Papir er stærkere end jern
Fremtidens bygninger kan måske delvis fremstilles af papir. Forskere har skabt et nanopapir, som er stærkere end støbejern.

Nanoteknologi har længe været et 'buzzword', og mange spår intet mindre end en materiale-revolution i årene, som kommer.
Groft forenklet handler nanoteknologi om at sætte atomer sammen på andre måder, end naturen selv gør.
Dermed åbnes op for, at man kan fremstille materialer med helt nye egenskaber.
Overraskende
Når forskerne i deres laboratorier får lov til at pusle på nanoniveau, kan udfaldet derfor blive yderst overraskende. Hvad andet kan man sige om et papir med højere strækstyrke end støbejern?
Forskere fra Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stockholm og en japansk kollega fra universitetet i Kobe står bag opdagelsen. Undersøgelsen er publiceret i Biomacromolecules, ét af tidsskrifterne som udgives af American Chemical Society.
Almindelig cellulose
Akkurat som almindelig papir, er den råstærke udgave opbygget af cellulose fra normalt træmateriale.
Forskerne har skabt nanofibre ved at behandle cellulosen på forskellige måder, blandt andet med visse typer enzymer og kemikalier (polyphenol formaldehyd).
Fakta
Nanoteknologi
Nye teknikker til syntese og bearbejdning, herunder flytning af og bygning med, naturens byggestene (atomer, molekyler eller makromolekyler).
Skalaen er utænkelig lille - på atom og molekyle-niveau. Området 0,1 til 100 nanometer (nm) spiller en afgørende rolle.
1 nanometer =
1 milliardtedel af 1 meter =
10-9 meter =
0,000000001 meter.
Tilbage sidder de med sub-mikroskopiske partikler, som de altså har brugt til at fremstille det, de kalder for cellulose-nanopapir.
Brugbart i byggebranchen?
For at undersøge det nye materiales strækstyrke, klargjorde forskerne strimler, som var 40 millimeter lange og 60-80 mikrometer (en milliontedel af en meter) tykke.
Papiret blev testet i en standardmaskine til kontrol af materialestyrke, og testen blev udført ved almindelig stuetemperatur.
Den viste altså, at nanopapiret har en endnu højere strækstyrke end støbejern.
Forskerne forestiller sig nu, at materialet en dag kan blive anvendt i byggebranchen, blandt andet som en erstatning for de cellulosebaserede komposit-materialer, som benyttes i dag.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Eksterne links
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Gener afgør hvor længe du sover
13. august 2009 kl. 20:04 -
Sunde fisk er kvalitetsfisk
20. februar 2009 kl. 11:12 -
Danmark er ikke et folkestyre
12. august 2008 kl. 11:07
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 2 timer 11 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 3 timer 32 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















pengesedler
De pengesedler du tænker på er australske sedler, de er fremstillet af en plastikkomposit, og har intet med den omtalte nanoteknik at gøre, disse sedler er forøvrigt blevet fremstillet i flere år. men ja hvorfor har vi ikke dem, da de er umilige at kopiere??
Sammenhæng?
Det minder mig om nogle penge sedler jeg så engang... Jeg kan ikke rigtigt huske hvilket Europærisk land de var fra... Men jeg kan huske at de ikke var til at rive i stykker... Nogen sammenhæng? og hvorfor har vi egentlig ikke den slags sedler her i Danmark? Jeg håber ikke det er for meget "off topic"
Venlig Hilsen
Jan Rosenkrantz