Robotten giver en hjælpende hånd
StarWars-fans tror formentlig, at en simpel robothånd er opfundet for længst. Men forskerne lægger stadig arm med teknologien, der dog endelig er ved at være på plads
Grib fat om en flødebolle, en kaffekop eller en mobiltelefon. Hvad er det, der sker?
Når et menneske griber en genstand, inddrager vi flere forskellige sanser. I førte omgang synssansen til at lokalisere og identificere genstanden. Allerede dér har vi en ide om, hvordan den vil føles i hånden. Når vi tager fat, finjusterer vi grebet, alt efter hvad vores følesans fortæller os. Det har indflydelse på, hvor godt vi tager fat - om vi skal være forsigtige eller lægge kræfter i for at løfte bollen, koppen eller telefonen.
Disse færdigheder har vi fået ved møjsommeligt at lagre de tusindvis af gribe- og løfteerfaringer, vi har haft siden vores allertidligste barndom i vores hjerne. Derfor kan vores hænder udføre dette komplicerede sanse- og motoriksamarbejde stort set uden, at vi er bevidste om, hvad det er, vi gør.
Det er særdeles vanskeligt at genskabe og overføre de egenskaber til robotter. De er afhængige af komplicerede matematiske modeller for at ´lære´ at skelne mellem materialer, størrelser og tyngder. Men fynske forskere vejrer morgenluft.
Fra menneskehånd til robotgriber
En robothånd skal udstyres med mange forskellige sensorer for at kunne konkurrere med den menneskelige hånd. Samtidig skal den have et software-system, som kan analysere de oplysninger, den får, når den 'ser' eller rører en genstand.

»Hidtil har vi haft teknikken til at skabe robotter, der kan gribe om ting. Men vi har manglet de matematiske modeller, som gør det muligt at ´lære´ robotten, hvordan den skal skelne mellem materialer, størrelser og tyngder,« forklarer Niels Jul Jacobsen.
Han er projektchef i netværket RoboCluster, der samler de danske kompetencer på robot-feltet.
På Fyn arbejder forskere på Syddansk Universitet og fremtrædende robotteknologiske virksomheder sammen om at videreudvikle den eksisterende teknologi.
Det sker under RoboClusters projekt MoveBots. Og nu er det faktisk lykkedes at skabe en prototype på en robothånd, der selv genkender genstandes form og struktur, når den griber fat i dem.
»Vi arbejder på at skabe gribehænder, der kan reagere på små afvigelser på samme måde som en menneskehånd. Eller som kan gribe og betjene forskellige værktøjer såsom en bore- eller skruemaskine. På den måde bliver systemet langt mere fleksibelt, end det er i dag,« fortæller Niels Jul Jacobsen.
Hvorfor robotter?
Fakta
VIDSTE DU
MoveBots er et fire-årig udviklingsprojekt støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der har til formål at opbygge og udvide kendskabet til emnehåndtering uden for universitetsverden. Resultaterne skal kunne anvendes i det danske erhvervsliv.
Der er mange fortalere for robotter - også udenfor StarWars fanklubben. Det handler i høj grad om at få flere robotter ind på fabrikkerne, og det er der flere samfundsmæssige årsager til.
Dels har mange danske fabrikker svært ved at rekruttere nok medarbejdere til at varetage samlebåndsarbejde. Det er et monotont og nedslidende arbejde, hvor man udfører de samme bevægelser mange gange dagligt.
Derudover er det et led i at fastholde industriproduktion i Danmark, da man på sigt håber, at robotterne vil gøre produktionen billigere.
»Hvis vi ikke skal lade al produktion foregå i Fjernøsten, er det essentielt at få en teknologisk udvikling i gang, som kan få robotterne til at indgå i produktionen på helt nye måder,« siger Niels Juul Jacobsen. Han lover, at griberobotten vil komme på markedet inden for få år.
Det vil give en langt mere avanceret fuldautomatik ved transportbåndet på de danske industrivirksomheder. Her griber specialdesignede industrirobotter ganske vist sikkert fat på de genstande, der ruller ind foran dem og flytter dem over i en æske.
Men selvom det er effektivt, dur robothænderne kun til at tage fat om helt bestemte ting.
Skal de skifte mellem at håndtere bløde/hårde og store/små genstande, kræver det at produktionen stopper for en tid, så systemet kan omprogrammeres.
Med den nye, følsomme robothånd med de menneskelignende egenskaber, vil det foregå langt mere effektivt.
Klik på videoen og se robothånden i aktion
Relaterede artikler
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Hønen eller ægget: hvad kom først?
24. april 2009 kl. 11:10 -
Fremtidens internet kan få business- og economy-class
21. september 2010 kl. 14:09 -
Jorden har uran nok til 1.000 atomreaktorer i 50 år
17. september 2010 kl. 11:05
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 2 timer 19 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 3 timer 40 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















