Pigment fra hveps bliver til ny solcelle
En bestemt hvepseart bruger et gult pigment til at indfange sollys. Det har forskere udnyttet i ny solcelle.

Det var ved lidt af et tilfælde, at israelske forskere fandt frem til, at hvepsearten vespa orientalis - 'orientalsk gedehams' - har et lysabsorberende stof i bagkroppen.
De undrede sig egentlig bare over, at vespa orientalis er mest aktiv midt på dagen, mens de fleste andre hvepsearter helst lægger arbejdsbyrden i de tidlige og kølige morgentimer.
Senere fandt de frem til, at et gult pigment gør det muligt for hvepsen at indfange sollys og muligvis omdanne det til energi. Nu har forskerholdet så bygget en strømproducerende solcelle ved hjælp af pigmentet, skriver sciencenews.org.
Den naturlige solcelle er stadig en gåde
Forskerholdet fra Tel Aviv University i Israel udtrak stoffet xanthopterin fra hvepsens ydre skal og tilførte det til en solcelle, der bruger farve til at absorbere sollys.
Men selv om solcellen efterfølgende producerede elektricitet, er det stadig en gåde for forskerne, hvordan sollyset i hvepsen bliver omdannet til energi. Faktisk er det slet ikke bevist, at hvepsen bruger sollys som energi, for forskerne har endnu ikke kunnet linke xanthopterin til produktionen af ATP-molekyler, der fungerer som cellernes energilagre.
Desuden er det muligt, at andre former for pigment også ville generere elektricitet i den solcellemodel, som forskerne anvendte.
Teknologien halter efter naturen
Andrew Parker fra the Natural History Museum i London finder dog alligevel resultatet interessant, om end han ikke er overrasket. Til sciencenews.org fortæller han, at en række organismer fra sommerfugle til alger har komplekse mikrostrukturer, der kan manipulere lys på forskellige måder.
Derfor finder han det ikke usandsynligt, at vespa orientalis og andre insekter til dels fungerer som levende solceller.
»Praktisk talt alt, hvad der er blevet designet i den fysiske verden, findes også i naturen,« siger Andrew Parker.
Forskerholdets opdagelser er netop blevet publiceret i tidsskriftet Naturwissenschaften.
Relaterede artikler
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Du bliver syg uden en fortrolig
6. januar 2012 kl. 03:52 -
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Mere is i Arktis i år
17. september 2009 kl. 10:30
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 2 timer 13 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 3 timer 34 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Solens elektromagnetiske lys.
Sollys er jo mere end en bare en varmestråling. Solens elektriske udladninger er elektromagnetiske bølger som påvirker alt, selv alle molekylers og cellers funktioner via diamagnetiske strømninger eller felter.
- Sådan anskuet er solens lys i sig selv en energi der direkte kan anvendes af af omtalte hveps - og alt andet levende. Det er ikke hvepsen der omdanner energien. Den modtager vel bare en allerede færdig enerigiform.