Annonceinfo

Put affald i tanken på din bil

Med termisk teknologi kan millioner af års bearbejdning af organisk materiale i jordens indre skæres ned til få minutter. Resultatet er olie, og råmaterialet er affald.

Organisk affald kan omdannes til bioolie. (Foto: Colourbox)

Fremtiden ser dyster ud for verdens kompostorme, hvis det lykkes for danske forskere at omdanne organisk affald til bioolie.

Til gengæld kan det i sidste ende munde ud i, at dieselbiler kan køre rundt på vejene med omdannet kloakslam i tanken.

Biobrændstoffer udvindes af organisk materiale. I teknologiens barndom var det af afgrøder som majs, sukker og hvede. Afgrøder der også kan bruges til fødevarer, hvilket er et problem, der bliver påpeget af kritikere.

Fakta

VIDSTE DU

Fordele ved CatLiq:

- Kan anvendes til alt organisk materiale
- Har høj energigenvinding
- Bioolien kan lagres
- Bioolien har en høj brændværdi

Men forskere verden over er i fuld gang med at forbedre teknologierne. I Danmark handler et af de mange projekter om at transformere helt almindeligt husholdningsaffald og andet ikke-spiseligt biomasse som halm, slagteriaffald, alger og spildevandsslam til dyrebare oliedråber.

CatLiq laver affald til brændstof

En af metoderne til at trylle affald om til brændstof kaldes CatLiq, og projektet er et forsknings- og udviklingssamarbejde mellem i-NANO på Aarhus Universitet, Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet og det danske selskab SCF Technologies.

»Den helt store fordel ved CatLiq-teknologien er, at den er enormt robust. Vi kan simpelthen omdanne alle organiske materialer, og jeg mener virkelig alle,« fortæller professor på Aarhus Universitet Bo Brummerstedt Iversen, der har været med til at udvikle og teste metoden.

Fremtiden ser dyster ud for verdens kompostorme, hvis det lykkes for danske forskere at omdanne organisk affald til bioolie. Til gengæld kan det i sidste ende munde ud i, at dieselbiler kan køre rundt på vejene med omdannet kloakslam i tanken. Biobrændstoffer udvindes af organisk materiale. I teknologiens barndom var det af afgrøder som majs, sukker og hvede. Afgrøder der også kan bruges til fødevarer, hvilket er et problem, der bliver påpeget af kritikere. Men forskere verden over er i fuld gang med at forbedre teknologierne. I Danmark handler et af de mange projekter om at transformere helt almindeligt husholdningsaffald og andet ikke-spiseligt biomasse som halm, slagteriaffald, alger og spildevandsslam til dyrebare oliedråber. CatLiq laver affald til brændstof En af metoderne til at trylle affald om til brændstof kaldes CatLiq, og projektet er et forsknings- og udviklingssamarbejde mellem i-NANO på Aarhus Universitet, Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet og det danske selskab SCF Technologies. »Den helt store fordel ved CatLiq-teknologien er, at den er enormt robust. Vi kan simpelthen omdanne alle organiske materialer, og jeg mener virkelig alle,« fortæller professor på Aarhus Universitet Bo Brummerstedt Iversen, der har været med til at udvikle og teste metoden. Metoden bygger ikke på biologiske processer, hvor mikroorganismer omdanner det organiske materiale. I stedet bliver affaldet simpelthen udsat for enormt tryk og varmet op, til det skifter kemisk struktur og bliver til olie. Det svarer faktisk til at forkorte processen i jordens indre fra millioner af år til få minutter. »De biologiske processer er enormt følsomme. Hvis du ændrer bare en lille smule på sammensætningen af det organiske materiale, så ændrer de kemiske reaktioner sig også, og så virker det måske ikke. Med CatLiq får man et olieprodukt uanset hvad,« siger Bo Brummerstedt Iversen. Ind med affald - ud kommer olie, vand og aske I princippet kan man altså sende slagteriaffald ind den ene dag og spildevandslam den næste. Ud kommer olie, vand og aske. Olien kan bruges direkte som biobrændstof, mens vandet oprenses og kan genbruges i processen eller benyttes til andre formål fx overrisling af landbrugsarealer. Asken kan - hvis den er ren - bruges til gødning. Det afhænger af, hvad affaldet indeholdt af organiske og uorganiske salte. For selvom det er sikkert, at der kommer olie, vand og aske ud, er der stadig forskel på indholdet. Olie er ikke bare olie. Den har forskellige kvaliteter og egenskaber alt efter, hvad den er dannet af. Olie som resultat af bearbejdet grisegylle er ikke den samme som den olie, der kommer fra husholdningsaffald. »Det er nemmere at udføre CatLiq-teknologien end at forstå den," siger Bo Brummerstedt Iversen og fortsætter: »Med vores forskning forsøger vi at regne ud, hvad der sker i processen, så vi bedre kan forudsige, præcis hvilke produkter der kommer ud, når vi bruger bestemte fødekilder,« forklarer han. En vigtig forudsætning for, at teknologien kan tage skridtet fra forskningslaboratoriet til den kommercielle virkelighed. Læs mere om teknologien Læs mere om de økonomiske potentialer Læs mere om de energimæssige potentialer

Metoden bygger ikke på biologiske processer, hvor mikroorganismer omdanner det organiske materiale. I stedet bliver affaldet simpelthen udsat for enormt tryk og varmet op, til det skifter kemisk struktur og bliver til olie. Det svarer faktisk til at forkorte processen i jordens indre fra millioner af år til få minutter.

»De biologiske processer er enormt følsomme. Hvis du ændrer bare en lille smule på sammensætningen af det organiske materiale, så ændrer de kemiske reaktioner sig også, og så virker det måske ikke. Med CatLiq får man et olieprodukt uanset hvad,« siger Bo Brummerstedt Iversen.

Ind med affald - ud kommer olie, vand og aske

I princippet kan man altså sende slagteriaffald ind den ene dag og spildevandslam den næste. Ud kommer olie, vand og aske.

Olien kan bruges direkte som biobrændstof, mens vandet oprenses og kan genbruges i processen eller benyttes til andre formål fx overrisling af landbrugsarealer. Asken kan - hvis den er ren - bruges til gødning. Det afhænger af, hvad affaldet indeholdt af organiske og uorganiske salte.

For selvom det er sikkert, at der kommer olie, vand og aske ud, er der stadig forskel på indholdet. Olie er ikke bare olie. Den har forskellige kvaliteter og egenskaber alt efter, hvad den er dannet af. Olie som resultat af bearbejdet grisegylle er ikke den samme som den olie, der kommer fra husholdningsaffald. »Det er nemmere at udføre CatLiq-teknologien end at forstå den," siger Bo Brummerstedt Iversen og fortsætter:

»Med vores forskning forsøger vi at regne ud, hvad der sker i processen, så vi bedre kan forudsige, præcis hvilke produkter der kommer ud, når vi bruger bestemte fødekilder,« forklarer han.

citatDen helt store fordel ved CatLiq-teknologien er, at den er enormt robust. Vi kan simpelthen omdanne alle organiske materialer, og jeg mener virkelig alle.
- Bo Brummerstedt Iversen

En vigtig forudsætning for, at teknologien kan tage skridtet fra forskningslaboratoriet til den kommercielle virkelighed.

Læs mere om teknologien

Læs mere om de økonomiske potentialer

Læs mere om de energimæssige potentialer

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Teknologi

  • Her er fremtidens telefon

    Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon.
  • Oplev den danske økoræs-triumf

    To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik.
  • Magnetisk køleskab halverer elregningen

    Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.
    Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg