Annonceinfo

Rummet trænger til en skraldemand

Der er fyldt med skrot i rummet. NASA har nu kortlagt 19.000 stykker rumskrot, som kan være til fare for rumskibe og satellitter.

Emner:
De fleste stykker rumskrot er i kredsløb tæt på Jorden, hvor en lang række satellitter og den internationale rumstation ISS også befinder sig. (Illustrationer: NASA/Orbital Debris Program Office)

Rumskrot er en fællesbetegnelse for genstande, der engang er sendt ud i rummet, men som ikke længere har nogen funktion. Det kan være udbrændte rakettrin eller rester efter sammenstød mellem satellitter. Den 11. februar i år stødte en amerikansk satellit til telefoni for eksempel sammen med en russisk satellit, og resultater var hundredvis af genstande, der nu er til fare for andre satellitter.

´

Den amerikanske rumorganisation NASA forsøger at holde øje med de største stykker rumskrot, der måler mindst 10 centimeter. Dem er der cirka 19.000 af. Og nu har NASA frigivet illustrationer, der viser omfanget af problemet.

Hver prik på tegningen herover repræsenterer en genstand, der måler mindst 10 centimeter. Meget af skrottet befinder sig i den geostationære bane, der tydeligt kan ses som en ring rundt om Jorden.

Rumskrot er en fællesbetegnelse for genstande, der engang er sendt ud i rummet, men som ikke længere har nogen funktion. Det kan være udbrændte rakettrin eller rester efter sammenstød mellem satellitter. Den 11. februar i år stødte en amerikansk satellit til telefoni for eksempel sammen med en russisk satellit, og resultater var hundredvis af genstande, der nu er til fare for andre satellitter. ´ Den amerikanske rumorganisation NASA forsøger at holde øje med de største stykker rumskrot, der måler mindst 10 centimeter. Dem er der cirka 19.000 af. Og nu har NASA frigivet illustrationer, der viser omfanget af problemet. Hver prik på tegningen herover repræsenterer en genstand, der måler mindst 10 centimeter. Meget af skrottet befinder sig i den geostationære bane, der tydeligt kan ses som en ring rundt om Jorden. I denne bane med en radius på cirka 42.000 kilometer er en satellit altid over det samme sted på Jorden, og derfor er der særlig mange vejrsatellitter og kommunikationssatellitter her. Tættere på Jorden er der endnu flere satellitter, og rumstationen ISS befinder sig også i en bane få hundrede kilometer over Jordens overflade. Både rumstationen og mange af satellitterne er bygget til at kunne modstå mindre sammenstød, men der er grænser for, hvad de kan klare. Heldigvis er der god plads i rummet, så kollisoner sker faktisk ikke så ofte, som man kunne frygte. Rumfartsorganisationerne bliver også hele tiden bedre til at følge rumskrottet og forudsige potentielle sammenstød, og med jævne mellemrum bliver satellitter eller rumstationen ISS flyttet for at undgå kollisioner med rumskrot.

I denne bane med en radius på cirka 42.000 kilometer er en satellit altid over det samme sted på Jorden, og derfor er der særlig mange vejrsatellitter og kommunikationssatellitter her.

Tættere på Jorden er der endnu flere satellitter, og rumstationen ISS befinder sig også i en bane få hundrede kilometer over Jordens overflade. Både rumstationen og mange af satellitterne er bygget til at kunne modstå mindre sammenstød, men der er grænser for, hvad de kan klare.

Heldigvis er der god plads i rummet, så kollisoner sker faktisk ikke så ofte, som man kunne frygte.

Rumfartsorganisationerne bliver også hele tiden bedre til at følge rumskrottet og forudsige potentielle sammenstød, og med jævne mellemrum bliver satellitter eller rumstationen ISS flyttet for at undgå kollisioner med rumskrot.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Teknologi

  • Her er fremtidens telefon

    Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon.
  • Oplev den danske økoræs-triumf

    To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik.
  • Magnetisk køleskab halverer elregningen

    Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.
    Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg