i stor skala, og at der vil være en egentlig produktion af den slags kød om 5-10 år. 

Andre forskere er skeptiske
Andre forskere er mere skeptiske og tror ikke på, at stamcellekød nogen sinde bliver andet end højst et eksotisk produkt, der muligvis vil tiltale nogle få forbrugere - for eksempel mennesker, der gerne vil spise kød, men ikke finder det etisk acceptabelt at slå dyr ihjel.

Med hensyn til mulighederne for at dyrke struktureret kød – kød med den struktur som findes i naturligt kød såsom en oksesteg eller en hamburgerryg – er der lang vej igen, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

De fleste forskere med interesse for området mener, at der i bedste fald vil gå mindst 20-30 år, før det bliver teknisk muligt at producere den slags kød. Og nogle forskere anser det som direkte urealistisk, at det nogensinde ville kunne lade sig gøre at producere oksestege eller koteletter in vitro.

Kilde: Etisk Råd

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Teknologi

  • Sådan koger du dit æg perfekt

    CLASSIC: Norske kemikere har lavet en on-line-service, der beregner, præcis hvor lang tid dit æg skal koge.
  • Rumteknologi bruges til øjenoperationer

    Rumteknologi fra exoplanetjagt bliver nu brugt til øjenoperationer
    Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
  • Nyt dansk filter fanger dieselpartikler

    Et nyt filter kan kraftigt reducere udledning af farlige partikler og gasser fra dieselbiler. Forskere fra Syddansk Universitet har fundet på at kombinere bilens partikelfilter med katalysatoren.
    Bringes i samarbejde med Syddansk Universitet
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo