På Roskilde Festival er der en unik mulighed for at udføre forsøg med de 100.000 gæster. Her ses et hamsterhjul i menneskestørrelse. (Foto: Ditte Valente)

Festivalpladsen omkring Roskilde Festivalen er Danmarks femtestørste by en uge om året.

Nordeuropas største kultur- og musikfestival hviler derfor på et stort organisatorisk og ingeniørmæssigt arbejde.

Befolkningstætheden på Roskilde Festival er over dobbelt så stor, som den er i verdens tættest befolkede byer som fx Manila på Filippinerne og Mumbai i Indien.

Der bor op imod 100.000 mennesker på festivalpladsen, som er mindre end én kvadratkilometer. Roskilde Festival er med andre ord et enormt by-laboratorium og derfor en særdeles interessant mulighed for ingeniørstuderende.

Før og under årets festival arbejder omkring 100 studerende fra DTU på en lang række problemstillinger. Når man går rundt på festivalpladsen er det tydeligt, at der har været teknisk begavede festivalgæster på spil rundt omkring.

»I år samarbejder Roskilde og DTU om en model, hvor over 100 DTU-studerende laver projekter på Roskilde Festival: Infrastruktur, trafik, logistik, affald, vand, el, byplanlægning. Der er et væld af praktiske og tekniske problemer, der skal løses, når man bygger en by ud af ingenting, som 100.000 mennesker skal bebo i en uge,« siger DTU studerende og koordinator for samarbejdet, Peter Kamby.

Optimalt at forske på Roskilde Festival

Du skal tisse. Du mangler kontanter. Også er du sulten. På festivalpladsen er de tre gøremål vel nok nogle af de største tidsrøvere, for de betyder lange køer til toilettet, hæveautomaten og burgerbaren. Men hvad nu hvis du kunne bruge din mobil til at se, hvor på pladsen køerne var korte, og du dermed kunne klare de tre gøremål hurtigt og uden at kukkelure i en kø? Et DTU-projekt på Roskilde Festival kan vise sig at blive de 100.000 gæsters bedste ven: Det vil kunne spare dem for at stå i kø i op til timevis hver dag ved at lave en people tracking metode, der kan vise pladsens folkestrømning i realtid. (Foto: Ditte Valente)

En del af disse udfordringer relaterer til Roskilde Festivals ambition om at forurene og forbruge så lidt som muligt. Det handler om toiletter, der fungerer uden vand, presenninger og pavillontelte, der kan nedbrydes og meget andet. Men det er en win-win situation:

»Festivalen repræsenterer en ret unik mulighed for de studerende. Hvornår får man ellers mulighed for at afprøve nye ideer og samfundsgavnlig teknologi med en kontrolgruppe på 100.000 mennesker? Samtidig er pladsen en tilbagevendende ting, som vi ved vil stå på samme måde til næste år med den samme menneskemængde og så videre. Det gør begivenheden optimal for at forske herude, og det er det, vi gør brug af med samarbejdet,« siger Peter Kamby.

Nogle forsøg er helt åbenlyse for de omkring 100.000 gæster. Ting som et solcelletræ, en solgrill eller et strømskabende hamsterhjul er ting, som skal aktivere gæsterne og måske endda få dem til at undre sig. Der hersker en særlig mentalitet herude, som giver en fremragende mulighed for de studerende til at forklare og fortælle.

Hent skrald og få en øl! Der er hurtigt kommet rift om at få fingre i en af de røde affaldsække, som fyldes og stoppes ind foroven i øl-maskinen. For tre kilo affald kyler den en iskold dåseøl ud som tak for hjælpen med affaldshåndteringen. De DTU studerende bag maskinen har sat en computer til at holde øje med, hvor meget maskinen bliver brugt, og lige nu anslås det, at der er afleveret cirka 900 øller gennem maskinen. Og ikke mindst er der skabt bevidsthed om vigtigheden i at tænke over, hvor man smider sit affald under festivallen. I alt regner de med at der er kommet fire-fem tons affald igennem, som så ikke skal indsamles af personalet på festivalpladsen. (Foto: Ditte Valente)

»Roskilde er også en dynamisk proces. Festen udvikler sig hele tiden, hvilket giver forsøgene og opstillingerne en udfordring på det rent formidlingsmæssige. Det er noget især de publikumsaktiverende installationer, som solgrillen har haft store overvejelser omkring. Der er kontant afregning ved kasse et, hvis de studerendes projekter ikke finder resonans blandt gæsterne: Det vil blive fuldstændig og aldeles smadret, fordi værdien ikke er åbenlys. Brugervenlighed og intuitivt design er nøglen,« forklarer Peter Kamby.

Miljøvenlige forsøg

Men det er ikke alle projekterne, der er opstillet på pladsen. Der findes en del specielle Roskildeforløb, som er gennemført på DTU op til festivalen, som går ud på at arbejde målrettet med problemstillinger, festivalen gerne vil blive klogere på. Her er for eksempel et projekt, der analyserer, hvordan vandforsyningen kan gøres bedre. I år estimeres det, at der vil blive brugt op mod 10 millioner liter vand under den uge, festivalen varer.

»Alle projekterne er sat i gang ud fra Roskildes ønske om at optimere energiforbruget og ikke belaste miljøet unødvendigt. De to parametre passer fint med de kompetencer, de ingeniørstuderende har. Men dette er kun starten. Jeg håber, at vi næste år kan videreudvikle på de resultater, som bliver fundet i år. Vi er kun lige begyndt!« fastslår Peter Kamby.

Positive Camp er en CO2 neutral lejr, der tiltrækker flere hundrede festivalgæster hver aften. Lejren er udtænkt, bygget og drevet for en stor del af studerende ved DTU, der hvert år forsøger at gøre lejren endnu bedre. Der bor omkring 35 personer i lejren, der er beliggende i området Green Bootcamp på dette års festival. Alt er konstrueret af de DTU studerende selv, og der er rejst hvide domer med særligt aluminiumsskelet. Der er solceller, der indsamler energi og lagrer det på batterier alt i mens en vindmølle sikrer, at der også er strøm nok til at kunne spille musik over de selvbygede højtalere til glæde for de forbipasserende. Lejren er nemlig 100% selvforsynende med grøn energi og CO2 neutral. Hver aften har lejren holdt de mest klimavenlige fester, hvor energiforbruget ikke har været højere, end hvad der svarer til en gammeldags glødepære. (Foto: Ditte Valente)

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.