Parasitter skal ud af drikkevandet
Parasitterne Cryptosporidium og Giardia gør mange danskere syge hvert år. Et nyt tværfagligt forskningsprojekt skal udvikle et apparat, der kan forhindre de skadelige parasitter i vores drikkevand.

Parasitter er udbredte blandt kalve. På DTU har forskere podet kalve med laboratoriestammer, som kan bruges til at udvikle en ny teknologi, der kan opdage organismerne i drikkevand. (Foto: Ditte Valente)

For nogle år siden blev et par hundrede medarbejdere i en dansk virksomhed syge med symptomer som opkast og diarré.

Sygdommen skyldtes parasitten Cryptosporidium, og smittesporingen afdækkede, at de ansatte var blevet smittet i kantinens salatbar.

Netop den dag smitten skete, blev der serveret rå gulerødder i en skål med vand - men tangen til at tage dem op af vandet med manglede.

Derfor stak de ansatte fingrene i vandet - og en af dem havde formentligt ikke været så omhyggelig med håndvasken efter et toiletbesøg, hvorfor parasitten, som typisk smitter via afføring, landede i gulerodsvandet i salatbaren.

Parasitten Cryptosporidium er en encellet parasit også kaldet protozo, og ligesom parasitten Giardia forårsager den sygdom, typisk som diarré, hos mennesker og dyr.

Hos svagere personer som ældre, børn eller personer med nedsat immunforsvar, for eksempel patienter i kemoterapi, kan smitte med parasitterne føre til døden.

Underdiagnosticeret i Danmark

Selvom begge parasitter er meget udbredte, så har vi i Danmark slet ikke tal på, hvor mange danskere der hvert år lægger sig syge med diarré og opkast på grund af dem. Det skyldes, at der kun er pligt til at anmelde sygdom forårsaget af de to parasitter, når smitten sker via fødevarer.

Fakta

CRYPTOSPORIDIUM

Smitte med Cryptosporidium hos mennesker viser sig typisk gennem symptomer som vandig diarré, mavekrampe, nedsat appetit, træthed, kvalme og opkastning samt evt. hovedpine, hoste og let feber. Man er efterfølgende immun over for parasitten.

Det anslåes, at Cryptosporidium hvert år er skyld i 10.000 sygdomstilfælde blandt danskere.

Men smitten kan også ske via kæledyr, kvæg og mellem mennesker samt gennem drikkevand - især når drikkevandsforsyningen er overfladevand. Alligevel er der ikke stor fokus på parasitterne i Danmark.

»Cryptosporidium og Giardia er i den grad underdiagnosticerede her i landet. Når der skal findes en årsag til diarré hos mennesker, er det vanetænkning at undersøge for bakterier og virus. Parasitter er det sidste, der bliver tænkt på. Det skyldes bl.a. den fejlagtige opfattelse, at parasitter er noget, der hører til de varme lande. Men netop protozoerne er udbredt i hele verden, og i andre lande kan vi se, at parasitterne bliver diagnosticeret ganske ofte,« forklarer seniorforsker Heidi Enemark, leder af det parasitologiske laboratorium ved DTU Veterinærinstituttet.

Mange tusinde tilfælde

Hun har i 15 år beskæftiget sig indgående med de to parasitter.

På den baggrund deltager hun i det tværfaglige projekt, der for nylig har fået 9,5 mio. kr. fra Højteknologifonden.

Pengene skal finansiere udviklingen af en ny teknologi, der kan detektere Cryptosporidium og Giardia i drikkevand.

Som et eksempel på parasitternes udbredelse i Danmark henviser Heidi Enemark til en af sine undersøgelser, hvor vand fra svømmehallernes bruserum blev undersøgt.

Heidi Enemark har i 15 år forsket i de to meget udbredte parasitter Cryptosporidium og Giardia. Nu er hun klar til at løfte opgaven, der på sigt kan sikre vores drikkevand. (Foto: Ditte Valente)

Man opsamlede det brugte vand fra de brusebade, badegæsterne udfører inden svømmeturene, og alle vandprøverne indeholdt både Cryptosporidium og Giardia.

I 2000 blev der diagnosticeret ca. 1.600 tilfælde af Giardiasis og 200 tilfælde af Cryptosporidiose i Danmark.

I en risikoanalyse, som Heidi Enemark har medvirket til at udarbejde for Miljøstyrelsen i 2006, blev det faktiske årlige antal sygdomstilfælde forårsaget af parasitterne estimeret til at ligge på 60.000 tilfælde af Giardiasis og 10.000 tilfælde af Cryptosporidiose i Danmark.

Skybrud kan forurene dansk drikkevand

I udlandet, bl.a. England, forårsager parasitterne oftere sygdom hos mennesker. Det skyldes bl.a. landets drikkevandsforsyning, som er baseret på overfladevand - modsat Danmark, der har en drikkevandsforsyning, som i vid udstrækning er baseret på grundvand. Overfladevand som f.eks. det i søer er mere ubeskyttet og kan nemmere blive forurenet af parasitter. Alligevel kan parasitterne sagtens dukke op i det danske drikkevand, forklarer Heidi Enemark.

