Pollensæsonen er lige nu på sit højeste, og allergikerne har det hårdt. Øjnene svier, næserne løber og halsen brænder. Desværre har mange allergikere store problemer med at dosere deres medicin rigtigt, for nutidens pollenprognoser giver kun et øjebliksbillede og er tilmed ret upræcise.
I dag er der nemlig kun to steder i landet, hvor man dagligt tæller antallet af pollen - i Viborg og København. Og det gør det svært at forudsige hvor meget pollen, der lokalt vil være i luften alle andre steder.
Men nu er hjælpen nær, for danske forskere fra Institut for Folkesundhed samt Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet er i samarbejde med Astma- og Allergiforbundet i fuld gang med at udvikle et helt nyt varslingssystem, der også tager højde for transport af pollen over meget store afstande.
Det vil gøre systemet i stand til at forudsige, hvor stor pollenbelastningen bliver i det område, hvor allergikeren befinder sig - med en opløsning på helt ned til ti meter.
VIDSTE DU
Forskerne har netop fået mulighed for at lave et nyt eksperimentelt studie i og omkring Århus, der går ud på at teste at deres beskrivelse af pollenudbredelsen er korrekt
»Computermodellen skal kunne varsle på 'dørtrinsniveau' og dermed give langt mere præcise prognoser end dem, man kan give i dag. Den skal simpelthen kunne komme med et pollenvarsel, der gælder lige dér, hvor allergikeren bor,« siger professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, der leder den medicinske del af projektet.
Visionen er klar. Hjernen bag varslingssystemet bliver en computermodel, der dagligt skal beregne hvor meget pollen, der lokalt er i luften.
Ikke alene skal modellen medregne pollen, der strømmer til området fra nærområderne, men også tage højde for de mængder, der føres til os langvejsfra med vind og vejr.
For flere undersøgelser har faktisk vist, at en betydelig mængde pollen kommer strømmende til os over landet langvejsfra, f.eks. fra Polen, Nordtyskland og Sverige. De bliver ført med vinden på tidspunkter før og efter den danske pollen-sæson samt midt om natten, hvilket gang på gang kommer bag på de danske pollenallergikere. Den pollenstrøm lægger forskergruppen vægt på at få med i beregningerne.
Derfor rummer modellen et stort antal af fysiske love og meteorologiske ligninger, der kan beregne hvordan pollen kommer til Danmark over store afstande.
Ansvaret for denne mere tekniske-naturvidenskabelige del af projektet bærer sektionsleder og seniorforsker Ole Hertel ved Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet. Et centralt element i dette arbejde er udviklingen af selve computermodellen, som hans kolleger Carsten Ambelas Skjøth og Jørgen Brandt allerede har udviklet en prototype af. Prototypen har netop lagt krop til de første afprøvninger, og de foreløbige resultater ser vældigt lovende ud.
»Vi har lavet nogle tests, hvor vi sammenligner observationer af, hvor hurtigt pollen fra skovområder syd for Danmark når frem til et bestemt område af landet med de beregninger, som man får fra modellen, og der var et stort sammenfald. Både i dens angivelse af hvor meget pollen, der når frem og hvor lang tid, der går,« pointerer Carsten Ambelas Skjøth.
Under sit ph.d-projekt i 2007 kortlagde han forekomsten og udbredelsen af 39 forskellige træarter i de europæiske skove, og det giver et rigtigt godt overblik over hvor pollenproducerende træer befinder sig. Ud fra det kan man forudsige, hvornår frigivelsen af pollen finder sted.
Tre nye ph.d.-projekter er på vej til at blive igangsat mht at understøtte arbejdet med at forstå processerne, beskrive forholdet mellem dosis og respons samt videreudvikle computermodellen. To af disse studier vil forløbe i tæt samarbejde med forskere fra Englands center for pollenforskning ved Worcester Universitet i England.
De oplysninger har Carsten Ambelas Skjøth og hans kolleger herefter stoppet ind i en computermodel for transport af forureningspartikler, som de tidligere har udviklet.
Oprindeligt skulle modellen bruges til at beregne, hvordan forbrændingspartikler som eksempelvis sod bliver båret gennem atmosfæren, men det afholder ikke teamet fra tilføje muligheden for pollentransport. For grundlæggende er transportmekanismen for de to slags partikler ret ens, forsikrer forskerne. »Det særlige ved pollen er at de varierer i størrelse og form, men det tager modellen også højde for. I nogen tilfælde har pollen små luftsække som sikrer, at de ikke falder hurtigt til jorden. Denne luftsæk har sodpartiklerne selvfølgelig ikke. Alligevel er vi ret sikre på at computermodellen fungerer, hvilket de foreløbige tests jo også bekræfter,« siger Ole Hertel.
Han understreger dog, at der stadig mangler stadig et stort arbejde at finde ud af, hvor præcist modellen regner. Det kræver både flere målinger og masser af analyser af modelberegningerne.
En af de opgaver, som gruppen meget gerne vil løse på lidt længere sigt er at få testet nye målemetoder, hvor man laver hyppige fuldautomatiske tællinger af pollen.
I dag opsamler man pollen på filtre, hvorefter Astma- og Allergiforbundet laver en manuel optælling af partiklerne.
Nogle af de nye metoder, som forskerne har fokus på, er baseret på såkaldt automatisk billedgenkendelse af pollen, men de har også planer om at arbejde med udviklingen af andre metoder, hvor man f.eks. forsøger at måle pollenkoncentrationen kemisk i stedet for at tælle dem.
