Planter skal spore sprængstof
Fremtidens lufthavne vil måske være fyldt med planter, der kan afsløre tilstedeværelse af sprængstof ved at skifte farve.

Amerikanske forskere har netop publiceret et studie, hvor de får planter, der kommer i nærheden af sprængstoffer, til at blegne. Planterne skal kunne afsløre sprængstoffer og kunne bruges til at identificere tilstedeværelsen af forurenende stoffer.
Forskerne har arbejdet med tobaksplanter (Nicotiana tabacum) og gåsemad (Arabidopsis thaliana). Det er lykkes forskerne at få planterne til at reagere på sprængstof. I den nye publikation gør de rede for plantens reaktion på sprængstoffet TNT.
Den danske plantemolekylærbiolog Carsten Meier er begejstret.
»Det er et fint system, de har opbygget. Jeg tror, vi vil se flere af samme slags i fremtiden,« siger han.
Carsten Meier grundlagde firmaet ARESA, der har patent på landmineplanten, som han udviklede i 2004. Planten skifter farve fra grøn til rød, når den står ovenpå en landmine. Han arbejder i dag blandt andet med forædling af planter, som kan bruges til produktion af biodiesel i Afrika.
Selvom det danske og det amerikanske projekt umiddelbart ligner hinanden, er der afgørende forskelle på fremgangsmåden ved opfindelsen af landmineplanten og den nye 'bombesniffende' plante.
En TNT-receptor opfindes
Landmineplanten var et eksempel på manipulering med plantens egne gener, mens de amerikanske forskere har brugt et protein udefra - fra en bakterie - til at opnå den ønskede effekt i planten.
Forskerne har hentet et protein, som genkender TNT molekylet i en bakterie(E. coli) og kombineret dette med en række planteproteiner. Det samletde system udgør en signalkæde, som giver planterne evnen til at reagere på sprængstoffer. Når planterne kommer i kontakt med TNT sættes signalkæden i gang, og det får planten til at blegne over 72 timer.
Dette er naturligvis for lang tid til, at man kan gøre sig forhåbninger om at fange bombemænd, men forskerne vil nu forsøge at forfine deres system, så responstiden kan sættes ned.

Indtil videre kan planterne tjene andre formål.
Bedst til forureningsbekæmpelse
»Foreløbig egner planten sig først og fremmest som et værktøj til identifikation af jordforurening med stoffer som pesticider og andre organiske forbindelser. Planter er et billigt værktøj, når eksempelvis store områder af landbrugsjord skal undersøges,« siger Carsten Meier.
Traditionelle forureningsanalyser er dyre, og det vil kunne betale sig at bruge planterne til at identificere forurening, selvom de ikke reagerer med det samme.
Planter er nemme
Forskningsprojektet er økonomisk støttet af det amerikanske forsvar formodentlig på grund af sikkerhedsperspektiverne.
En af fordelene ved at udvikle et plantesystem er, at forudsætningerne for at anvende systemet er baseret på landbrugs viden og den finder man i næsten alle lande, siger Carsten Meier.
»Når først systemet er udviklet og klar til brug i form af frø, er et plantesystem en stor fordel. Næsten alle lande har udviklet forskning omkring brug og forædling af planter, derfor vil næsten alle lande også kunne bruge planterne,« forklarer Carsten Meier.
Han glæder sig til at se den videre udvikling af projektet.
»Det er lovende, men endnu er der meget baggrundsstøj ved forsøgene, fordi forskerne arbejder med et naturligt system,« siger han.
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Du bliver syg uden en fortrolig
6. januar 2012 kl. 03:52 -
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Mere is i Arktis i år
17. september 2009 kl. 10:30
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 2 timer 14 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 3 timer 35 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















