Noget uventet har det russiske rumagentur Roskosmos meddelt, at de ikke har planer om at opsende astronauter for NASA og ESA til rumstationen ISS efter 2018. Det blev meddelt af den stedfortrædende leder af Roskosmos, Sergei Saveliev.
Han sagde, at man vil fortætte samarbejdet under de nuværende kontrakter, men når de udløber i 2018, er der ingen planer om at forny dem.
USA har siden 2011 ikke selv kunnet opsende astronauter til ISS, fordi NASA´s rumfærger er forældede og ikke længere i brug, så Ruslands Sojuz har siden været den eneste mulighed for at opsende astronauter til ISS.
Den russiske udmelding lægger derfor noget af et pres på NASA og de to private firmaer SpaceX og Boeing.
NASA regner stadig med at komme i gang med selv at sende astronauter op med Dragon fra SpaceX og CST-100 Starliner fra Boeing inden udgangen af 2018, men der er ikke meget tid til forsinkelser.
Travlheden presser på
Boeing har netop måttet udsætte den første bemandede opsendelse af CST-100 Starliner fra 2017 til februar 2018, blandt andet på grund af, at NASA har stillet nye krav til den software, som rumskibet anvender. Og ikke mindst på grund af denne forsinkelse indrømmer Boeing, at der forude venter en meget travl tid med at gøre rumskibet klar.
Den nuværende plan er at opsende en ubemandet udgave af Starliner til ISS i december 2017 og derpå opsende to astronauter på den første bemandede flyvning i februar 2018. Først derefter er man klar til en fuld bemanding. Normalt skal Starliner have mindst fire astronauter om bord.
SpaceX er ikke helt præcis omkring deres datoer, men de regner med, at de godt kan nå at gennemføre både en ubemandet opsendelse af Dragon efterfulgt en bemandet opsendelse med to astronauter inden udgangen af 2017 – altså før Boeing. På senere flyvninger skal Dragon ligesom CST-100 Starliner medføre mindst fire astronauter.
Andreas Mogensen vil gå ombord i Dragon eller Starliner
Men Boeings og SpaceX’ planer er alligevel rigeligt tæt på den tidsgrænse, russerne nu har sat.
De amerikanske politikere, der bevilliger penge til NASA, er nu selv uden om problemet. Det havde i høj grad været rettidig omhu at bevillige så mange penge, at de to rumskibe havde været klar allerede nu, men sådan skulle det altså ikke være.
Til gengæld må man indrømme, at russene til dato – trods politisk uenighed – har overholdt alle aftaler.
Men det har nok også betydet noget, at russerne udmærket godt ved, at de slet ikke kan køre ISS alene. Ude i rummet er man virkelig afhængige af hinanden.
Og for vores egen astronaut, Andreas Mogensen, har den russiske udmelding den konsekvens, at han på sin næste rumflyvning vil gå om bord i Dragon eller Starliner -selv om han jo har taget kørekort til Soyuz rumskibet.