»Når skybrud forårsager oversvømmelser, sker der en overbelastning af afløbssystemet, som medfører, at utætte drikkevandsboringer kan blive forurenet med overfladevand. Forurening af drikkevandet kan også ske ved for eksempel ledningsbrud, eller hvis parasitterne trænger ned til drikkevandet ved grundvandsboringer, der har revner i lerlaget.«

Optisk sensor skal genkende parasitterne

I det tværfaglige projekt deltager foruden DTU Veterinærinstituttet virksomhederne Unisensor og Grundfos samt Center for Medicinsk Parasitologi ved Rigshospitalet. Heidi Enemark og Rigshospitalet bidrager med deres viden om Cryptosporidium og Giardia. Unisensor står for udviklingen af det optiske udstyr, mens Grundfos skal stå for markedsanalyserne og kontakten til køberne, når teknologien skal udbredes kommercielt.

Fakta

GIARDIA

Smitte med Giardia hos mennesker viser sig typisk gennem pludseligt opstået diarre efter en inkubationstid på en-fire uger. Diarréen er vandig, ublodig og fedtholdig og ofte ledsaget af mavekramper. Længerevarende sygdom kan forårsage større vægttab på 10-20 kg som følge af hæmmet fedtoptagelse. Sygdommen kan få et kronisk forløb.

Giardia trives i vandige miljøer. Den udskilles via afføring fra det smittede dyr eller menneske og spreder sig herfra til omgivelserne. Det anslåes, at den hvert år forårsager 60.000 sygdomstilfælde her i landet.

Projektets mål er at udvikle et apparat, der kan detektere parasitterne helt ude ved vandværkerne. Det sker ved at en del af vandet ledes forbi en optisk sensor, som kan opdage parasitterne.

»Når sensoren konstaterer parasitter i drikkevandet, skal der gå en alarm til for eksempel en medarbejder ved vandværket, så forurenet drikkevand bliver stoppet, før det når ud til forbrugerne. Ved alarmen bliver der samtidig automatisk udtaget en vandprøve, som kan anvendes til molekylær typning af parasitterne med henblik på opsporing af større forureningskilder.«

Med andre ord bliver det fremover muligt at opdage parasitter i drikkevandet, før det når ud til forbrugerne.

»Det bliver den store gevinst ved det nye apparat, for i dag opdager man først en drikkevandsforurening, når folk bliver syge eller via stikprøver af vandet. Men da vil vandet allerede være ude hos forbrugerne,« forklarer Heidi Enemark, der vurderer, at der især vil være stor interesse for denne teknologi i udlandet, hvor parasitter i drikkevand er mere udbredt.

Skal testes i udlandet

For at få det optiske udstyr til at genkende parasitterne, skal der i den første del af projektet scannes mindst 200 forskellige prøver af parasitterne.

»Det optiske udstyr skal kunne genkende parasitterne i alle afskygninger. De ændrer form, alt efter om de ses fra siden eller fra oven, ligesom udseendet afhænger af, hvor i livscyklussen de er. De ser også anderledes ud, hvis de har været udsat for udtørring,« uddyber parasitforskeren.

Fakta

VIDSTE DU

I 2000 blev der diagnosticeret ca. 1.600 tilfælde af Giardiasis og 200 tilfælde af Cryptosporidiose i Danmark. Det faktiske årlige antal estimeres til at ligge på 60.000 tilfælde af Giardiasis og 10.000 tilfælde af Cryptosporidiose.

Parasitter til studierne opsamles fra kalve, som forskerne selv poder med laboratoriestammer. Men parasitter fra de prøver, som landbruget alligevel indsender til DTU Veterinærinstituttets parasitologiske laboratorium, vil også blive brugt. Når apparaturet fungerer pålideligt i laboratoriet, vil der blive indhentet vandprøver fra forskellige vandværker i Danmark og i udlandet for at undersøge, om parasitterne kan detekteres, hvis vandet for eksempel indeholder store mængder jern eller kalk.

Test i Afrika

I projektets slutfase skal teknologien testes ikke kun i Danmark, men også så langt væk som Zambia, hvor Heidi Enemark har opholdt sig flere gange i forbindelse med sin parasitforskning, og hvor sandsynligheden for at finde parasitter i drikkevandet er stor.

Lykkes det at udvikle denne teknologi, kan den senere udvides til at detektere andre mikroorganismer i helt andre væsker, som for eksempel urin.

Projektet har et samlet budget på 17,9 mio. kr. og er planlagt til at vare to et halvt år.

Om projektet 

Varighed: Starter ca. 1. april 2010 og varer to et halvt år.

Budget: 17,9 mio. kr., hvoraf de 9,5 mio. kr. er bevilget af Højteknologifonden.

I projektet deltager foruden DTU Veterinærinstituttet virksomhederne Grundfos og Unisensor samt Center for Medicinsk Parasitologi ved Rigshospitalet.

Om forskeren

Heidi Enemark

Uddannet dyrlæge i 1991.

1991-1995 Ansat i dyrlægepraksis i Vest- og Sønderjylland.

1995-1996 Ansat som amanuensis i intern medicin for store husdyr ved Landbohøjskolen (i dag KU-LIFE).

1996-2005 Ansat som videnskabelig assistent/forsker i parasitologi ved Veterinærinstituttet.

2002 Ph.d. samme sted.

2005-2008 Ansat ved KU-LIFE som lektor i intern medicin ved Institut for Produktionsdyr og Heste.

2007 Tildelt den europæiske specialistgrad i kvæghold og -sygdomme

2008-nu seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet og daglig leder af det parasitologiske laboratorium.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker