Rumelevator kom til tops i Californien
Holdet bag årets bedste rumelevator vandt 900.000 dollar. Deres maskine kravlede en kilometer lodret op af et tyndt bånd. Energien blev leveret af en laserstråle.
NASA har udlovet en præmie på to millioner dollar, svarende til 10 millioner danske kroner, til holdet bag en maskine, der kan bevæge sig en kilometer med en hastighed på 18 kilometer i timen.
Det lyder jo ikke overvældende svært, men der er den hage ved det, at maskinen skal bevæge sig lodret opad af et tyndt bånd udelukkende ved hjælp af energi, der leveres fra Jorden - for eksempel via en laserstråle.
Kravlemaskinen skal nemlig fungere som en rumelevator - en maskine, der er i stand til at løfte gods op ad et kabel, der i teorien kan være langt nok til at nå helt ud i rummet.
Tæt på de to millioner dollar
I sidste uge blev udfordringen taget op af tre hold teknikere. Den årlige rumelevator-konkurrence blev nemlig afholdt i Californien, nærmere bestemt på NASA's Dryden Flight Research Center på Edwards Air Force Base.
Selv om ingen af kravlemaskinerne nåede op på den ønskede hastighed, var der glæde hos holdet LaserMotive fra Seattle. De klarede sig nemlig bedst i årets konkurrence og løb med en solid trøstepræmie på 900.000 dollar, svarende til 4,5 millioner kroner.

Et bånd på en kilometer blev holdt lodret op hængende fra en helikopter, og den laserdrevne maskine fra LaserMotive kravlede helt til tops med en gennemsnitlig hastighed på fire meter i sekundet - ikke langt fra de fem meter i sekundet lig med 18 kilometer i timen, der ville have givet 1.100.000 dollar mere.
LaserMotive slog Kansas City Space Pirates og University of Saskatchewan Space Design Team, der også stillede op i finalen.
Rumraketter er upraktiske
En rigtig rumelevator kræver et solidt kabel, der er mere end 35.000 kilometer langt - så der er et stykke vej igen, før sådan en bliver realiseret.
Det ville ellers være rigtig smart med en rumelevator, der kunne bringe mennesker og udstyr ud i rummet på en simpel og billig måde.
For rumraketter er nemlig ret upraktiske. De larmer, forurener og er enormt dyre, og så er de ikke særlig effektive.

Kun et par procent af vægten af en rumraket, der står klar til affyring, udgøres af nyttelasten. De 95 procent er brændstof, mens de sidste procenter er selve rakettens krop.
Hvis man i stedet kunne have et kabel, der gik fra landjorden og mange tusinde kilometer op i himlen - for eksempel fastgjort til en asteroide i fast omløb om Jorden - ville det gøre tingene noget nemmere. Så kunne man sende ting op i rummet via kablet.
Der er enorme tekniske udfordringer
Men der er lige nogle tekniske vanskeligheder, der skal overvindes, før man kan bygges sådan en rumelevator. Man skal for eksempel opfinde et kabel, der er stærkt nok. Og man skal bygge en maskine, der er i stand til at kravle op ad kablet med en vis hastighed, medbringende last.
Det går planmæssigt fremad med den sidste del af udfordringen, hvilket resultatet fra årets rumelevator-konkurrence viser. Det kniber mere på materialesiden. Hvis man skal bygge en rumelevator, skal man nemlig bruge et kabel, der er mindst 10 gange stærkere end det stærkeste materiale, vi har i øjeblikket.
NASA har udlovet to millioner dollar til de forskere, der kan fremvise et kabel, der er bare halvanden gang så stærkt som det hidtil stærkeste. Men selv om mange forskerhold har forsøgt sig, ikke mindst med fibre af kulstof-nanorør, er der endnu ingen, der er kommet i nærheden af at modtage checken i denne del af rumelevator-konkurrencen.
Relaterede artikler
Seneste fra Teknologi
-
Skudsikker hud kan afværge et projektil
7. februar 2012 kl. 15:01Forskere har udviklet en hybrid mellem menneskehud og edderkoppespind, som er stærk nok til at modstå en kugle fra et automatvåben - så længe kuglen flyver forholdsvis langsomt. -
Danskere udvikler røntgenkamera til kæmpesatellit
2. februar 2012 kl. 03:52Hvis alt går godt, bliver satellitten LOFT sendt ud i rummet i år 2022 med et danskbygget røntgenkamera ombord. Danske forskere knokler for at få deres del af projektet klar. -
Se den boblende computer
31. januar 2012 kl. 14:41Amerikanske forskere er ved at udvikle en computer af bobler. Den er noget langsommere end en computer drevet af elektroner. Men boblerne har andre fordele.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
07/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Miljøets tilstand i Danmark - set med de store briller
1. august 2010 kl. 15:40 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16 -
Sådan laver man ny medicin
15. januar 2011 kl. 08:08
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Ivar Nielsen for 12 minutter 32 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
-
Af Kim Michaelsen for 18 minutter 3 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















..
Et interresant emne om rum-fartens fremtid.
Rumskibe er uholdbare hvis man vil udforske rummet i større grad.En mellemstation på Månen ville være det perfekte redskab hvorfra man ville kunne rejse til Mars på en uge pga Månens manglende tyngde-felt.
Spørgsmålet er så om det er teoretisk muligt at hente masse op fra jorden til rummet via et rum kabel. Det er 300.000+ km til Månen så en måne-elevator virker usandsynlig.
Rumelevator
Forfatteren Arthur C. Clarke (1917-2008), som er mest kendt for Rumrejsen 2001, ’opfandt’ rumelevatoren i 1979, da han skrev romanen Fontænerne i Edens Have. Desuden ’opfandt’ han den geostationære kommunikationssatellit helt tilbage i 1945, hvilket han blev nomineret til Nobelprisen for i 1994.