Det er lykkedes for Google, at kortlægge det meste af verden.
Virksomheden gav for nyligt et indblik i, hvordan Google Maps applikationen blev bygget ved hjælp af en kombination af teknologi ( Google Street View Car), udvidelse (erhvervelsen af den nystartede satellit-visualiserings virksomhed, Skybox) og algoritmer (computer vision, fotogrammetri og kortlæggelse).
Selvom virksomheden umiddelbart fokuserede på verdensbefolkningens centre (i 2006 havde Google benyttet satellitbilleder i høj opløsning til at kortlægge 37% af verdensbefolkningen; i 2012 var tallet steget til 75%), strækker de sig nu udover menneskelig beboelse.
I Google Maps’ Street View kan brugere nu iagttage pingviner i Antarktis, tourister i Machu Picchu og basecamps i Himalaya.
På trods af at Google i starten fokuserede på at kortlægge for verden, er de nu hoppet på crowdsourcing-vognen og samler kortlæggelsesdata fra verden.
Brugerne af Google er med til at skabe kortene
Ved hjælp af kortlæggelsesredskaber, som ‘Google kortskaber’ og ‘Indberet et problem’, forsøger Google at tøjle de geografiske bidrag og oplysninger, brugerne ‘i felten’ skaber, til at supplere indholdet i de eksisterende Google kort.
Overalt i verden kan man nu redigere informationerne, i Google Maps applikationen, for at opnå større nøjagtighed.
Udover at fungere som redaktører, kan brugerne også blive data-indsamlere. Iført ‘Street View Trekker’ (en rygsæk med Google kameraer) kan de tage billeder, som senere bliver uploadet på Street View, mens de vandrer gennem USAs nationalparker og Galapagos øerne eller sågar rider på kamelryg, for at kortlægge Abu Dhabis sandklitter.
Det er en kollaborativ, Wikipedia-lignende måde, at kortlægge den fysiske verden. Men selvom vi ved hvordan Google gør det, kan man med rette stille spørgsmålet:
Hvorfor bruger Google så mange ressourcer på at ‘male verden, en pixel per 2,5 cm’, som en Google ansat har sagt.
Det første kendte kort er 7000 år gammelt
Gennem verdenshistorien har landkort udviklet sig som en følge af menneskehedens længsel efter både at udforske og optegne den fysiske verden. Det første kort var et vægmaleri, 7000 år før vor tidsregning i Catal Hüyük i det sydlige Anatolien, som afbildede et vulkanudbrud og et kort over koloniens byplan.
Mere end 6000 år senere, 600 år før vor tidsregning, tegnede Anaximander et verdenskort, efterfulgt af bestemmelsen af Jordens omkreds af Eratosthenes og Almagest af Claudius Ptolemæus (henholdsvis 300 år og 200 år før vor tidsregning).
Landkort har altid handlet om, at at afbilde verden og hjælpe os navigere gennem den. Og det er det Google Maps gør: Viser os, hvor noget i verden er, og hjælper os navigere derhen. Faktisk leverer Google Maps allerede den slags hjælp til en milliard brugere verden over.
(Foto: Shutterstock)
Men der findes andre løsninger, der gør det samme meget billigere. OpenStreetMap (OSM) er en nonprofit organisation, som blev grundlagt for 10 år siden, og som indbyder offentligheden til at kortlægge verden. Ved at aftegne midterlinjerne på vejene og bygningernes konturer, selv kortlæggelse af parkbænke og cykelstier, har frivillige bidragsydere skabt et globalt kortlæggelsesprodukt, som er frittilgængeligt gennem Open Database License (ODbL).
OSM kan godt tåle en sammenligning med dens mere autoritative og langt mere kapitalstærke modstykker. Martin Raifer har produceret et vidunderligt kort, der viser den forbløffende globale dækning som OSM nu tilbyder. En artikel i New York Times rapporterede for nylig, at OSM bliver drevet på mindre end $100,000 om året. Et tal der ser utroligt lille ud i forhold til Google Maps’ budget.
Så hvorfor ser Google ud til kun, at gøre en smule mere, samtidigt med at bruge mange, mange flere penge? Svaret ligger måske gemt i produktets påtænkte funktion. OSM er et kartografisk produkt. Google Maps er meget mere end det.
Kartografi er ikke slutproduktet for Google
For eksempel er det hensigten, at Googles selvstyrende bil skal kombinere sensor, GPS og 3D kort. Googles Project Wings, et drone leveringssystem, som håber på, at kunne benytte en detaljeret 3D model af verden, for hurtigt at være i stand til, at sammekæde forsyning med efterspørgsel, og knuse den nuværende detailhandel paradigme.
I begge tilfælde er Google Maps den digitale ramme, som disse flyvefærdige teknologier arbejder indeni, og det er fundamentalt, da Google bestræber sig på, at revolutionere menneskers, varers og selv ideers mobilitet. Sagt på en anden måde, vil Googles kortlæggelsesdata underbygge et bredt udvalg af deres nye produkter; selvkørende biler såvel som droner.
Mens OSM drejer sig om kortlæggelse af verden omkring os, går Google Maps et skridt længere. I sidste ende handler Google Maps om, at kortlægge liv, og om at fusionere det fysiske med det virtuelle. Applikationen samler oplysninger om os. De fysiske veje vi følger, enten på fod eller i bil, og de digitale spor vi efterlader. Fotografier vi har taget, indkøb vi har foretaget og aktiviteter vi har deltaget i.
Disse oplysninger kan så bruges til, at forstå hvordan vi fungerer i dette nye, fremspirrende, hybride univers.
Levesteder og steder
På den måde kortlægger Google levesteder snarere end steder. Levesteder er løst defineret i denne sammenhæng, som et sted med mening og betydning for os. Det kan være vores nabolag, eller en farlig bydel vi sjældent tager til. Det kan være vores yndlings stamsteder i byen eller hvor vi køber ind.
Ved at forbinde det geometriske indhold i Google Maps databaserne med opsamlede digitale spor, kan Google tilegne betydning til steder, og forvandle dem til levesteder. Mens Google erklærede formål er, at ‘organisere hele verdens information og gøre den alment tilgængelig og nyttig’, er det Google Maps anstrengelser, der gør dem i stand til at organisere din verdensinformation, for at gøre den personlig, tilgængelig og nyttig.
Man kan argumentere for, at Google har en langt bredere og langt mere omfattende vision for deres kort end traditionelt. Kort er ikke kun en måde, at fastholde omgivelserne, men også fundamentet for at give magten til menneskelivet og hverdagsaktiviteterne. Ved at kombinere styrken i høj opløsnings kortlæggelse, digitale menneskespor og kloge maskiner, har Google muligheden for, at revolutionere den moderne livsstils underbygning: Kommunikation, mobilitet, forbrug og produktion.
Maskinel kortlæggelse griber ikke kun den gamle opgave ‘Du er her’ an, men forsøger at forstå hvem du er, og hvor du burde være på vej hen.
Velkommen til kort ex machina epoken.
Anthony Stefanidis, Andrew Crooks og Arie Croitoru hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret i The Conversation.