»Disse undersøgelser er imidlertid fortsat kun på tegnebræddet, da vi ikke har de nødvendige økonomiske midler til rådighed endnu. I de nuværende studier koncentrer vi os om at tælle nogle få af de mest allergifremkaldende pollen, men det er håbet at vi på sigt kan udvide til flere typer af pollen, hvis vi får de nødvendige midler,« siger Ole Hertel.
Hvis det lykkedes at finde nye målemetoder, håber forskerne på, at de på sigt kan opbygge et stort antal målestationer ud over hele landet, der kan lave hyppige pollenmålinger hver dag, og som løbende kan fodre computermodellen med opdaterede lokale pollental. Dette netværk af målestationer er godt nok ikke nogen forudsætning for at få computermodellen til at fungere, men vil uden tvivl kunne gøre prognoserne endnu mere præcise, fortæller Ole Hertel.
Aarhus Universitet har foreløbigt bevilliget én million kroner til projektet, men forskerne mangler stadig 10 millioner kroner til at gøre varslingssystemet til virkelighed.
Den største udfordring ligger i at få computermodellen til at tage højde alle relevante biologiske mekanismer, så man både kan beskrive træernes udslip af pollen, hvordan pollen virker sammen med andre former for forurening samt den globale opvarmning.
»Vi ved ikke præcist hvordan pollensæsonen udvikler sig i fremtiden, men vi ved, at en øget mængde CO2 giver mere pollen i luften. Derudover vil en højere temperatur ændre pollensæsonen og kunne introducere nye aggressive pollentyper i Danmark. Konsekvensen er, at forholdene bliver værre de kommende år, og det skal modellen selvfølgelig medregne,« siger Carsten Ambelas Skjøth.
En af de ting, som forskerne har i fokus, er derfor at få fuldstændigt styr på de såkaldte dosis-respons-forhold, altså hvor meget pollen, der skal til, for at fremkalde en allergisk reaktion. Og den opgave får professor Torben Siesgaard hovedansvaret for.
»Når alt dette er på plads bliver det næste step at involvere nogle allergikere, hvor vi dagligt giver pollenvarsel over sms, så de kan dosere deres medicin rigtigt. Og så undersøge, om de får det bedre i den næste sæson,« fortæller han.
Vi har lavet nogle test hvor vi sammenligner observationer af pollentransport med modelberegninger og der er et stort sammenfaldFor at kunne afprøve systemet på allergikere, har teamet indgået et samarbejde med Astma- og Allergiforbundet, der ser store perspektiver i projektet.
Således har forbundets projektleder på sagen, Janne Sommer, en tro på, at det vil kunne hjælpe de op imod en million danskere, der i dag lider af allergi overfor pollen.
»Vores håb er, at det kommende system kan give folk et betydeligt bedre billede af, hvornår pollen kommer, fordi det tager højde for mange flere faktorer, end man gør i dag. Og jo flere data, man kan inddrage des bedre prognoser,« siger hun.
Og sådan et system er der efter hendes vurdering i den grad brug for, for pollenallergi kan ikke bare give lette symptomer, men være en stærkt invaliderende sygdom.
Hun henviser til flere studier de seneste år, der viser at pollenallergi generelt nedsætte ofrenes livskvalitet markant, og nogle er så hårdt ramt at de må sygemelde sig fra arbejde eller aflyse møder og familiearrangementer, mens pollensæsonen er på sit højeste. Sidste år lavede forbundet en undersøgelse der viste, at allergikere, der går til eksamen om sommeren, generelt scorer en karakter lavere, end de gør om vinteren.
»Lykkedes det os at klæde allergikerne ordentligt på med præcise lokale pollenvarsler, vil de kunne nyde sommeren med deres livskvalitet og arbejdsevne i behold, og det er absolut noget, der er værd at arbejde for,« slutter hun.
Derfor får man pollenallergi
Symptomerne på pollenallergi kommer i den periode, hvor de pollen, man er allergisk over for, findes i luften.
Pollenallergi viser sig typisk som høfeber med nyseture, løbende næse og rindende øjne samtidig med en generende kløe. Næsen kan også være så tilstoppet, at det kan være svært at trække vejret. I nogle tilfælde kan pollenallergi også vise sig som astma. Mellem 15 og 30 procent af dem, der får høfeber på grund af pollen, udvikler med tiden astma.
Allergi kan have mange former men fælles for dem alle er at de skyldes en overfølsomhed for bestemte ting i omgivelserne. Denne overfølsomhed hænger sammen med kroppens naturlige forsvar mod fremmedlegemer. Kroppen er indrettet til at kunne skelne mellem fremmedlegemer. Er man allergisk over for bestemte ting, som ellers er ufarlige, så overreagerer kroppen og producerer for mange imflammatoriske signaler.
Pollenallergi opstår fordi man møder allergener på et tidspunkt i sit liv hvor man er sårbar. Forskning viser, at pollen fremkalder et allergisk svar frem for et almindeligt immunologisk svar. For at kunne udvikle allergi skal man genetisk set være disponeret for det, hvilket 30 procent af befolkningen er.
Computermodel beregner skortstenshøjde
Computermodellen indeholder to komponenter, nemlig én der tager både højde for pollen, der strømmer til os over lange afstande samt én, der beregner hvordan pollen udbreder sig lokalt. Denne såkaldte lokalskala-model bliver allerede brugt til at beskrive forskellige typer af udslip samt til at regne ud, hvor høje skorstene fra kraftværker og forskellige industrier skal være for at mindske forurening.
