Fusionsforskere har med designet af den kæmpe fusionsmaskine ITER – som er under udvikling i Sydfrankrig – skabt konturerne af en plan, som kan løse verdens energiproblemer på en grøn og ufarlig måde. De har imidlertid det problem, at eksperimenterne i ITERs forsøgsreaktor resulterer i, at reaktorens inderside bliver radioaktiv.
Derfor kan forskerne ikke bevæge sig ind i reaktoren og vedligeholde den.
Men nu kan videnskabsfolkene teste en robot, som i fremtiden skal gøre det tunge, beskidte arbejde i ITERs forsøgsreaktor for dem. I dag bliver robotten og den forsøgsopstilling, den skal testes på, indviet ved Tampres teknologiske universitet i Finland.
Det er ifølge Søren Bang Korsholm – der selv er involveret i ITER-projektet som forsker ved Risø DTU – en vigtig begivenhed for fusionsforskningen.
»Det er meget vigtigt for ITER og fusionsenergiens fremtid, at man nu har etableret en sådan testfacilitet, hvor man kan videreudvikle og afprøve robotter. Så præsentationen er værd at fejre,« siger Søren Bang Korsholm.
Skal testes grundigt
Robotten er blevet bygget til at på- og afmontere ti-tons tunge elementer, som findes i bunden af ITERs reaktor. Det drejer sig om de såkaldte divertor-elementer. De bliver dels slidt, fordi de belastes af den plasma, som fusionsprocessen sker i. Dels forventer forskerne, at de løbende skal udskiftes og forbedres i takt med, at eksperimenterne på ITER gør dem klogere på fusionskraftværker.
Det forventes, at robotterne bliver prøvet grundigt af i Finland igennem de næste fem til ti år, så de er parate til at blive taget i brug, når ITER står færdig i 2018.
»Som med alle ITERs bestanddele er det vigtigt, at robotterne testes rigtig grundigt, inden de bliver installeret for alvor. Når først ITER er i brug, er det jo – på grund af radioaktiviteten – kun robotterne, der kan bevæge sig rundt inden i reaktoren, og så skulle de jo gerne fungere optimalt,« siger Søren Bang Korsholm.
Elementer repareres i sikre rum
Men selvom der altså er tale om, at de radioaktive divertor-elementer skal ud af reaktoren for at blive udskiftet eller repareret, skal man ikke frygte stråling fra dem.
»Robotten skal afmontere og transportere elementerne ud gennem porte i bunden af maskinen. Derfra kommer de ned i en såkaldt ‘hot-cell’, som er et sikkert rum, hvor de repareres og opbevares indtil de igen skal i brug i maskinen,« siger Søren Bang Korsholm.
\ Fakta
Læs mere om kæmpeprojektet ITER og fusionskraft i artiklen: Solens kræfter tæmmes på Jorden
Han fortæller, at henfaldet af radioaktiviteten i divertor-elementerne under alle omstændigheder er relativt kort. Efter maksimalt 50 til 100 år vil den være forsvundet. Så der er langt fra de samme opbevaringsproblemer forbundet med fusionskraftværker som med affaldet fra atomkraftværker.
Dansk virksomhed byder ind
Ikke kun fusionsforskerverdenen fatter interesse for dagens præsentation i Finland. Også den danske virksomhed Force Technology synes den er spændende. Det fortæller divisionschef i virksomheden, Leif Jeppesen. Han har fulgt med i udviklingen af det finske projekt fra sidelinjen, og vil nu byde ind med en særlig ekspertise.
»Vi laver systemer baseret på ultralyd, som kan undersøge de dele af en reaktor, man ikke kan se med det blotte øje. På den måde kan man hurtigt finde frem til de problemer, som robotten skal løse – uden at ødelægge maskinen,« siger Leif Jeppesen, der ved, at teknologien virker, fordi Force Technology med succes har installeret den på svenske atomkraftværker.
Han fortæller, at de store lande der deltager i ITER-projektet – som USA, Rusland og Indien – har ekspertiser, der ligner Force Technologys. Derfor er det vigtigt for virksomheden, at den kan gå sammen med forskerne i det finske projekt for på den måde at kunne tilbyde en attraktiv pakkeløsning.
»Det ville være meget interessant at få et samarbejde i gang med finnerne. Det her er helt fremme i fronten af, hvad det er muligt at gøre indenfor feltet,« siger Leif Jeppesen.
Læs mere om ITER og fusionskraft i artiklen: Solens kræfter tæmmes på Jorden.
