En dansk robot har som den første i verden lært sig selv at regne ud, om mennesker har lyst til at tale med den eller ej.
Forskere ved Aalborg Universitet har givet robotten Robotino grundlæggende redskaber til at analysere menneskers gang, så den kan aflæse, hvor et menneske er på vej hen, og om det søger information.
Nye forsøg har afsløret, at Robotino derefter har lært at se, om mennesket vil have gavn af at tale med den og måske få oplyst, hvordan man kommer op på 1. sal i indkøbscentret, eller hvor biblioteket ligger.
»Vi er førende inden for det her område, og vi er de eneste, der har fået en robot til at aflure, hvad et menneskes vil i sin interaktion ved hjælp af bevægelsesmønstre, og så vi endda fået læring med ind i robotten,« fortæller en begejstret Mikael Svenstrup, ph.d.-studerende på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
Hukommelsen vokserRobotino har helt konkret lært at regne ud, om den skal trille så tæt på en person, at den bryder ind i vores »sociale zone« på omkring 1 meter, hvilket typisk vil få en interesseret til at rette opmærksomheden mod robotten. Eller om den hellere skal forsvinde mindst tre meter væk og ud af personens 45 grader store synsfelt, så den irriterer mindst muligt.
Det er ret nyt for forskere at kigge på interaktion mellem robot og menneske (kaldet HRI - human-robot interaction). Interessen stiger i takt med, at bl.a. politikere vil have at vide, hvordan robotter kan blive en aktiv del af vores hverdag.
Robotino lagrer hver eneste oplevelse med et menneske i hukommelsen - databasen - som en 'case', som den kan vende tilbage til og sammenligne med, når den støder på en ny person.
Hvis den nye person ligner en tidligere case, ved Robotino ud fra erfaringen, hvordan den skal reagere. Og hvis personen ikke minder om en tidligere case, lagrer robotten de nye erfaringer om personens lyst til at tale, så de kan blive brugt som case, når den næste person kommer forbi.
På den måde udvider Robotino hele tiden sin hukommelse og lærer at håndtere nye situationer.
Hvor er småkagerne?De positive erfaringer har givet forskerne blod på tanden.
»Nu har vi vist, at det kan lade sig gøre for robotten at udvikle sin database og lære af et bevægelsesmønster. Det kunne være sjovt at arbejde videre med det i andre situationer og for eksempel få en robot til at følge dig rundt i et supermarked, så du kan spørge den om, hvor småkagerne står, eller den kan komme hen til dig med kurven, når den kan se, at du har fundet en vare,« funderer Mikael Svenstrup, der arbejder på projektet med professor Thomas Bak og erhvervs-ph.d.-studerende Søren Tranberg (Teknologisk Institut).
Bliver behandlet som menneskeMikael Svenstrup har i et tidligere forsøg sluppet en robot løs et center i midten af Aalborg for at se, hvordan mennesker reagerer på at møde en robot i et menneskemiljø.
Forsøget viste, at folk generelt var positive over for robotter, og at de bliver behandlet som mennesker, når de kommer ind i en persons intimzone. Det var en vigtig opdagelse, for den viser, at forskerne kan arbejde med robotters møde med mennesker ud fra psykologiske teorier om, hvordan et menneske møder et andet menneske og på den måde springe en masse kortlægning over af, hvordan mennesker reagerer, når de møder en robot.
Fuldstændig sikkerhedForsøgene skal ses som små, sammenhængende skridt hen mod at få robotter til at leve ude i blandt mennesker.
Ifølge Mikael Svenstrup går der endnu lang tid, før virkeligheden kommer til at ligne science fiction-film som 'I, Robot', hvor Will Smith bliver politi-makker med en selvtænkende robot.
»Når man sætter robotter i verden, er noget af det vigtigste, at der er 100 procents sikkerhed, så den ikke gør noget uventet. Man skal være helt sikker på, at den i hvert fald ikke kører ind i fru Hansen med gangstativ, og det alene er stadig en rigtig stor udfordring,« fortæller Mikael Svenstrup.
